Danskerne føler, de har for lidt tid

Næsten hver anden dansker føler, de har for lidt tid. Selv om vi har mere tid end nogensinde.

Morgenstund ved Nørreport Station i København – et af Danmarks mest befærdede steder. Fold sammen
Læs mere

Når man møder danskerne en kølig sommermorgen på Nørrebro, siger de det i variation; en kakofoni af stemmer, som udstiller dybe mislyde i Danmark: »Jeg kan ikke få tiden til at slå til.« »Jeg har for lidt af den« eller ganske enkelt, »jeg gik ned med stress«.

Der er Jonas Stone-Bjarup, hvis mørkeblå jakke over en blå og hvidternet skjorte blafrer i vinden, mens han med lange skridt skrår over pladsen ved Nørreport Station. »Ja, jeg har for lidt tid,« siger han, far til to døtre, den yngste bare fire måneder. »Om lidt er vi begge i trædemøllen, min kone og jeg.«

»Men vi er gode til at få talt sammen, før det hele springer i luften.« Han sætter ord på den fornemmelse, som mange af os har: Det hele – inklusive os selv er af mangel på tid ved at springe i luften.

Danskerne føler, de har for lidt tid. Ifølge en ny Gallup for Berlingske, er flere end fire ud af ti adspurgte danskere, 42 procent, enige eller overvejende enige i, at de ofte har for lidt tid.

Virkeligheden er imidlertid, at vi har mere tid end nogensinde. For en fuldtidsbeskæftiget lønmodtager er arbejdstiden blevet halveret over de seneste hundrede år som en følge af nedsat arbejdstid og flere fridage. Mænd og kvinder har i snit otte timers fritid om dagen – det svarer for kvindernes vedkommende til, hvad vi havde for 45 år siden. Berlingskes undersøgelse af, hvad folk bruger tiden til afspejler da også, at de fleste faktisk har masser af den. Knap to ud af tre danskere, 66 procent, bruger en time eller mere på at se TV-serier eller underholdning på TV om dagen. Men der er sket noget med den, tiden.

Økonomen John Maynard Keynes vurderede i 1930, at vi på nuværende tidspunkt ville arbejde omkring »tre timer om dagen«, sandsynligvis kun hvis vi havde lyst. Økonomiske og teknologiske fremskridt havde allerede reduceret arbejdsdagen mærkbart i hans tid, og der var ingen grund til at tro, det ikke ville fortsætte. På Keynes´ tid frygtede analytikere, at det i vores århundrede ville blive vanskeligt at bruge fritiden. Men det er ikke just det, der er sket: Folk løber stærkere end nogensinde. Så stærkt, at vi for nogle iagttagere at se griller os selv halvt til døde over accelerationens bål.

Keynes kunne ikke have forudset, hvad der er sket: mens han har ret i, at vi har trappet ned for arbejdet og skruet op for de elektroniske hjælpemidler, har vi samtidig udviklet en række nye krav til os selv.

Nattetid ved Nørreport Station i København – et af Danmarks mest befærdede steder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen.

»Vi er ramt af acceleration i en grad, så vi rutinemæssigt kører over for rødt og sætter andres liv på spil for at vinde 30-40 sekunder,« siger Niels Thyge Thygesen, lektor og ph.d. på Copenhagen Business School:

»For lidt tid er et spørgsmål om liv og død. Det er den store velfærdssygdom, som vi ikke bare kan tage piller mod for at trykke på bremsen. Der er et tidstryk udefra, men min pointe er, at det i høj grad også er noget, vi pålægger os selv, indefra, fordi vi skal leve op til en masse roller.«

To ud af tre mødre med førskolebørn føler sig ifølge en rapport om fritid fra RockwoolFonden »somme tider eller næsten altid stressede«.

