Danskere vil stemme om hvert forbehold

De danske forbehold skal til afstemning hver for sig, lyder det i en Gallup fra et markant flertal i befolkningen. Vi bør have mulighed for at stemme om rets- og forsvarsforbeholdet hver for sig, siger udenrigsministeren. GRAFIK: EU-forbeholdene

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danskerne er ikke tilhængere af noget stort EU-brag. En såkaldt big bang-afstemning, hvor de danske EU-forbeholds skæbne skal afgøres med et enkelt kryds, får ikke opbakning fra et flertal i befolkningen. Danskerne vil tværtimod spørges om forbeholdene et for et. Ifølge en ny meningsmåling, som Gallup har lavet for Berlingske Tidende, siger 59 pct., at der skal stemmes separat, mens kun 31 pct. er tilhænger af en samlet afstemning.

Dermed vender befolkningen ryggen til S-formand Helle Thorning-Schmidts forslag om at sende forbeholdene til afstemning på en gang. Svend Auken (S), der er formand for Folketingets Europaudvalg, mener dog, at undersøgelsen afspejler, at mange danskerne gerne ville have haft reformtraktaten sendt til folkeafstemning. Selve afstemningsformen interesserer ikke folk synderligt, vurderer han.

»Jeg tror ikke, at det er et højt prioriteret emne blandt mennesker, for jeg har aldrig oplevet, at folk har snakket om det, og jeg er endda formand for Europaudvalget,« siger Svend Auken, der afviser at holdningen hos danskerne vil få Socialdemokraterne til at genoverveje beslutningen om en big bang-afstemning.

K: Ingen samlet pakke
Udenrigsminister Per Stig Møller (K) vil have rets- og forsvarsforbeholdet til afstemning før euroen. Og danskerne bør have mulighed for at give deres mening til kende om rets- og forsvarsforbeholdet hver for sig og ikke med et samlet kryds, fastslår han.

»Det er ikke sådan, at du får en pakke i vores forslag, hvor du godt kan lide forsvarsforbeholdet, men ikke kan lide retsforbeholdet, og du så er nødt til at tage begge dele med. Vores tanke er, at du har to forbehold på stemmesedlen, hvor du kan sige ja til det ene og nej til det andet,« siger Per Stig Møller.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har indtil videre holdt kortene tæt til kroppen, når det handler om, hvordan den kommende EU-folkeafstemning skal foregå. Men danskernes afstandtagen til en alt-på-et-bræt-afstemning gør indtryk på Venstres EU-ordfører Michael Aastrup Jensen.

»Det er selvfølgelig noget, vi bemærker, for vi er i en stor diskussion nu, hvor vi kigger på, hvordan vi skal gribe det hele an,« siger han.

SF afvarer Fogh
SF, der traditionelt er meget centralt i EU-spørgsmål, vil slet ikke høre tale om én enkelt afstemning. Beslutter regeringen sig for det, bliver det uden Villy Søvndal: »Vi vil advare statsministeren imod »big bang«, for det vil med sikkerhed ende med, at man taber folkeafstemningen.«

Mens der er flertal i befolkningen for at afskaffe såvel rets- forsvars- og euroforbeholdet, holder danskerne fast i forbeholdet om unionsborgerskabet. 62 pct. vil bevare det, mens 24 pct. er klar til at afskaffe det. Dette forbehold har dog ikke haft nogen relevans siden 1997, hvor Amsterdam-traktaten slog fast, at unionsborgerskab kun kan supplere nationalt statsborgerskab.