Danskerne forudser: Danmark bliver ramt af terror

Otte ud af ti danskere mener, det er sandsynligt, at Danmark de næste år vil blive ramt af terror. Det viser ny Gallup for Berlingske. Men ni ud af ti danskere går på cafe og tager toget, som de plejer. De har »vundet« over terroristerne, som vil ændre vores adfærd, siger eksperter.

I forhold til danskerne har terroristerne, der slog til i Paris for en uge siden, ikke nået deres mål om at skabe frygt og splittelse - tværtimod. Knapt ni ud af ti danskere gør, som de plejer at gøre. Billedet er fra den franske ambassade på Kongens Nytorv i København, hvor danskere lægger blomster til minde om de dræbte ved terrorangrebene i Paris. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Knapt ni ud af ti danskere tager toget, går på restaurant eller afleverer børn i vuggestuen, som de plejer at gøre. Også efter terrorangrebet i Paris 13. november, som nogle terrorforskere ser som Europas 9/11. Det viser en Gallup-måling, som Berlingske i dag kan offentliggøre.

»Min adfærd er uforandret,« angiver 87 procent af danskerne i den nye undersøgelse. Det betyder, at terroristerne, der angreb i hjertet af Paris, har tabt i forhold til det, de vil, påpeger eksperter i terrorens psykologi over for Berlingske. Terroristers mål er at skabe frygt, splitte borgere og myndigheder og få folk til at ændre vaner. I forhold til danskerne har terroristerne, der for nyligt slog til i Paris, tabt og er ved at save den gren over, de selv sidder på.

»Terrorister vil skræmme os. De vil gøre os utrygge i vores egne omgivelser. De vil få os til at ændre adfærd og skabe mistillid mellem borgere og myndigheder,« siger Henrik Lyng, krisepsykolog ved Center for Beredskabspsykologi:

»Det ser ikke særligt godt ud for terroristerne i forhold til danskerne. Indtil videre er projektet ikke lykkedes særligt godt.« 93 procent af danskerne føler sig ikke utrygge i deres hjem på grund af terrortruslen.

Danskerne mener til gengæld, at det er sandsynligt, at der inden for de kommende år vil ske et terrorangreb i Danmark. I august 2011 vurderede seks ud af ti danskere, at Danmark sandsynligvis kunne blive ramt. I dag, fire år senere, mener otte ud af ti danskere – 81 procent – at et angreb i Danmark er meget sandsynligt eller sandsynligt. Flere end hver fjerde dansker – 27 procent – vurderer ifølge den nye måling, at det er meget sandsynligt.

»Tendensen er, at man vænner sig mere til terror,« siger Keld Molin, der har skrevet bogen »Terrorangrebets psykologi«:

»Frygten er der. Men man lader sig ikke styre af den. Det, vi frygter mest, er det ukendte. Men nu er det ikke noget nyt for os længere. Vi har oplevet det flere gange. Derfor reagerer vi mindre på terror. Vi finder ro hurtigere i dag, end vi gjorde for 15 år siden under 9/11, der var en skillelinje i terror mentalt set.«

At frygten er i os danskere, viser tallene også. 17 procent føler sig »af og til«, »ofte« eller »meget ofte« utrygge på offentlige steder på grund af en mulig terrortrussel.

»Nogle er blevet mere opmærksomme på, hvad der foregår omkring dem. Det kan godt være en god ting. Opmærksomheden behøver ikke slå ud i angst,« siger Henrik Lyng.

Danskerne har tillid til PET

Keld Molin, terrorekspert, fremhæver, at terrorens væsen er, at den vil destabilisere samfundet og spille myndigheder og befolkning ud mod hinanden. Henrik Lyng formulerer det således: »Terrorister vil for eksempel elske, hvis vi mister tilliden til vores efterretningsvæsen.«

Men igen er det indtil videre ikke lykkedes i Danmark. Danskerne har stor tiltro til PET. Knapt syv ud af ti danskere – 68 procent – er helt enige eller enige i, at PET har et godt overblik over terrortruslen mod Danmark. 66 procent af danskerne har stor tillid eller tillid til, at de danske myndigheder kan håndtere en terroraktion i København.

