Danskere i hundredvis tilbyder husly til ukrainere. Det bør man overveje, inden man åbner døren
Når hjælpsomme danskere inviterer ukrainske flygtninge indenfor, er der et par ting at tage op til overvejelse, inden de træder over dørtærsklen.

Når hjælpsomme danskere inviterer ukrainske flygtninge indenfor, er der et par ting at tage op til overvejelse, inden de træder over dørtærsklen.

Hundredvis af danskere tilbyder i disse dage husly til ukrainere, som flygter fra krigen i deres hjemland.
Det gør de blandt andet på Facebook-siderne »Giv husly til ukrainske flygtninge i DK« og »Ukrainians in Denmark« eller ved at tilbyde deres hjælp til den enkelte kommune.
Men der er et par ting, man bør være opmærksom på, inden man åbner døren for ukrainske flygtninge. Det fortæller Mette Blauenfeldt, der er sektionschef i integrationsafdelingen hos Dansk Flygtningehjælp.
»Det er mennesker, der kommer direkte fra en krig ind i ens stue. Det er noget, hverken de eller vi er vant til. Derfor kan der opstå mange situationer, som man skal forberede sig på.«
Ifølge den seneste opgørelse fra FNs flygtningeorganisation (UNHCR) 9. marts er over 2,3 millioner ukrainere lige nu på flugt, og selvom langt de fleste tager til nabolande som Polen og Ungarn, er der også næsten 260.000 ukrainere, som flygter til andre europæiske lande – herunder Danmark.
Som privatperson er det tilladt at huse flygtninge fra Ukraine, hvis deres pas senest er udstedt i 2015. Det skyldes, at passet skal være et såkaldt biometrisk pas, som også gør det muligt at rejse ind i Danmark visumfrit. Hvis passet er ældre, er det muligt at søge visum.
På nuværende tidspunkt kan ukrainere være i Danmark i 90 dage. Og da Ukraine ikke er en del af EU, har de ikke adgang til det danske arbejdsmarked eller danske velfærdsydelser.
Der er dog politisk flertal for en særlov for ukrainere, som skal kunne træde i kraft inden for to uger. Og denne særlov gør det muligt for ukrainere at opholde sig i Danmark i en længere periode »uden et egentligt opholdsgrundlag«.
Loven skal sikre ukrainere mulighed for at kunne fortsætte deres liv og blive en del af det danske samfund hurtigt, lyder det i aftaleteksten.
Og når danskerne inviterer ukrainske flygtninge indenfor, er det vigtigt at forberede sig på, hvordan det skal forløbe, forklarer Mette Blauenfeldt fra Dansk Flygtningehjælp.
»Vores overordnede råd er, at man rækker ud til kommunen for at få etableret et samarbejde. Med den nye særlov er det nemlig også vigtigt, at kommunerne ved, hvor de ukrainske flygtninge bor, så de kan indgive en ansøgning om den her særlovsopholdstilladelse,« siger hun.
Hvor længe kan de bo hos dig, og hvor skal de hen, når de ikke længere kan være der? Det er vigtigt at forventningsafstemme i de enkelte husstande.
»Man har en forpligtelse til, når man inviterer folk ind, at kommunikere meget tydeligt, hvad man inviterer dem ind til. Kan de sove der i to eller 14 nætter? Og så har man også en forpligtelse til at hjælpe dem videre efter det,« siger hun.
Det er netop det, kommunen også kan være behjælpelig med. Dansk Flygtningehjælp har ligeledes en række frivilliggrupper, hvor der blandt andet bliver oprettet legegrupper for børn eller rådgivning til familierne. Det vigtigste er, at man ikke står alene med opgaven.
Der er dog alligevel noget, som man godt kan klare alene.
»Man kan tilbyde empati og medmenneskelige samtaler. Man kan sørge for adspredelse, hvor man får slukket for tv'et og telefonen og får gået en tur eller spist et godt måltid mad. For det er rigtig voldsomt at være i det hele tiden,« siger Mette Blauenfeldt.
Og så er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan de flygtninge, man har boende, reagerer – men også hvordan man selv reagerer. Derfor kan det være klogt at række ud til professionelle folk, hvis der opstår situationer, som man har svært ved at klare selv.
»Det kan blive svært. Der kan ske en masse forfærdeligt i Ukraine – hvordan vil de og en selv reagere? Det er svært at forberede sig på, og derfor skal man kunne række ud til nogen på kommunen,« siger Mette Blauenfeldt.