Danskerne til valg 13. november

Statsminister Anders Fogh Rasmussen trykker i dag på valgknappen. Danskerne skal sætte kryds den 13. november.

Stort humør hos Venstre før det ekstraordinære gruppemødet kl. 12.00. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bjørn Larsen

Statsminister Anders Fogh Rasmussen går i dag klokken 13.00 på talerstolen i Folketinget med en »meddelse af særlig karakter«: Danskerne skal til valg, og det sker tirsdag den 13. november.

Det bekræfter flere ministre overfor Ritzau efter det ekstraordinære ministermøde, som statsministeren havde indkaldt sin regering til her til formiddag.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen siger, at det er nødvendigt at rense luften med henvisning til, at oppositionen ikke vil forhandle på en række store områder som eksempelvis den omfattende kvalitetsreform.

Ifølge Berlingske Tidendes oplysninger, så vurderer Anders Fogh Rasmussen, at tidspunktet for at udskrive et valg er optimal lige nu.

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) er blevet hasteindkaldt hjem fra Indien, hvor han var på vej til Nepal.

Se årets mest læste artikler 2007