Danskerne efterspørger personlige begravelser

Danskerne har særlige efterspørgsler, når de planlægger en begravelse. Grønne kister og popsange er blandt ønskerne, og det er ikke underligt for et samfund, der hylder individualitet, mener eksperter.

Foto: Camilla Rønde
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når morfar dør, skal han have sin ynglingstrøje på, der skal være æbler i bårebuketten - for dem elskede han - og rustvognen skal køre igennem skoven, hvor morfar gennem sit lange liv sled sine skosåler ned.

Bedemænd oplever i stigende grad, at danskere, der har mistet en, de havde kær, har særlige ønsker for det sidste farvel. »I løbet af de sidste par år har vi set den her tendens til, at folk i stigende grad gerne vil have deres afdøde med et sted hen, det kan være til arbejdspladsen eller en tur rundt om Bagsværd Sø, hvor den afdøde eksempelvis altid har løbet. Men vi ser også, at folk gerne vil have en speciel udsmykning på kisten eller specielle sange,« fortæller Begravelse Danmarks direktør, Mogens Balling.

Bedemandskæden er derfor begyndt at tilbyde de særlige begravelsesformer for at skabe et »mere personligt sidste minde«. Ifølge Mogens Balling er de mange særlige efterspørgsler en god måde at afrunde et liv, der har haft fokus på individualiteten, på. »Vi er gode til at planlægge et personligt bryllup og barnedåb og sådan noget, og det er det, vi også ser til begravelserne nu. Det er den her individualisering, som vi igennem vores liv har haft eksempelvis på Facebook og med selfie-billeder, hvor vi er meget på som enkeltpersoner, der nu i højere grad kommer til udtryk i begravelsen. Og det tror jeg er rigtig godt,« siger Mogens Balling.

På Psykologisk Institut på Aarhus Universitet peger psykolog og adjunkt Maja O’Conner også på, at lysten til at give sin kære en personlig begravelse kan bunde i, at vi lever i en tid, hvor vi i stor grad dyrker os selv på eksempelvis de sociale medier.

»Der er to forklaringer på, hvorfor begravelsen er blevet mere personlig. Først og fremmest er vi et ritualfattigt samfund, der ikke længere har en bestemt måde, man begraver på, og der er det her en måde at lave et ritual, der viser overfor omverdenen, at der er sket noget i vores familie. Den anden grund er, at vi er blevet mere individualister, end vi har været før, og at det også afspejler sig i forhold til den person, der bliver begravet,« siger Maja O’Connor og uddyber:

»Begravelsesritualet er blevet personligt, fordi vi gør ting mere personlige i vores samfund. Vi er individualister, vi har en profil på internettet, og vi arbejder på at bygge vores egen uddannelseskapital op, så vi kan gøre det så godt som muligt for os selv. Så når vi knytter noget personligt til begravelsen, er det nok også det, vi vil huske om et halvt år.«

Hos foreningen Danske Bedemænd har man også bidt mærke i, at folk i højere grad gerne vil have spillet en popsang eller have kisten kørt forbi et specielt sted i forbindelse med begravelsen. Det, mener foreningens formand, Knud Larsen, dog mere er et udtryk for samtiden end en unik tendens, der er opstået inden for de seneste få år.

»Folk efterspørger på mange måder en begravelse, der afspejler det samfund, vi lever i. I dag er man mere åben for døden, end man var for 30-40 år siden, og derfor er vi kommet mere i dialog om, hvordan vi skal begrave de mennesker, vi holder af. Så når der eksempelvis i dag spilles popsange til begravelsen skyldes det, at en begravelse altid vil afspejle det samfund, man lever i,« siger Knud Larsen.