Samfund Abonnement

Danskere med slagtilfælde er bange for at søge hjælp under coronakrisen

Nedlukningen af Danmark 11. marts fik fra det ene øjeblik til det andet tilgangen af patienter med blodprop i hjernen eller hjerneblødning til at falde med 25-30 procent, og det kan få alvorlige konsekvenser, frygter læger. Patienterne får heller ikke den fornødne genoptræning. Kræftpatienter aflyser og udskyder behandlinger og skanninger.

Mange patienter med tegn på stroke – slagtilfælde – har under coronakrisen holdt sig tilbage med at opsøge sundhedsvæsenet. Det kan få fatale konsekvenser. »Vi ved, at der er ti procents risiko for at få et nyt og ofte værre tilfælde af stroke inden for den første måned efter det første tilfælde. Nummer to kan være dødeligt, og derfor er det så vigtigt, at man reagerer efter det første tilfælde, så man kan blive sat i forebyggende behandling,« siger professor Christina Rostrup Kruuse.   Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix