Danskere: Tryk ikke tegninger igen

Et flertal af danskerne bakker op om Jyllands-Postens beslutning om at bringe Muhammed-tegninger, viser ny Gallup-måling. Men kun hver fjerde ønsker tegninger genoptrykt.

ARKIVFOTO.  Pakistanske demonstranter sætter ild til Dannebrog i Karachi i 2008. Kort forinden havde en række danske aviser genoptrykt tegningerne. Foto: AFP / Asif Hassan Fold sammen
Læs mere
Foto: ASIF HASSAN

Et årti efter Jyllands-Posten trykkede 12 tegninger af profeten Muhammed, er danskernes opbakning til karikaturerne større, end da Danmark stod midt i krisen.

57 procent af danskerne er enten enige eller overvejende enige i, at det var rigtigt af Jyllands-Posten at bringe de omstridte tegninger, viser en rundspørge fra Gallup foretaget for Berlingske.

Da Danmark i 2006 stod midt i hvirvelvinden af massedemonstrationer, ambassadeafbrændinger og boykots, støttede blot 43 procent af danskerne tegningerne.

Lige efter angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo var opbakningen rekordstor - to tredjedele støttede tegningerne. Når ytringsfriheden er under angreb, bakker vi op om dem, der står i frontlinjen, forklarer Jytte Klausen, professor ved Brandeis University.

»Angrebet på Charlie Hebdo gav pludselig sympati med satiretegnerne, selvom man måske ikke normalt ville bakke op om dem eller deres holdninger,« siger Jytte Klausen, som har skrevet bogen »The Cartoons that Shook the World« om Muhammed-krisen.

Selvom majoriteten støtter Muhammed-tegninger, ønsker kun hver fjerde dansker, at aviserne trykker tegningerne igen.

»Nogle ser en genoptrykning som en unødig provokation. Andre er nok bange for, hvad der vil ske, hvis de bliver bragt igen,« siger Jytte Klausen.

Ingen danske aviser har på tiårsdagen valgt at bringe tegningerne. Jyllands-Posten har valgt at genoptrykke den side, som i sin tid viste tegningerne, men har erstattet selve karikaturerne med tomme, hvide felter.

Berlingske har valgt ikke at genoptrykke tegningerne. Forklaringen i avisens leder lyder blandt andet:

»Lad os være ærlige: Det ville være både journalistisk relevant og helt naturligt at bringe tegningerne ved ti-års jubilæet – hvis ikke det var, fordi intet længere er naturligt, når det gælder Muhammed-tegningerne. Så terror og truslen om terror virker.«

Gallup-målingen viser også, at danskernes frygt for terror stadig er stor. To tredjedele forventer, at Danmark bliver mål for terrorangreb fra fundamentalistiske, islamiske terrorgrupper inden for de nærmeste år.

Hver gang Gallup har stillet spørgsmålet siden 2004, har mere end halvdelen af danskerne forventet et snarligt terrorangreb.

»Truslen fra radikale islamister er i høj grad blevet virkelighed. Det fik Danmark bekræftet den 14. februar. Man indretter sig efter den virkelighed og forstår alvoren,« siger Jytte Klausen.

Mange danskere mener, at de fik et mere negativt syn på muslimer (41 pct.) og Mellemøsten (44 pct.) som følge af Muhammed-krisen.

»Det er helt utroligt høje tal. Men forklaringen er nok, at mange danskere fortolker Muhammed-krisen ind i et syn på muslimer, som i forvejen er negativt,« lyder vurderingen fra professoren.