Danskerne indtager langt flere omstridte smertepiller end de fleste af vore naboer

Danskernes indtag af de såkaldte opioider – afhængighedsskabende smertestillende medicin – er på et bekymrende niveau, mener eksperter. Ifølge rapport er vi tæt på at have nordisk førsteplads i opioidforbrug.

Især det danske forbrug af opioidmidlet Tramadol er blandt de største i Norden, viser rapport. Fold sammen
Læs mere
Foto: Fred Tanneau/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De understreger begge, at tallene skal behandles med forsigtighed – og at data er usikre.

Så vidt forbeholdene.

Alligevel tør to danske forskere i smertestillende medicin godt hejse et advarselsflag:

Noget tyder på, at danskerne indtager en bekymrende større mængde såkaldte opioider end de fleste af vores nordiske naboer.

De smertestillende piller, der udvindes af opiumvalmuen, får i søndagens Berlingske førende eksperter til at slå alarm: Danskerne indtager for meget af den omstridte medicin, der har ført til en omfattende sundhedskrise i USA.

Og ifølge en rapport fra Sundhedsdatastyrelsen fra 2020 er der belæg for at konkludere, at det danske forbrug er betydeligt højere end i lande som Sverige, Finland og Norge – i hvert fald indtil 2017, som var de seneste tal, da rapporten blev udarbejdet.

»I 2017 havde Danmark fortsat et højt forbrug af opioider sammenlignet med de nordiske lande,« skriver styrelsen og konstaterer, at især hvad angår opioidmidlet Tramadol, »så ligger Danmark klart højest«.

Kun Island ligger højere

Sammenligningen er baseret på opgørelser af forbruget i form af såkaldte »definerede døgndoser« (DDD) pr. 1.000 indbyggere pr. dag. Hér lå det samlede danske forbrug i 2017 på 22, mens det svenske og finske lå på 14,6. Det norske forbrug lå på 18,9.

Kun Island lå højere med et forbrug på 26,9 DDD per 1.000 indbyggere per dag.

Ifølge lektor Morten Hesse fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet skal man være forsigtig med sammenligninger på tværs af lande, idet landene ikke nødvendigvis registrerer ens.

Alligevel finder han det sandsynligt, at det danske forbrug er højere. En årsag skal findes i traditioner og kultur, mener han:

»Vi har i Danmark en stærkere tradition end i mange andre nordiske lande for, at det på især alkohol- og tobaksområdet er den enkelte borger –  altså den enkelte læge og patienten – der i højere grad træffer beslutninger om, hvad der er rigtigt at gøre,« siger han.

»I især Sverige og Norge er der mere tradition for, at der er udstukket tydeligere rammer fra myndighederne, og at disse rammer i højere grad respekteres. Det er et spørgsmål om kultur. I Danmark går vi til lægen for at få lægen til at give os det, vi ønsker. I Sverige går man til lægen, for at høre lægens vurdering. Dér er man mere autoritetstro. Det kan muligvis forklare, at mange danske læger i mange år har fulgt patienternes ønske om at udskrive opioider,« siger Morten Hesse.

Han understreger, at tallene er af ældre dato, og at meget er sket siden – især her i landet:

»Der bliver virkelig strammet op herhjemme nu, hvilket vil kunne aflæses i tallene.«

Savner national smerteplan

Også Lars Arendt-Nielsen, der forsker ved Aalborg Universitet og er formand for International Association for the Study of Pain, finder forskellene på landene bemærkelsesværdige – omend han har svært ved at se en oplagt forklaring.

»Måske er vi i Danmark meget bedre til at smertedække cancerpatienter, så de ikke dør med kraftige smerter,« siger han og understreger, at det i så fald vil være en »god forklaring«.

Er årsagen derimod, at der er relativt flere danskere, der får morfinpræparater i længere tid, selv om de ikke er cancerpatienter, er der omvendt grund til at slå alarm, siger han:

»Hvis dét er forklaringen, er det naturligvis problematisk. Det er netop en sådan tendens, vi forsøger at bremse gennem oplysning,« siger han.

»Forhåbentlig bliver vi snart klogere. Vi er i gang med store skandinaviske undersøgelser, hvor vi blandt andet sammenligner problematisk opioidforbrug på tværs af landene,« siger Lars Arendt-Nielsen, der grundlæggende efterlyser en national handlingsplan på smerteområdet.

Har skabt samfundskrise i USA

Forbruget af opioider har i USA nået et omfang, så eksperter og myndigheder åbent taler om en decideret samfundskrise. Næsten 500.000 amerikanere har over en periode på 20 år mistet livet som følge af overdoser med opioider.

Her er det blandt andet det massive overforbrug af præparaterne Oxycontin og Oxycodon, der har fået USAs præsident, Joe Biden, til at love milliarder af dollar til at løse opioidkrisen.

Ifølge tal fra USAs Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse blev der i 2020 udskrevet opioider til 142 millioner amerikanere. Det svarer til 43 procent af befolkningen.

I Danmark sælges opioider blandt andet sælges under navnene Tramadol, Oxycontin og Oxycodon.

Især de to sidstnævnte præparater bruges af stadig flere danskere, og det vækker bekymring blandt forskere.

Hidtil ikke omtalte tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at der i 2019 var flere end 100.000 danskere med et problematisk forhold til opioider.

Cirka 74.000 havde et »uhensigtsmæssigt højt« forbrug, mens 37.000 havde et forbrug, der oversteg myndighedernes anbefalinger. Det svarede til henholdsvis 17 og 8 procent af de flere end 400.000 danskere, der er i behandling med opioider.

Over for Berlingske vurderer Sundhedsstyrelsen, at op til 15 procent af de 400.000 er i risiko for at udvikle psykisk afhængighed.