Danskerne svigter i stigende grad folkekirken

Næsten halvdelen af danskerne har ikke været til gudstjeneste inden for det seneste år, og kun hver ottende har planer om at gå i kirke i løbet af påsken – kirkeårets største højtid. Det vækker bekymring i den danske folkekirke. GRAFIK: Gallup undersøgelse om tro

Domprovst i Københavns Domkirke, Anders Gadegaard, efterlyser levende formidling i den danske folkekirke. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Den danske folkekirke er tilsyneladende ved at miste sit greb i folket.

Næsten halvdelen, 45 pct. af alle voksne danskere, har således ikke været til gudstjeneste i løbet af det seneste år, viser en ny Gallup-undersøgelse om danskernes forhold til påsken, folkekirken og det kristne budskab.

I 2003 var det mindre end en tredjedel af den voksne befolkning, 31. pct., som ikke havde havde været i kirke i de seneste 12 måneder, så på bare fem år har folkekirken fået et markant tiltagende problem med at trække folk ind i Guds huse.

I morgen indledes den indiskutabelt største højtid i kirkeåret, påsken. På den ene side er kun en fjerdedel af befolkningen klar over, at påsken rent faktisk er den største højtid. På den anden side fravælger danskerne i vid udstrækning at lytte til påskens budskab om håb og frelse i de kommende dage.

Kun 13 pct. eller rundt regnet hver ottende af 1.022 repræsentativt udvalgte danskere tilkendegiver nemlig, at de har planer om at gå i kirke i påsken.

Det er et dramatisk fald fra 2003, da hver femte, 20 pct., regnede med at gå i kirke i påsken.

Yderligere er det bemærkelsesværdigt, at selv om 82 pct. af befolkningen er medlem af den danske folkekirke, så mener kun 58 pct., at det betyder noget for dem at være medlem. I 2003 betød det noget for 64 pct. af befolkningen.

Modvægt til islam
For domprovst ved Sct. Olai Kirke i Helsingør, Steffen Ravn-Jørgensen, er det en bekymrende udvikling.

»Det er tal, som viser, at vi i den kristne kirke står over for en stor udfordring. Vi skal blive meget bedre til at vise, hvad kristendommen er for en størrelse,« siger han og sigter i den forbindelse især til kristendommen som modvægt til islam:

»Kristendommen har været befordrende for anvendelse af fornuften, og den har været et opgør med alt det, der har bremset, herunder de religiøse love i islam, der jo bremser udviklingen. Når mine børnebørn kommer ud i en skole, hvor de møder religiøse love, for eksempel islamiske love, hvor der tales om rent og urent mad og mennesker, så vil jeg modsige det med kristendommen og sige, at i den kristne religion er der ikke den religiøse begrænsning. Der skal med andre ord fortælles om kristendommen, for at vores børn og børnebørn får den frihed, som vi andre nyder godt af. Der mener jeg virkelig, at der mangler et kæmpe oplysningsarbejde – en bevidstgørelse om du vil.«

Men lægger du med dine ord ikke op til konfrontation med den anden store religion på vores breddegrader?

»Det er klart. Islam skal da modsiges. Men det skal ske med ordet eller argumentet, aldrig med hånden eller volden. Og det er det, vi har lært med kristendommen – at her kan vi diskutere tingene.«

Tid til fordybelse
Lise-Lotte Rebel, der er biskop i Danmarks befolkningsmæssigt største stift, Helsingør Stift, havde gerne set bedre tal i Gallup-undersøgelsen.

»Men du får mig ikke til at sige, at vi er ved at lukke og slukke,« som hun siger.

Hun mener, at danskernes forhold til kirken er langt mere kompliceret og nuanceret, end de rå tal umiddelbart giver indtryk af. Og hun hæfter sig ved, at kirkerne, i hvert fald i hendes eget stift, knytter nye kontakter til befolkningen, bl.a. i kraft af et udstrakt skole-kirke-samarbejde, ligesom de kirkelige handlinger som dåb, bryllup og begravelse står stærkt. Endelig nævner hun, at der bygges nye kirker i Helsingør Stift, og at der er mange nye tiltag, f.eks. såkaldt babysalmesang for nybagte mødre eller »spaghettigudstjenester« med efterfølgende spisning for børnefamilier.

»Der gøres et stort arbejde rundt omkring i sognene for, at kirken skal være en del af menneskers liv. Og her synes jeg nok, at de anførte tal kommer noget til kort. Folkekirken har en dyb forankring i folk. Når meningsløsheden eller trangen til fordybelse trænger sig på, er det et naturligt sted for danskerne at gå hen,« siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V).