Danskerne: Grønland kan ikke selv styre landet

Grønlands politikere er ikke selv i stand til at styre landet, men Danmark skal ikke træde til. Det svarer et flertal af danskerne i en ny måling.

ARKIVFOTO: De grønlandske politikere er ikke i stand til selv at styre landet i en positiv retning, mener et flertal af danskerne. Her ses den forhenværende landsstyreformand Aleqa Hammond sammen med kronsprinsparret i sommer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De grønlandske politikere er ikke i stand til selv at styre landet i en positiv retning, men Danmark skal ikke træde til. Det svarer et flertal af danskerne i en ny maling lavet af analyseinstituttet Wilke for Jyllands-Posten.

Mens hver anden af de adspurgte i målingen ikke tror på, at Grønlands politikere er i stand til at styre deres land i en positiv retning, så ønsker kun hver fjerde, at Danmark skal træde til og i højere grad styre den politiske udvikling i Grønland.

Målingen viser, at mange danskere ikke interesserer sig for Grønland, mener ekstern lektor ved Københavns Universitet og ekspert i Rigsfællesskabet Lars Hovbakke Sørensen.

»Der er mange danskere, der sådan set ikke mærker nogen fællesskabsfølelse med eller ansvarsfølelse for Grønland. Heller ikke selv om de anerkender, at der er store problemer i landet,« siger han til Jyllands-Posten.

Forsker i arktiske forhold på Aarhus Universitet Michael Böss mener, at samhørigheden i Rigsfællesskabet generelt er blevet svækket af den »meget anti-danske linje«, der ifølge ham er blevet lagt i Grønland i de senere år.

Grønlænderne skal stemme til det grønlandske landstingsvalg på fredag.