Danskerne drikker mindre

Danskers indtagelse af øl, vin og spiritus er faldet med tre mio. liter ren alkohol på fem år. Holdningen er nu, at man signalerer kontrol, ansvarlighed og overskud ved ikke at drikke.

Der er sket en holnings-ændring hos danskerne. <br>Vi er begyndt at drikke mindre, og antallet af rygere er dalende. <br>Foto: Kristian Sæderup Fold sammen
Læs mere

Det er ikke længere smart at drikke øl, vin og spiritus. Tværtimod signalerer trendsætterne kontrol, ansvarlighed og overskud ved ikke at drikke. Og det er en medvirkende årsag til at alkoholforbruget i Danmark er støt faldende og har været det siden Danmarks Statistik begyndte at lave opgørelser over det i 2000. Samlet er forbruget faldet fra 57 til 54 mio. liter ren alkohol på fem år.

Hver eneste indbygger i dette land, fra spæd til olding og uanset religiøs observans indtog sidste år gennemsnitligt 10 liter ren spiritus mod 10,7 liter i 2001. Regnes kun folk over 14 år med kommer forbruget op på 12,1 liter mod 13 liter i 2001.

Opgørelsen bygger på tal fra SKAT og Skatteministeriet og medregner et skøn over grænsehandlen.

»I 2000 blev der drukket 28 mio. liter øl. Det faldt til 27 mio. liter i 2001 og 2002 og steg igen i 2003, men er nu nede på 25 mio. liter,« oplyser Christian Lindeskov fra Danmarks Statistik.

Tilsvarende er forbruget af vin faldet fra 22 mio. liter til 20 mio. liter, mens forbruget af spiritus ligger konstant på otte mio. liter om året bortset fra i 2004, hvor det var oppe på ni mio.

Specialkonsulent Kit Broholm, Sundhedsstyrelsen, glæder sig over, at alkoholforbruget er faldende.

»Man skal være forsigtig med at vurdere årsagerne til et mindre fald, men det kan hænge sammen med, at der er nogle af de grupper, der skal yde meget på jobbet, der er begyndt at have et andet forbrugsmønster,« siger hun.

»Den tendens til at drikke mindre alkohol i nogle befolkningsgrupper, som vi har set gennem de senere år, peger på at alkoholkulturen er under forandring. Bl.a. viser undersøgelser, at trendsætterne signalerer kontrol, ansvarlighed og overskud ved at lade være med at drikke,« siger Kit Broholm, der understreger, at der stadig er 200.000 alkoholafhængige her i landet, og at kun en lille del af dem kan komme i behandling.

»De seneste tal, jeg har set, er 18.000,« slutter hun.

Finn T. Hansen er faglig og terapeutisk leder af Stien ved Vojens, der behandler alkoholafhængige efter Minnesota-metoden.

»Vi har et stigende antal henvendelser, i otte af ti tilfælde fra pårørende, der ønsker et familiemedlem eller en kollega i behandling. Det skyldes, at det ikke længere er så tabubelagt at have et alkoholproblem og få gjort noget ved det, bl.a. fordi mange kendte er stået frem og har fortalt, at de har været alkoholikere,« siger Finn T. Hansen. Han mener, at de mange offentlige kampagner mod alkoholmisbrug og ikke mindst spirituskørsel har æren for, at det generelle alkoholforbrug er faldet.

»Der er sket en holdningsændring, det er ikke længere acceptabelt at gå rundt og være skidefuld og slet ikke at køre bil med spiritus i blodet. Men hvis det virkelig skal batte, burde der stå advarsler påøl, vin og spiritusflasker om at alkohol er sundhedsskadelig både for en selv og hvis man er gravid ens ufødte barn, og at man kan dræbe andre, hvis man er spirituspåvirket i trafikken. Når man advarer på cigaretpakkerne, hvorfor så ikke også på alkoholflaskerne,« siger Finn T. Hansen.

Apropos tobak, så blev der trods et faldende antal rygere røget flere cigaretter i 2006 end fem år tidligere. nemlig 1.924 pr. indbygger over 14 år i fjor mod 1.855 fem år tidligere. Det vil sige at en stigende andel af den fjerdedel af danskere, der stadig ryger, er storrygere.