Danskerne: Elever skal se Muhammed-tegninger

Et flertal af danskerne mener, at folkeskole- og gymnasieelever bør præsenteres for Jyllands-Postens Muhammed-tegninger. Krisen har også gjort danskernes syn på muslimer mere negativt.

Såvel folkeskole- som gymnasieelever bør se Muhammed-tegningerne som led i undervisningen mener 57 procent af danskerne ifølge en Gallup-måling.. Fold sammen
Læs mere
Foto: Annelene Petersen

Jyllands-Postens 12 tegninger af profeten Muhammed på tryk udløste en hvirvelvind af massedemonstrationer i Mellemøsten, afbrændinger af ambassader og boykot af danske virksomheder.Den største diplomatiske krise i nyere danmarkshistorie. Og det er oplagt pensum for eleverne i landets folkeskoler og gymnasier. Det kan de fleste enes om. Men om de kontroversielle tegninger skal vises i klasselokalerne skaber splid i og omkring det danske skolesystem.

Nu viser en Gallup-måling foretaget for Berlingske, at et flertal af danskerne – 57 procent - er enige eller overvejende enige i, at elever i folkeskolen og på gymnasiale uddannelser bør se Muhammed-tegningerne som led i undervisningen.

Vægtige stemmer i skoledebatten har ellers de seneste måneder advaret mod at præsentere elever for tegningerne. De vil snarere provokere end oplyse, mener blandt andre Claus Hjortdal, der er formand for landets skoleledere.

»Nu vrimler folkeskolen jo ikke med terrorister. Men der sidder elever, som har mere fundamentalistiske tilgange til tilværelsen end andre. Det gælder nogle muslimske elever, men i lige så høj grad indremissionærer, jøder og udøvere af andre religioner. Tegningerne vil let kunne provokere, og det er ikke skolens opgave,« siger Claus Hjortdal og understreger, at det i bestemte undervisningsforløb kan give mening at vise tegningerne.

Selv om et flertal af danskerne vil vise karikaturerne i undervisningen, mener blot hver fjerde, at aviserne bør genoptrykke tegningerne. Det kan forekomme paradoksalt. Fra Claus Hjortdal lyder det:

»Danskerne overlader det til folkeskolen at håndtere ungdomskriminalitet, overvægt og oplysning om narkotika. Muhammed-tegningerne er blot endnu en opgave, som danskerne har tiltro til, at skolen kan klare.«

Både Dansk Folkeparti og de Konservative vil gøre karikaturerne til en fast del af undervisning, men lige som Claus Hjortdal afviser også formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen, forslaget over for Berlingske.

Opbakning til Jyllands-Posten

Den nye Gallup-måling viser også, at opbakningen til Jyllands-Postens trykning af tegningerne er vokset markant, siden Danmark befandt sig midt i Muhammed-krisen. I dag støtter 57 procent Jyllands-Postens beslutning om at trykke dem. 43 procent havde samme holdning, da Gallup spurgte i 2006, få måneder efter offentliggørelsen.

Kort efter angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdos redaktion i Paris i januar i år var opbakingen til Jyllands-Postens Muhammed-tegninger rekordstor – to tredjedele bakkede op. Og netop sådan fungerer logikken i støtten til de kontroversielle tegninger, forklarer Jytte Klausen, professor i politisk videnskab ved Brandeis Universitetet i Boston. Når ytringsfriheden helt åbenlyst er under angreb, bakker vi op om dem, der kæmper i frontlinjen.

»Angrebet på Charlie Hebdo gav pludselig sympati med satiretegnerne, selvom man måske ikke normalt ville bakke op om dem eller deres holdninger,« siger Jytte Klausen, som har skrevet bogen »The Cartoons that Shook the World« om Muhammed-krisen.

Undersøgelsen viser også, at mange danskere mener, at de fik et mere negativt syn på muslimer (41 pct.) og Mellemøsten (44 pct.) som følge af Muhammed-krisen.

»Det er helt utroligt høje tal. Men forklaringen er nok, at mange danskere fortolker Muhammed-krisen ind i et syn på muslimer, som i forvejen er negativt,« siger Jytte Klausen.

OBS: I en tidligere udgave af artiklen, havde vi givet Jytte Klausen et forkert efternavn. Vi beklager fejlen.