»Vi er slaver af den mekaniske tid, modsat den organiske tid, hvor årstiderne dikterede,« siger Henning Jørgensen, professor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet: »Vi tænker hele tiden på at komme videre.«

Selv om arbejdstiden er skrumpet frem til 1990, og vi i Danmark har truffet et fælles valg om at have meget fritid, opfatter mange det, som om de arbejder, så blodet springer. Ifølge en undersøgelse fra RockwoolFonden tror folk i gennemsnit, de arbejder 39,3 timer om ugen, mens de reelt arbejder 33,2 timer.

»Hvis man tegner et billede over de sidste 20 år og længere tilbage, så er det iøjnefaldende, at den fritid, der er til rådighed, stort set er den samme. Der har ikke været nogle markante ændringer,« siger Jens Bonke, seniorforsker i RockwoolFonden.

Emilie Herskind Spiteri, 19 år, Lyngby, gymnasieelev: »Hvis jeg havde en times mere fritid om dagen, ville jeg sove. Jeg får for lidt søvn.« Fold sammen
Læs mere

»De, der siger, de arbejder rigtig meget, det er sådan set også dem, der »overdriver mest«. Og de, der siger, at de ikke arbejder så meget, de arbejder måske lidt mere, end de tror.«

Vi vil gerne fremstå travle, uddyber Henning Jørgensen. »Normsætningen i samfundet er, at det er godt at arbejde og have travlt. Hvis man er på vej fra det ene til det andet, er man en vigtig person.«

På Nørreport møder Berlingske danskerne, der okser af sted. Med barnevogne, silkeslips, ring i næsen og tatoveringer op og ned ad armene fræser de gennem stationen. Det er ikke kun børnefamilierne, der har travlt. 19-årige Emilie Herskind Spiteri fra Lyngby indvender forpustet, at hun har for lidt tid:

»Ja, jeg går i gymnasiet og bliver student nu her. Det er rimeligt presset. Og så arbejder jeg ved siden af på en restaurant. Jeg vil gerne nå at gøre det så godt, jeg kan. Samtidig vil jeg gerne have det sjovt ved siden af.«

78-årige Ruth Andersen er fra Kerteminde og på vej til Rødovre for at besøge sin kæreste. Hun lider også af mangel på tid: »Ja, jeg har så meget, jeg involverer mig i. Foredrag, gymnastik, veninderne, og så er jeg frivillig hjælper på et museum. Tiden går bare hurtigt.«

Men gør den nu også det? Pointen er, forklarer Niels Thyge Thygesen, at det er os selv, der speeder den op. »Vi oplever et selvpåført tidstryk. Vi er selv årsag til vores egen acceleration. Essensen er, at vi gerne vil være mange forskellige slags personer. På én gang.« Det er vigtigt at være en god ven i vennekredsen. Det tager tid. Man skal være en god forælder – det kan man ikke overlade til andre. Så er der karrieren, hvor vi nu ofte tager arbejde med hjem. Samtidig skal man være en god håndværker i sit hjem, der selv maler vægge og sliber gulvene. For ikke at tale om at lave mad – som tager tid. I dag skal det være slow food, hvor en ret skal koge sig mør og smagfuld over flere døgn. Og så er der motionen – en tur på løbebåndet eller rundt om en sø er et must, hvis ikke man er en taber. »Alle disse discipliner er blevet infiltreret af kravet om kvalitet,« siger Niels Thyge Thygesen.

Jesper Larsen, 39 år, Værløse, regional chef: »Den der work-life balance er svær at få til at gå op.«Hvad ville du bruge mere fritid på? »Jeg ville bruge tiden sammen med min familie.« Fold sammen
Læs mere

Berlingske stopper på Nørreport 39-årige Jesper Larsen fra Værløse, der har en chefstilling som regional leder. »Jeg kan ikke nå det hele,« siger han, før han springer på bussen. »Jeg skal hente mine børn klokken 16, men arbejder til klokken 17!«

Op mod hver tredje danske mand mener ifølge Gallup, at de har mere travlt end de fleste andre, de kender. Hver anden far med førskolebørn er somme tider eller næsten altid stresset. Ifølge Institut for Fremtidsforskning er de hårdest ramte par med små børn, hvor kvinderne kun har 4,41 timer fritid per dag.