»Har de opnået at spille myndigheder og befolkning ud mod hinanden? Nej, det har de indtil videre ikke,« siger Keld Molin:

»Militære angreb mod Islamisk Stat vil stige. De saver den gren over, som de selv sidder på. Og folk rykker tættere sammen og bakker op om deres ledere.«

For eksempel blev den amerikanske præsident George W. Bush mere populær – ikke mindre – efter 11. september.

Hverdagen sætter ind

Carsten Bagge Laustsen, terrorforsker ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, ser ikke noget overraskende i, at danskere i stigende grad mener, at et terrorangreb i Danmark er sandsynligt.

»Vi har i Danmark haft Muhammed-tegningerne, vi fører krig i Syrien og har ført krig i Afghanistan. Vi er et mål. Der er stort set ingen, der hævder det modsatte,« siger forskeren og fortsætter:

»Der har været flere terrorangreb i Europa, så det er ikke overraskende, at danskerne tror, der kan komme et nyt angreb.«

Carsten Bagge Laustsen sammenligner danskernes følelser vis-a-vis terror med at køre i bil.

»Når vi kører i trafikken, ved vi jo godt, at det kan være farligt. Det samme gælder dem, der er rygere. Men vi abstraherer fra faren. Noget lignende gælder vores følelser i forhold til terror. Man tænker, at sandsynligheden er så lille, at det nok ikke lige er en selv, der bliver ramt.«

Samtidig er det hårdt for kroppen og psyken at være i alarmberedskab gennem længere tid, betoner Carsten Bagge Laustsen. Derfor sætter hverdagen hurtigt ind.

»I Sarajevo anbragte man potter med blomster i udbombede huse. I Danmark har vi brug for at købe ind og hente børn i vuggestuen. Vi har brug for hverdagen. Vi føler, at der er en trussel. Men danskerne har også den opfattelse, at efterretningstjenesten gør sit arbejde,« siger Carsten Bagge Laustsen.

Terroreksperten peger også på, at den ringe sandsynlighed for at blive ramt af et terrorangreb påvirker os forskelligt afhængigt af, hvornår i forløbet det er:

»I starten bruger vi den lillebitte sandsynlighed, der er for at blive ramt af terror, til at sige: Det kan ramme alle – også mig – når som helst. Men efter lidt tid, gentænker vi det, så det lyder: Der er så ringe sandsynlighed, at terroren næppe rammer lige netop mig,« forklarer Carsten Bagge Laustsen.

Danskernes vilje

At flere end otte af ti adspurgte danskere anser det for »meget sandsynligt« eller »sandsynligt«, at der vil ske et terrorangreb i Danmark, men at et klart flertal alligevel nægter at ændre adfærd som følge af frygt, ser justitsminister Søren Pind (V) som et billede på danskernes forståelse af situationens alvor, men også en vilje til at ville leve en normal hverdag.

»Jeg har en umådelig respekt for, at danskerne har forstået, at vi befinder os i en alvorlig situation. Jeg håber inderligt, at det ikke er så slemt, men jeg kan bare ikke sige, at det ikke kommer til at ske. Danmark er under en alvorlig trussel fra mennesker, der vil os det ondt. Den eneste løsning er et årvågent efterretningsapparat og et nationalt fællesskab, og at vi alle er årvågne og samtidig insisterer på, at truslen ikke skal gå ud over vores fællesskab. Derfor har jeg en virkelig respekt for danskerne, når jeg hører tallene i målingen,« siger justitsministeren fra Venstres landsmøde i Herning.

Han glæder sig over, at næsten syv ud af ti af de adspurgte danskere – 68 procent – er »helt enig« eller »enig« i, at PET har et godt overblik over terrortruslen mod Danmark.

»Til de øvrige danskere vil jeg sige, at vi har et fantastisk dygtigt politi, både det åbne og efterretningstjenesten. Så alt i alt mener jeg bestemt, at de pågældende 68 procent af danskerne har noget at have deres tillid i, men det er ikke ensbetydende med, at vi nødvendigvis kan forhindre alting,« siger Søren Pind og understreger:

»Hvis mennesker er determinerede og ondsindede nok, så er det vanskeligt, men heldigvis er det i høj grad lykkedes indtil nu.«