Danskerne ender med at søge mod hjemstavnen

Næsten halvdelen af danskerne slår sig ned i den kommune, de selv kommer fra - også hvis det er en udkantskommune. Udviklingen er positiv, men der skal stadig tages hånd om de steder, hvor det går skidt, mener minister for by, bolig og landdistrikter.

Når danskerne skal beslutte, hvor de vil slå sig ned og starte familie, falder valget ofte på den kommune, hvor de er vokset op.

Det viser en analyse af flyttemønstre blandt danskere født i 1979, som nyhedsbrevet hos Kommunernes Landsforening, Momentum, har lavet på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistiks registre. Analysen viser, at 42 procent af årgangen 1. januar 2013 var bosat i samme kommune, som de boede i, da de blev færdige med grundskolen i midten af 1990erne.

Det overrasker ikke Carsten Schjøtt Philipsen, ekstern lektor på Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring ved Roskilde Universitet.

»Det er alment kendt, at folk ofte flytter tilbage til det, de kom fra, eller i hvert fald noget, der ligner. En typisk tolkning er, at man konkret ved, hvordan det er at vokse op der. De erfaringer, vil man så - hvis de er gode - gerne overføre til sine egne børn,« siger han.

Momentums analyse viser desuden, at det i høj grad er større danske byer som Aalborg, Randers og København, som formår at få deres beboere til at blive hængende. De danske småøer som Langeland og Læsø har derimod problemer med at få folk til at blive.

»Det kommer ikke bag på mig. I mange andre kommuner kan man blive boende hele livet, men på Læsø er man jo tvunget til at flytte efter 9. klasse, hvis man vil have en uddannelse. Og når man flytter, giver det anledning til, at man får et nyt netværk og nye tilbud, og mange bliver derfor hængende på fastlandet,« siger Tobias Birch Johansen (Læsø-Listen), borgmester på øen, til Momentum.

Carsten Schjøtt Philipsen peger på, at det i høj grad er mangel på arbejdspladser, der er årsagen til, at folk ikke vender tilbage til de mindre byer. Hvis et veluddannet par overvejer at flytte tilbage til en lille hjemby, bliver de bremset, hvis der ikke er jobs til dem begge, siger han.

Men det ser ikke udelukkende sort ud for kommuner i udkanten af Danmark. Faktisk ligger kommuner som Hjørring, Vesthimmerland og Jammerbugt over landgennemsnittet for, hvor mange indbyggere, der vender tilbage for at stifte familie. Sidstnævnte har blandt andet fordel af at ligge i nærheden af Aalborg, og det er let at flytte dertil, hvis man har studeret i Aalborg, men derudover forsøger kommunen at gøre det attraktivt for de unge at vende hjem, fortæller borgmester i Jammerbugt Kommune Mogens Gade (V) til Momentum.

»Vi laver blandt andet en »Tour de Jammerbugt« for studerende på universitetet i Aalborg. Her viser vi dem alle herlighederne, så de er klar over, at der ikke kun bor landmænd og murere i Jammerbugt.«

Carsten Hansen (S), minister for by, bolig og landdistrikter, er ikke overrasket over at høre, at flere vælger at vende tilbage til de landdistrikter, de kommer fra.

»I flere landdistrikter går det ikke så skidt, som medierne tegner et billede af. Men det er meget positivt at se, at for eksempel Jammerbugt Kommune lykkes med at få de unge til at vende tilbage.« siger han til Berlingske Nyhedsbureau og fortsætter:

»Men jeg ved godt, at mange af øerne har svært ved at tiltrække unge. Der er ingen enkel løsning på, hvordan man vender tendensen. Vi arbejder målrettet med at forbedre rammevilkårene der og for eksempel udnytte muligheden for flere turister, satse på de lokale fødevarer og forsøge at skabe flere arbejdspladser.«