Danskerne mere motiverede end før

Nytårsforsættet om at komme i form holder meget længere i dag end for fem år siden.

Kampen for at tilegne sig baller af stål bliver ikke i lige så høj grad som tidligere hurtigt afløst af mageligheden ved at blive siddende på den (lidt for) flade derhjemme. Sådan lyder meldingen enstemmigt fra tre af landets største fitness-kæder, Fitness.dk, S.A.T.S. og Fitness World.

Alle tre kæder oplever en voldsom tilgang i antallet af medlemmer i januar måned.

- Lige for tiden har vi over 300 der melder sig ind om dagen, siger Henrik Rossing, ejer af Fitness World.

Og hos Fitness.dk stiger antallet af medlemmer med 20-25 procent, oplyser administrerende direktør Rasmus Ingerslev. De forventer dog først det store rykind fra på lørdag.

Men hvad så efter tre uger, når glansen går af nytårsforsættet og numsen og alt det andet - på trods af en ihærdig indsats - alligevel hænger helt dernede hvor det plejer?

- Vores indtryk er, at mange måske bliver hjulpet i gang af at have et forsæt om at komme i form, men gennem de sidste tre-fire årer folk blevet meget mere vedholdende. Før i tiden faldt folk meget hurtigere fraVi er også blevet gode til at fortælle folk, at der ikke kan skabes mirakler på tre uger, siger produktchef i S.A.T.S. Ronnie Handskemager.

Rasmus Ingerslev fra Fitness.dk forklarer det således:

- Folk er levet mere bevidste om at sundhed ikke kun er at tabe halvdelen af de fem kilo, der gerne vil smide. Det handler om at ændre sin livsstil. Og så synes jeg, at vi er blevet gode til at motivere folk til at blive ved.