Danskerne betaler med glæde deres skat

Næsten 90 procent af danskerne betaler deres skat med glæde. Krisen har styrket fællesskabsfølelsen, lyder en af forklaringerne fra forskere. Men en trussel fra privatiseringer lurer.

»Jeg vil gerne betale skat. Jeg synes, at det giver god mening, så længe skattepengene bliver brugt fornuftigt,« siger Tanja Suna, der er uddannet produktdesigner, men pt. på barsel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Liliendahl
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Skat er ikke altid noget, der får glæden frem hos danskerne, og skattelettelser er et evigt glødende diskussionsemne. Men langt størstedelen af befolkningen har intet problem med at betale skat.

En ny Gallup-undersøgelse foretaget for Berlingske viser, at 88 procent af den danske befolkning med glæde betaler skat til det danske samfund. Generelt har der altid været en stor opbakning til velfærdssamfundet i Danmark, og det har tidligere undersøgelser også vist. Men at så mange nu er positive over for skatten i Danmark kommer bag på professor og velfærdsforsker fra Roskilde Universitet Bent Greve.

»Det er et udtryk for, at danskerne gennemgående bakker op om velfærdsstatens måde at fungere på,« siger han.

Den overordnede forklaring skal hentes fra den økonomiske krise, som endnu ikke har mistet grebet om Danmark. For med krisen kom både arbejdsløshed og større ulighed. Velfærdsstaten bliver vendt og drejet. Diskuteret og kritiseret. For hvad betyder det for velfærden, når næsten hver femte dansker mellem 16 og 64 år står uden arbejde?

Men krisen har også bragt danskerne tættere sammen og styrket fællesskabet. Det er den nye undersøgelse ifølge Bent Greve et tydeligt udtryk for.

»Krisen er med til at fremme folks opmærksomhed på, at det kan være svært at komme ind på arbejdsmarkedet og finde et job. Det styrker fællesskabsfølelsen og erkendelsen af, at hvis man kommer i nød, så skal man være sikker på, at man får hjælp,« siger han.

En betragtning, som sociolog ved Københavns Universitet Peter Abrahamson deler. I dag har mange flere danskere en ven eller et familiemedlem, der har kæmpet eller kæmper med arbejdsløshed eller på anden måde er påvirket af krisen. Folk kan bedre identificere sig med de problemer, nogle danskere står overfor.

»Krisen ramte bredt, og flere kan derfor se, at det var uforskyldt og urimeligt. Det får folk til at rykke sammen,« siger han.

Skattelettelser deler vandene

Selv om danskerne betaler skat med glæde, er der stadig mange, der ønsker at få den reduceret. I hvert fald viser undersøgelsen, at næsten halvdelen af danskerne ser det som en fordel for samfundet, hvis skatten får et nøk nedad. Et modstridende billede, som er et klassisk paradoks hos danskerne. Historisk set har folk både ønsket sig velfærd og lavere skatter. Alligevel kommer det bag på velfærdsforsker Bent Greve, at der er så mange, der ønsker at sænke skatterne, samtidig med at de bakker op om velfærdsstatens ydelser. Når det kommer til skattelettelser, er det for alvor noget, der kan splitte befolkningen: Enten har man den holdning, at en reduktion af skatten fører til mere økonomisk aktivitet og sætter gang i hjulene. Eller også mener man, at det vil beskære velfærden.

Der er stadig dem, der har et negativt forhold til skat. Dem der ikke forstår, hvorfor man skal straffes for at yde en ekstra indsats eller skal betale til nogen, der ikke giver noget igen. Den sidste holdning fylder især hos den del af danskerne, der ikke glædes over den danske skattebetaling. Undersøgelsen viser, at knap en tredjedel ikke ønsker at betale til nogen, der ikke bidrager økonomisk til samfundet.

Skatterne ser ikke ud til at blive lavere. Det er ifølge professor i velfærdsforskning ved Aalborg Universitet Christian Albrekt-Larsen gået op for danskerne, og de har med tiden accepteret præmissen. For nok er der mange, der kunne ønske, at man betalte lidt mindre i skat, men de ved også, at det ikke er realistisk.

»Samfundet er presset, og økonomien er presset. Det er danskerne godt klar over. At gå ud og sælge skattelettelser nu er et politisk selvmål,« siger han.

Samme melding kommer fra en række andre forskere, som Berlingske har talt med.

En truet velfærdsstat?

Danskernes glæde over skat bunder ikke kun i en grundlæggende tanke om, at alle skal have lige adgang til velfærdsgoder. Undersøgelsen viser, at næsten halvdelen af de personer, der med glæde betaler skat, forventer at få noget igen gennem fri adgang til hospitalsbesøg, uddannelse og andre velfærdsydelser.

»Forestillingen om, at vi betaler skat til os selv er dominerende. Folk oplever ikke, at skattebetalingen er penge, der bliver gravet ned i et hul eller givet til de fattige,« siger sociolog Peter Abrahamson og forklarer, at det også er en anden væsentlig grund til, at mange er tilfredse med skatteforholdene, og Danmark har formået at bygge en velfungerende velfærdsstat op.Man har fra begyndelsen fået middelklassen med, fordi man har præsenteret budskabet, at det ikke kun var andre, der fik noget ud af det, men også én selv. En essentiel forudsætning for at skabe et stærkt offentligt system – og også derfor, at andre lande uden for Skandinavien har svært ved gøre det samme.

»Andre steder, hvor velfærdssystemet har været meget privatiseret og opdelt, er det helt tydeligt, at middelklassen og de velhavende fandeme ikke har lyst til at betale skat,« siger han.

Men billedet kan ændre sig. Nogle vil sige, at det allerede er i gang. Peter Abrahamson er af den opfattelse, at velfærdsstaten lever i bedste velgående og kalder den for »ualmindelig holdbar, robust og meget populær«. Men der ligger en trussel.

På trods af at mange ikke har noget problem med at betale skat, er velfærdsstaten i forandring. Ikke alle danskere stiller sig tilfredse med det, samfundet stiller til rådighed. Flere vælger private hospitaler, når køen er for lang i det offentlige, og for nylig kunne Berlingske fortælle, hvordan flere forældre vælger privat børnepasning.

Scenarier der trækker velfærden den gale vej. Peter Abrahamson forklarer, at hvis der bliver opbygget for adskilte systemer, så står det ikke lige så klart for folk, hvorfor halvdelen af deres indkomst skal lægges i de offentlige kasser.

»Der kommer flere og flere privatiseringstiltag og tillægsydelser. Det er en trussel mod glæden ved at give noget. Derfor kan det på sigt ændre sig og gå galt, men alt andet lige er vi i en god position lige nu,« siger han.