Danskere ved ikke at de er forsøgspersoner

Tusinder af danskere aner ikke, at de deltager i et medicinsk eksperiment.

Mere end en halv million danskere har på et tidspunkt være med i forsøg med medicin eller lægevidenskabelig forskning. Men 14.000 aner ikke, at de rent faktisk er med i forsøgene. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Og 20.000 følte sig presset ind i det seneste forsøg, de deltog i. Det viser de nyeste tal fra Statens Institut for Folkesundhed.

Ifølge loven skal patienter og forsøgspersoner både være skriftligt og mundtligt oplyst om forsøget, og de skal have betænkningstid, inden de eventuelt skriver under på at deltage.

Derfor er det helt i strid med lovgivningen, at 14.000 mennesker ikke vidste, at de var med i forsøg. Det påpeger Mette Hartlev, docent. dr.jur. ved Københavns Universitet, der ikke mener, at lovens intentioner er blevet opfyldt.

- Ifølge loven skal det være fuldstændig krystalklart, at man deltager i andet end den normale behandling. Det er meget vigtigt, for der kan blandt andet optræde bivirkninger og symptomer ved forsøget, som man skal være særlig opmærksom på. Desuden er det vigtigt at vide, at lægen ikke længere har primært fokus på patienten og selve behandlingen, men på et talmateriale og de videnskabelige resultater, siger Mette Hartlev og fortsætter:

- Hele grundprincippet i lovgivningen er, at man giver sit samtykke for at deltage i forsøg. Hvis mange føler sig presset, har reglerne ikke sikret, at det er foregået på den måde, det burde - forsøgspersoner må simpelthen ikke være presset til at deltage.

Mette Hartlev understreger, at loven ikke nødvendigvis er blevet overtrådt. For det kan være, at patienten ikke husker at have fået information og givet samtykke til at deltage.

- Men det her giver anledning til eftertanke, for det betyder, at der ikke er givet ordentlig information, siger hun.

Direktør i Statens Institut for Folkesundhed, Finn Kamper-Jørgensen, står bag tallene om danskernes deltagelse i forsøg og forskning. Han fremhæver, at langt de fleste føler sig værdigt behandlet, men samtidig peger han på det uetiske i at presse mennesker til at deltage.

- Det skal være frivilligt, og man må respektere det enkelte menneskes integritet. Hvis man er indlagt med en sjælden sygdom, kan det være, lægen nærmest overtaler patienten til at være med. Der er måske få med sygdommen og for at få et ordentligt statistisk grundlag, skal der måske 100 patienter med i undersøgelsen. Der kan man så føle sig presset, og det er uetisk, siger han.

Ifølge Finn Kamper-Jørgensen skal der "topinformeres", for at alle ved, når de er med i forsøg.

- Det er derfor, vi har en lov, som siger, at der skal være informeret samtykke - både mundtlig og skriftlig. Det er kedeligt, at nogen ikke har fattet, der skal foreligge en underskrift på papir, siger han.

Formanden for Den Centrale Videnskabsetiske Komité, cheflæge dr.med. Johannes Gaub er enig i, at dansker-nes uvidenhed om forsøgene er i strid med loven.

- I den ideelle verden ville de være velinformeret om, at de deltager i forsøg - og de ville også kunne huske det. Men man er nødt til at respektere, at patienter i forbindelse med deres sygdom udsættes for en masse information, og derfor er de måske ikke altid opmærksomme. Mange forsøg er med mennesker, som er ganske alvorligt syge, og som ofte er i krise. Derfor er det måske naturligt, at de noget tid efter ikke ved, om de har deltaget i et forsøg, siger han.

Kilde. Kristeligt Dagblad