Danskerne er storforbrugere af internettet

Danmark er et af de lande i Europa, hvor brugen af internettet er mest udbredt

I Danmark er knap 2,4 millioner på Facebook. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian bergmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmark er et af de lande i Europa, hvor brugen af internettet er mest udbredt. Sidste år handlede 70 procent af danskerne på nettet, næsten hver tiende internetbruger forsøgte at finde kærligheden på nettet, og 78 procent af os besøgte offentlige myndigheders hjemmesider mod blot 35 procent af alle EU-borgere. Det viser undersøgelsen »It-anvendelse i befolkningen - 2011« fra Danmarks Statistik, der udkom mandag.

Informationssøgning om varer eller tjenester er et af de mest populære formål ved internetbrug herhjemme. Syv ud af ti danskere bruger internettet til at finde information om varer og tjenester eller til at sammenligne priser.

Undersøgelsen viser yderligere, at mens 38 procent af EU-borgerne mellem 16 og 74 år er tilknyttet en online social netværkstjeneste som eksempelvis Facebook, ligger andelen i Danmark på 58 procent, hvilket svarer til knap 2,4 millioner danskere.

BNB