Ser man på, hvad danskerne bruger tid på, er manges liv imidlertid kendetegnet af, at de har mere tid, end de tror. En gennemsnitlig dansker bruger i dag omkring otte timer i døgnet på at sove – mænd et kvarter mindre end kvinder. 66 procent af danskerne bruger som nævnt en time eller mere på at se TV-serier eller underholdning på en almindelig hverdag. Det er tal, der ikke just skildrer, at danskerne er ved at segne af stress. Mere end hver fjerde dansker tager sig også tid til at dyrke den anbefalede dosis motion et par gange om ugen.

Tendenser, som ifølge Niels Thyge Thygesen fra CBS bidrager til at skabe stress:

»Vi hører, at vi dør som 60-årige, hvis ikke vi indfører motionstid. Men måske bliver vi så stressede af at nå ned i motionscentret oveni alle de andre ting, vi skal nå, at vi så netop kradser af som 60-årige.«

Et af vor tids største og mest sundhedsskadelige problemer er, at vi lever på en sekssporet motorvej, hvor vi vil gøre alting på én gang, forklarer Niels Thyge Thygesen:

»Som Jeppe på Bjerget formulerer det, så er problemet, at vi ikke kan sige stop. Tiden løber af sted med os. Vi må gøre noget. Spørgsmålet er hvad?«

Jesper Bo Jensen, ph.d. i statskundskab og fremtidsforsker siger:

»Vi er gået fra at have en masse fri tid til at have en hel masse aktiviteter i vores fritid.«

»Alt foregår i aktiviteter. Det betyder, at folk har en meget presset fritid; vi har travlt, når vi har fri. Det hænger også sammen med vores egne forventninger til vores fritid. Der skal ske noget.«

I virvaret på Nørreport rager en høj pige stoisk og sort op som en rolig ø.

»Mig?« svarer 21-årige Johanne Kirstine Fall, der vil være forfatter og arbejder i et antikvariat. »Nej, jeg mangler ikke tid. Det handler om at tage sig tid og gøre de ting, der afstresser en.« Johanne Kirstine Fall afspejler de 55 procent af danskerne, som føler, de får tiden til at slå til.

Denne junidag på Nørreport er så kølig, at 47-årige Sven Demant må trække lynlåsen i sin sorte jakke helt op til hagen. Han skutter sig. Men for lidt tid? »Det har jeg ikke,« ler konsulenten i lederudvikling og far til to. »Jeg forholder mig til, hvad der er vigtigt.«

Dette indebærer, medgiver Sven Demant, en konstant refleksion over, hvad det er, der er vigtigt. Det kan for eksempel være i relation til børnene: Er det, de har gang i nu, vigtigere end at skulle grave have?

»Problemet er, at vi digter det hele op til at være vigtigt,« siger Sven Demant og hæver stemmen for at overdøve brølet fra en lastbil: »Hvis jeg for eksempel er i et møde, prøver jeg at holde opmærksomheden på: Hvad er vigtigt lige nu. Og hver gang jeg ser mig selv overreagere, tale højt eller kaste med noget fysisk, spørger jeg mig selv, har du husket at prioritere?«

Og det er netop det, man skal, siger forskerne. 68 procent af danskerne mener ifølge Gallup ikke, de har mere travlt end de fleste, de kender.

»Der er en spirende tendens til at folk står af og begynder at prioritere,« siger Niels Thyge Thygesen.

Tid er luksus. Det viser overskud at have meget af den. Tiden er det nye guld. Hver tredje dansker mener ifølge Gallup, at det giver social status at have meget tid til sig selv, sine nærmeste og sine interesser.

»I stedet for at køre ad motorvejen med seks spor, der ligger parallelt ved siden af hinanden, skal vi over til at lægge projekter og prioriteter i forlængelse af hinanden,« uddyber Niels Thyge Thygesen.

»Vi skal holde op med at lave slow cooking, samtidig med vi laver lejligheden om, er pressede forældre, giver den gas i karrieren og er på Facebook. Vi kan ikke gøre det hele på én gang.«