Danskerne: Sexkøb skal ikke forbydes

Europa-Parlamentet arbejder på et forbud mod sexkøb i hele Europa, men et forbud risikerer at være en ulempe for kvinderne, mener et flertal af danskerne.

Arkivfoto.Et flertal af danskerne støtter ikke et forbud mod sexkøb, som Europa-Parlamentet ellers netop nu er i gang med at arbejde på. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Bothager
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det vil ikke gavne de prostituerede, hvis Danmark vælger at rette ind efter EU-Parlamentet, der har vedtaget at arbejde for et forbud mod sexkøb over hele Europa, skriver Jyllands-Posten.

Det viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Jyllands-Posten. Ifølge målingen mener 62 procent, at en kriminalisering af kunderne vil være en ulempe for de prostituerede, mens 70 procent ikke tror på, at et forbud vil mindske omfanget af prostitution.

Bjarke Oxlund, der er lektor på Københavns Universitet og formand for Sex & Samfund, mener, at målingen viser, at danskerne ikke lader sig påvirke af den til tider ophidsede og polariserede debat.

»Debatten er ofte præget af moral og holdning i stedet for fakta og empiri. Men disse nye tal viser jo, at danskerne ikke umiddelbart er til fals for moralsk panik,« siger han til avisen.

Wilkes måling viser desuden, at kun 25 procent går ind for et forbud.

86 danske og europæiske kønsforskere er gået sammen med 560 organisationer i en fælleserklæring imod forslaget om kriminalisering. De mener i stedet, at man skal legalisere yderligere.

I 2012 valgte regeringen at opgive et forbud efter anbefaling fra Straffelovrådet, og socialminister Manu Sareen (R) slår fast, at der ikke er noget forbud på vej.

»Regeringen anser prostitution som et alvorligt, socialt problem, som først og fremmest kræver sociale løsninger,« siger han til Jyllands-Posten.