Danskerne lader lægen vælge generne

Mens barnløse par i USA nærmest shopper mellem tilbudene om sæddonorer, er danskerne mere tilbageholdende og lader gerne lægen vælge, hvem der skal være biologisk far til deres kommende barn.

Vi vælger skole til vores børn, vi vælger hjemmehjælp til vores gamle, nogle af os vælger skønhedsoperationer til os selv og planlægger sågar vores egen begravelse.

Men når det gælder det allerdyrebareste, vores børn, så overlader vi det helst til andre at vælge.

Det konstaterer Ole Schou, der siden 1987 har drevet Danmarks største sædbank, Cryos i Århus.

Og ikke uden forbløffelse, for han har ventet og ventet på, at de barnløse par ville begynde at stille nye krav til de sæddonorer, som hans forretning bygger på.

I dag er det lægerne, der får de tilgængelige data om de mulige sæddonorer at vælge ud fra, og det drejer sig alene om hudfarve, hårfarve, højde, vægt, øjenfarve og beskæftigelse. Som oftest falder valget på ham, der ligner barnets kommende far mest.

»I takt med at de private behandlingstilbud blev etableret, troede jeg, at patienterne ville ændre indstilling og begynde at opføre sig som kunder, der også stiller krav. Men de har beholdt den store autoritetstro over for lægerne, og det er forsvindende få, der har stillet yderligere spørgsmål. Der er lidt med, at man ikke vil vide for meget - man stiller jo heller ikke spørgsmål til bloddonorer,« siger Ole Schou.

Og han har noget at sammenligne med. Især det amerikanske marked, som hans sædbank leverer til.

Her nøjes man ikke med at beskrive donor ud fra de seks karakteristika, der bruges i Danmark. Amerikanerne vil have en »extended profile«, siger Ole Schou, og den omfatter blandt andet en beskrivelse af donorens families sygdomsbillede flere generationer tilbage samt et håndskrevet brev fra donoren.

»Derudover har de tradition for at spørge ind til alle mulige forhold. Det var derfor vi etablerede en afdeling i New York - kunderne derovre kunne tale i telefon i timevis,« siger Ole Schou.

Det billede genkender Peter Bower, der er direktør for Danmarks anden sædbank, Nordisk Cryobank. Han har gennem flere år arbejdet i branchen i USA og synes, det er helt i orden at stille detaljerede krav til det menneske, der skal levere sæden til ens barn.

Klar med ekstraoplysninger
»Det er en fin udvikling. Alle andre får selv lov at vælge deres partner,« siger Peter Bower og tilføjer, at han er klar til at levere de ekstra oplysninger om sine donorer i det øjeblik, de efterspørges.

Ifølge Peter Bower kan det være en vagt formuleret dansk lovgivning, der bremser for udviklingen. Loven forbyder ikke, at man lægger valget af sæddonor ud til de vordende forældre, men den er formuleret ud fra den antagelse, at det er lægen, der gør det, siger han.

Måske er det netop derfor, at de første tegn på en mere forbrugeragtig indstilling dukker op på de private, lægeløse jordemoderklinikker, hvor især lesbiske og enlige bliver insemineret med donorsæd.

Hos Diers Klinik i Århus siger jordemoder Liza Diers, at de vordende forældre er med i udvælgelsen af donor og godt kunne bruge flere end de nævnte seks karakteristika, som de får oplyst.

»Donors udseende spiller en rolle for folk, og de får ikke meget at gå efter. De kan undersøge, om nogen ser for tykke ud ved at udregne deres BMI, og det gør de,« siger Liza Diers. Hun har endda været ude for kunder, der ønskede sæd fra USA, fordi de dér kunne se fotos af donorerne.

Det kan de ikke i Danmark, men hun kan berolige folk med, at donorerne altid har eller er i gang med en uddannelse, og at de også er valgt ud fra deres »appearance«.

»Der er ingen grimme mænd imellem, og mænd med sådan noget som læbegane-spalte og den slags er også sorteret fra,« siger hun.

For lesbiske par går opgaven ofte ud på at finde en donor, der ligner moderen, mens enlige eksempelvis vælger efter, hvad de godt kan lide hos en potentiel partner.

»Der er ingen tvivl om, at grænsen er på vej til at rykke herhjemme.«