Danskerne kræver medierne i strammere tøjler

Fire ud af fem danskerne vil have Pressenævnet til at uddele bøder til medier, der bringer forkerte oplysninger.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danske læsere, lyttere og seere kræver strammere regler for medierne. I en ny meningsmåling fra analyseinstituttet YouGov siger 82 procent af danskerne, at medierne skal kunne straffes med bøder af Pressenævnet i særligt grove sager.

Dermed bakker fire ud af fem danskere op om den socialdemokratiske medieordfører Mogens Jensens forslag fra januar om at udstyre Pressenævnet med retten til at udstede bøder til medier, der bryder de presseetiske regler.

Chefredaktører og andre af pressens spidser var straks ude at tage afstand fra udspillet.

Ønsker rettelse i fuld størrelse på forsiden

Meningsmålingen viser også, at 82 procent mener, at Pressenævnet skal kunne tvinge medierne til at bringe rettelser på samme plads, som den oprindelige artikel - helt på linje med Mogens Jensens forslag.

Meningsmålingen er bestilt at kommunikationsbureauet Burston-Marsteller, hvor direktør Kim Larsen ser resultatet som et bevis på, at danskerne ikke giver det store for mediernes evne til at holde selvjustits.

- Trods mediernes udmelding om at gøre rettelserne mere tydelige er danskerne langt fra tilfredse. Det kan virke som om, at de i takt med mediernes stigende fokus på hurtige nyheder og slagkraftige overskrifter i kampen om mediebrugernes flygtige opmærksomhed føler trang til, at der bliver strammet op, siger han i en pressemeddelelse.

Ekspert: ikke en gangbar ordning

Men trods den udbredte opbakning til et bødesystem mener medieforsker Michael Bruun Andersen fra Roskilde Universitet ikke, at det er en gangbar ordning. Han påpeger, at mange medier, især de internetbaserede, slet ikke er omfattet af Pressenævnets regelsæt.

- Hvis der skal udstedes bødestraffe til medier, bør det skrives ind i straffeloven. Men jeg synes, at man skal være meget forsigtig med yderligere reguleringer af ytringsfriheden, siger Michael Bruun Andersen.

- Hvis folk føler sig dårligt behandlet af medierne, har de jo mulighed får at anlægge sag, tilføjer han.

Medieforskeren mener, at politikernes og befolkningens ønske om at regulere pressen skyldes den turbulente periode, som medierne befinder sig i. Konkurrencen om at være først med de bedste historier er hård, og medierne risikerer at bringe historier, der mangler den tilstrækkelige dokumentation.

Danskerne går ikke op i hvem der er hurtigst

Men ifølge meningsmålingen går danskerne ikke op i, hvem der er først med det sidste. Kun 13 procent siger, at det betyder meget for dem, hvilket medie der kommer først med nyheden. Og blot ni procent siger, at det er vigtigere for dem, at medierne er hurtige med en historie, end at alle informationer er helt korrekte.

- Det bør journalisterne og redaktørerne tænke lidt over, siger Michael Bruun Andersen.

- Tempoet er et stort konkurrenceparameter i dagens medieverden, men noget tyder på, at det betyder mindre for brugerne. Et gammelt mantra på DR lød, at hastighed ikke måtte gå ud over korrekthed. Det bør gælde for alle medier, siger han.