»Danskerne aner ikke, hvor lukkede de er«

Danskerne bliver nødt til at lære at møde fremmede med elementær venlighed, mener direktør Olaf Broby, som efterlyser en ny værdidebat.

Olaf Broby mener, at der har været meget kynisk stemmefiskeri forbundet med indvandrerdebatten. Fold sammen
Læs mere

Personligt ansvar. Økonomiske reformer. Elementær venlighed. Og en vilje til at satse på mennesker, der kan tænke intellektuelt, abstrakt og globalt. Det er nogle af de begreber, direktør Olaf Broby fra virksomheden Uponor A/S i Glostrup efterlyser i den danske værdidebat.

Broby har fået ordet i Berlingske Tidendes værdistafet af rektor Anne Frausing på HF-centeret Efterslægten i Københavns Nordvestkvarter, efter at hun på sin side fik stafetten fra den 21-årige tidligere HF-studerende Sami Azou, der er født og opvokset i Mjølnerparken på Nørrebro i København.

Over de seneste dage har Azou, Frausing og i dag Broby givet deres bud på, hvordan den danske værdidebat bør forme sig fremover, efter at den nu i snart et tiår har haft integrationen af indvandrere og efterkommere fra muslimske lande som det altoverskyggende tema.

Kynisk grøftegraveri

»Jeg glæder mig til den dag, hvor det ikke længere er indvandrerdebatten, der er det centrale i dansk politik. Den har været en fantastisk stemmemotor, og det er klart, at politik handler om at tage magten. Men hvor har det været kynisk at grave så mange grøfter i befolkningen for at sikre sig stemmer,« siger Olaf Broby og tilføjer:

»Hvis vi skal fortsætte med at være stolte af Danmark, skal vi trække ressourcer ud af alle, der kan bidrage til skabelsen af velstand. Det gælder både nye danskere og »gamle« danskere.«

Broby, der kender Anne Frausing fra Rotary i Brønshøj, er en af direktørerne i den danske afdeling af en finsk­ejet virksomhed, som sælger kloakrør og vvs-udstyr - herunder gulvvarmesystemer, som man blandt andet har leveret til helikopterlandingspladsen på Rigshospitalet i København, således at den kan holdes isfri.

Uponor har på grund af krisen i byggebranchen reduceret medarbejderskaren i Danmark fra omkring 250 til under 100. Olaf Broby mener, at hele Danmark og den danske værdidebat bør forholde sig til det faktum, at ressourcerne bliver stadigt mere knappe, og at man derfor skal være mere restriktive med, hvem man giver dem til.

Nødvendige ændringer

»Vi stikker os selv blår i øjnene, hvis vi tror, at vi kan klare problemerne uden at lave om på de økonomiske strukturer. Vi har i mange år brystet os af at være dygtige til meget. Og vi er stadig dygtige. Men i de seneste ti år er det gået ned ad bakke,« siger Olaf Broby, som mener, at danskerne bør gøre op med forestillinger om Danmark som en Morten Korch-idyl, hvor livet leves ubekymret med »Der er et yndigt land« som underlægningsmusik. Det handler både om efterlønnen, der skal væk. Om at acceptere, at vindmøllefabrikanten Vestas lukker arbejdspladser i Rudkøbing, og at folk i Udkantsdanmark altså kan blive tvunget til at flytte til en større by, hvis ikke de kan finde arbejde der, hvor de bor.

»Det er ikke holdbart, at folk uden arbejde i årevis kan opretholde den samme levestandard som folk, der har et arbejde.«

Olaf Broby har selv arbejdet i udlandet i en række år, og den ældste af hans tre børn - en datter på 25 - har taget sin uddannelse som astrofysiker i Skotland. Familiens udlandserfaringer har givet anledning til tanker om danskernes åbenhed eller snarere mangel på samme.

Nok i sig selv

»Danskerne er slet ikke klar over, hvor lukkede de er. Når man har skabt sin vennekreds efter sin skole- og uddannelsestid og i fritidslivet, og man har familien, kan man ikke rumme mere. End ikke i køen i Netto evner folk at tale med fremmede,« siger Olaf Broby, der har boet i Portugal og i Schweiz.

»Som far er jeg spændt på, om mine børn vælger at blive i Danmark. Danmark er det land, jeg kender, som behandler dem, der virkelig kan noget, dårligst. Vi bliver nødt til at værdsætte evnen til at tænke intellektuelt, til at tænke abstrakt og til at kunne indgå i arbejdssammenhænge med kolleger, som har en anden kulturel baggrund. Den slags er en forudsætning for, at der også er velfærd i fremtiden.«

Olaf Broby vil gerne slå til lyd for, at alle i Danmark får lært selv at tage et ansvar for deres eget liv, og at almen venlighed i form af et håndtryk og et »velkommen til« igen bliver del af omgangsformerne.

Som den sidste i rækken modtog Olaf Broby i gårsdagens avis »Værdistafetten« fra Anne Frausing, som torsdag modtog den fra den 21-årige pædagogstuderende Sami Azou fra Mjølnerparken. På berlingske.dk/stafet kan du læse deres bud på, hvad den danske værdidebat bør handle om.