Danskerne skal tvinges til at gå på det digitale rådhus

Alle danskere, som kan bruge en computer eller lære at gå på nettet, skal fra 2015 tvinges til at benytte digital selvbetjening, når de henvender sig til offentlige myndigheder.

Foto: Camilla Rønde
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danskerne skal fra 2015 tvinges til at betjene sig selv på internettet, når de kommunikerer med kommunen eller andre offentlige myndigheder.

Regeringen lægger i forbindelse med finanslovsforhandlingerne op til, at alle, der kan betjene en computer eller kan lære det efter et undervisningsforløb, skal oprette en digital postkasse og klare ærinder som flytning, byggeansøgninger, indskrivning af børn i skoler og institutioner, fornyelse af pas og kørekort og udfyldning af diverse formularer på nettet frem for at ringe, skrive eller møde op hos Borgerservice.

Dermed har SRSF-regeringen adopteret den aftale, som den daværende VK-regering indgik med Kommunernes Landsforening (KL) for tre måneder siden og som ventes at give en årlig besparelse på op til tre mia. kr. Penge, som kan bruges til såkaldt »varme hænder«.

Ifølge Lars Frelle-Petersen, der er IT-direktør i den nyoprettede digitaliseringsstyrelse og har ansvaret for at rulle den stort anlagte offentlige digitaliseringsstrategi ud, er målet, at 80 pct. af den voksne befolkning skal benytte digital selvbetjening om fire år. Og det mål kan ikke indfries, hvis der bliver frit valg til at gå på det digitale rådhus.

»I udgangspunktet bliver digital selvbetjening obligatorisk for alle borgere. Men vi er jo opmærksomme på, at der vil være borgere, som enten ikke kan eller ikke vil. Derfor vil vi bl.a. med midler fra satspuljen gennemføre en ekstra forstærket indsats for at gøre alle borgere klar. Men der vil dog stadigvæk være en restgruppe tilbage, når vi når 2015, og de vil ikke blive ladt i stikken,« siger Lars Frelle-Petersen.

Ældre og udsatte får hjælp

Alle partier i Folketinget bortset fra Enhedslisten besluttede i går at afsætte 28 mio. kr. fra den såkaldte satspulje til en styrket indsats for at få IT-svage borgere til at prøve kræfter med offentlige hjemmesider. Pengene skal først og fremmest gøre ældre borgere og socialt udsatte grupper fortrolige og trygge ved brug af digitale løsninger.

Og social- og integrationsminister Karen Hækkerup håber, at de allerfleste kommer med på den digitale bølge:

»Det er helt afgørende, at vi får skabt lige muligheder for, at alle borgere kan fungere i vores digitale samfund, så de kan bruge internettet. Den nye satsning i satspuljen skal blandt andet bruges til kurser i brug af computer og internet, der skal etableres internetcafeer i lokale miljøer, og der skal være bedre internetadgang på væresteder og herberger. Vi opretter også teknologiværksteder, der tilbyder hjælp til selvbetjeningsløsninger på nettet og IT-besøgsvensordninger til de ældre borgere, der har svært ved at forlade hjemmet,« siger social- og integrationsminister Karen Hækkerup.

SFs socialordfører, Özlem Cekic, peger på, at der findes borgere, som ikke kan finde ud af at tænde for en computer.

»Hvis ikke der skal være for mange, der bliver sat af vognen, er der brug for, at vi giver en ekstra håndsrækning, så de, der har mod på det, kan få hjælp til at styrke deres digitale færdigheder,« siger hun.

Adm. direktør for Ældre Sagen Bjarne Hastrup er glad for, at politikerne har erkendt, at det koster penge at ruste den ældre befolkning til et digitalt offentligt Danmark - også selv om Ældre Sagen vurderer, at puljen skulle have været 50 mio. kr.

Bjarne Hastrup mener dog, at hvis digitaliseringsstrategien skal blive en succes, så er det en forudsætning at tænke brugervenligheden ind i de digitale løsninger i større grad, end man gør det i dag.

»Der skal designes nogle applikationer, der er så nemme at bruge, at det bliver en leg. Jeg savner en Steve Jobs i den offentlige sektor, der kan skabe de løsninger,« siger han.

Formanden for KL, Jan Trøjborg (S), som tidligere i Berlingske har argumenteret for en obligatorisk ordning, kvitterer for regeringens strategi.

»Vi har efterlyst den omlægning, da frit valg ikke fører til de store besparelser. Og vi har store økonomiske udfordringer, hvis vi skal have vores produktion op. Derfor er vi bl.a. nødt til at omlægge fra personlig betjening til digital selvbetjening for at få frigjort ressourcer til vores kerneopgaver som undervisning, sundhed og pleje,« siger Jan Trøjborg.