Danskerne bliver behandlet for rynker, revner og rande i deres ansigter som aldrig før.

De midlertidige behandlinger med botox og såkaldte fillers mod alt fra bekymringsrynkerne mellem øjenbrynene til furerne ved mundvigene er ifølge formanden for Dansk Selskab for Kosmetisk Plastikkirurgi, speciallæge Andreas Printzlau, blevet »voldsomt populære«.

Han vurderer på baggrund af oplysninger fra producenterne, at der sidste år blev foretaget omkring 50.000 behandlinger med botox og cirka 60.000 behandlinger med fillers, hvilket er en stigning på 30 procent i forhold til 2012.

»Det er mange,« som han udtrykker det.

Andreas Printzlau vurderer, at der skal to årlige behandlinger til for at holde resultaterne med botox og fillers ved lige, ligesom de to behandlinger ofte bliver kombineret.

På den baggrund skønner han, at omkring 30.000 danskere sidste år blev behandlet med de midlertidige ansigtskorrektioner.

Han forventer, at udviklingen vil fortsætte. Han sætter den i forbindelse med, at behandlingerne er blevet »mere socialt acceptable«.

»De midlertidige behandlinger bliver betragtet som mindre indgribende. Derfor er der en større accept af dem end af kirurgiske indgreb. Og så er resultaterne mere diskrete,« siger han: »Man tænker, det her kan man da godt prøve. Der er ikke den samme barriere som ved kirurgi, hvor indgrebet er for good.«

Ifølge en Gallup-undersøgelse foretaget for Berlingske har syv procent af de adspurgte kvinder fået foretaget et kosmetisk indgreb, for mænd er det to procent, og ifølge undersøgelsen har yngre danskere ikke de samme forbehold over for indgrebene som de ældre generationer. Hver femte 18-35-årige har således overvejet at få foretaget et kosmetisk indgreb i fremtiden, mens tallet kun er fem procent for dem, der er 60 år eller ældre.

Risiko for dukkeansigt

Andreas Printzlau mener, at efterspørgslen er med til at forstærke udviklingen, og at det sker i en tid, hvor der i forvejen er fokus på udseende, og hvor der bliver solgt »ekstremt mange sundhedsprodukter«.

»Før blev det måske sat i bås med kirurgi, nu bliver det mere forbundet med avancerede rynkebehandlinger med cremer og serum. Og så sker der nok også bare det, at når en kvinde på 30 år ser, hvad det kan gøre for en kvinde på 40 år, så vil hun også prøve det,« siger han.

Han beklager dog, at flere unge kvinder »helt ned i 20 års-alderen« efterspørger botox.

»Det måske nye sort er, at hvis man starter med botox i en tidlig alder, udvikler man senere i livet slet ikke de her dynamiske rynker og furer, som botox ellers bliver brugt imod. Man risikerer at få et dukkeansigt, et ansigt uden karakter og udtryk, og det er, mener jeg, ikke attraktivt,« siger han.

Langt de fleste brugere af botox og fillers er kvinder. Men mænd finder også vej til de hud- og skønhedsklinikker og kirurger, der tilbyder behandlingerne. Eksperter har tidligere i bl.a. Berlingske vurderet, at hver tiende behandling bliver udført på en mand.

Livsstilsblogger og indehaver af skønhedsklinikken DüWald i Kolding Pernille Agerup lægger ikke skjul på, at hun bruger såvel botox som fillers. Hun er 32 år, har brugt de midlertidige behandlinger i omkring fem år og har med egne ord »et afslappet forhold til det«.

»Jeg har det sådan, at er man træt af noget, så skal man lave det om. Er man irriteret over det, man ser i spejlet, skal man få det ordnet. Man er her kun i et splitsekund. Mit liv er i hvert fald for kort til ikke at gøre det,« siger hun:

»Hvis jeg vil have større læber, får jeg det. Jeg får jo ikke amputeret en arm, og det går væk igen.«

Nogle vil jo nok sige...?

»Ja, ja. Jeg ved godt, at nogle vil sige, at jeg har et dårligt selvværd, når jeg er nødt til at gøre det. Men min mor har ikke behandlet mig dårligt, jeg er ikke blevet tabt på hovedet som lille. Jeg lægger ikke så meget i det. Nogle kan lide klassisk musik eller abstrakt kunst, og jeg synes, det er pænt med store læber,« fortæller Pernille Agerup.

Ifølge speciallæge i psykiatri og lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab Birgit Petersson kan der sagtens være tale om endnu flere behandlinger end dem, der bliver oplyst af plastikkirurgerne. Hun beklager, at kvinder er nødt til at lave om på deres udseende. Hun efterlyser en diskussion om, hvorvidt læger skal foretage indgreb på ellers raske mennesker.

Udstillingsfigurer

Hun anerkender dog, at kvinder til alle tider har forsøgt at ændre på deres udseende med bl.a. sminke, men »nu er det invasivt og kræver sundhedspersonale«, som hun udtrykker det.

»Historisk har kvinder ukritisk taget imod meget, fordi de har fået at vide, at det vil bringe dem skønhed. Men de bliver på den her måde fastholdt i en rolle, hvor de skal være udstillingsfigurer, og hvor de skal sælge sig selv på, hvordan de ser ud,« siger hun:

»Det er en kulturel forventning, ja, et kulturelt pres. Der bliver reklameret for det, der bliver skrevet om det, og når en avis som Berlingske omtaler det, er det jo også med til at fortælle, at de her behandlinger kan være en løsning.«

Hun tilføjer, at »en rynke også kan være smuk«.

»Bekymringsrynken afspejler jo et levet liv med erfaring. Hvordan ville det være, hvis vi alle fremstod unge og uden erfaring?« lyder det fra Birgit Petersson.