Danskere giver flygtninge tag over hovedet

Landets kommuner har store problemer med at finde boliger til de 12.000 flygtninge, de skal tage imod i år. Nu melder private danskere sig på banen med ledig beboelse, og det er fantastisk, roser social- og integrations-ministeren.

Frank Nielsen (th.) gør en cykel klar til ?Fares Alfares (tv.), som er flygtet fra Syrien og nu bor sammen med ægteparret Frank og Jeanette Nielsen i Værløse. Den 36-årige syrer har måttet efterlade sin hustru og to børn på fire og fem år i det borgerkrigs-hærgede land. Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De overvejede egentlig at blive støttefamilie for et barn, men i stedet er en 36-årig syrisk flygtning flyttet ind i Frank og Jeanette Nielsens rækkehus i Værløse.

»Vi så i lokalavisen, at Furesø Kommune søgte efter private, der ville huse en flygtning. Vi har meget plads, efter børnene er fløjet fra reden, og ville gerne være noget for nogen, så her kunne vi hjælpe,« siger 56-årige Frank Nielsen, som er selvstændig.

Således blev Fares Alfares for tre uger siden en del af familien Nielsen, og den nye måde at bo på fungerer indtil videre »fremragende« for alle parter.

»Selvfølgelig er der noget kulturmæssigt, man skal være opmærksom på, og det er da første gang, at vi har bestilt et bedetæppe til vores adresse, men for os er det ikke et problem. Vi kan sagtens spise halalkød, og skal vi have frikadeller til middag, får Fares bare noget andet på sin tallerken,« siger Frank Nielsen.

Private udlejere som familien Nielsen kan blive løsningen på den massive boligmangel, som landets kommuner i øjeblikket oplever, fordi de skal modtage og huse 12.000 flygtninge i år. Flere kommuner har fået øjnene op for privat indkvartering, og foruden Furesø Kommune annoncerer Lejre, Aalborg, Favrskov og Dragør efter private, der vil udleje værelser eller villaer til flygtninge.

Et kærkomment bidrag

I Furesø Kommune er det lykkedes at indgå ni aftaler med private om at huse 12 af de 73 flygtninge, som kommunen skal modtage og integrere i år. Det kalder Furesøs borgmester, Ole Bondo Christensen (S), »et lille, men kærkomment bidrag«.

»Vi har brug for boliger. Vi leder på det private udlejningsmarked, vi benytter de almennyttige boliger, vi er nødt til at bruge hoteller, hvilket er dyrt og uhensigtsmæssigt, og lige nu er vi ved at indrette et nedlagt plejehjem til flygtningeboliger,« siger han.

Borgmesteren har på fornemmelsen, at det ofte er hjem, hvor børnene er flyttet hjemmefra, der ønsker at leje ud til flygtninge.

»Det kan være en stor villa, hvor der nu er meget mere plads, og hvor det giver god mening at leje noget af det ud,« siger Ole Bondo Christensen, som indtil videre »kun har hørt positivt« om privat indkvartering af flygtninge fra såvel udlejere som flygtningene selv:

»Der er jo en del, der har en udvekslingsstuderende boende, og en ung syrer kunne sådan set være et godt alternativ til en ung amerikaner.«

Lejre Kommune efterlyser også, at private slår dørene op for flygtningene.

»Vi arbejder med huse, lejligheder og værelser,« siger formanden for socialudvalget i Lejre Kommune, Leif V. Nielsen (S).

»Nogle har måske et værelse stående, nogle har måske plads til en familie.«

Lejre skal i 2015 tage imod cirka 90 flygtninge, og kommunen har annonceret efter private udlejere på såvel den kommunale hjemmeside som i lokale medier.

»Vi har fået adskillige henvendelser, også om værelser, og dem er vi nu ved at behandle,« siger Leif V. Nielsen.

Sammen om dagligdagen

Fares Alfares bor i to af rækkehusets værelser, mens bad og køkken er til deling. Han taler ikke engelsk og endnu ikke dansk, men det øver Frank og Jeanette Nielsen med ham omkring spisebordet, over madlavningen, og når de ser TV-avisen.

»Fares er nu en del af vores familie og deltager i alle sammenhænge. Jeg lærer ham at lave mad, vi har ordnet hans cykel, og snart skal vi også et smut i haven. Han er med ude at se, når jeg træner fodbold, ligesom vi også ser Champions League sammen. Fares holder desværre med Barcelona, men sådan er det,« siger Frank Nielsen og slår et grin op.

Han synes, at der er meget at vinde ved at åbne sit hjem for en flygtning.

»Jeg synes, at Fares lærer os nye, vigtige værdier, og det er berigende at få et indblik i et andet menneskes historie. Man har det bedre med sig selv, når man gør en indsats, og vi er rigtig glade for den her løsning og har på intet tidspunkt fortrudt,« siger Frank Nielsen.

Der er ingen økonomisk vinding ved at udleje til flygtninge frem for andre lejere, og huslejen er sat efter markedsværdien. Udlejerne kan involvere sig i flygtningen, som Frank og Jeanette Nielsen gør, men det er ikke et krav for at blive privat udlejer.

Vejen frem til integration

Social- og integrationsminister Manu Sareen synes, at det er »fantastisk«, at danskere er begyndt at indkvartere flygtninge i privaten.

»Det er rigtig gode nyheder, og jeg bliver stolt af at være dansker, når private gerne vil åbne deres hjem for mennesker, der er flygtet fra krig og konflikter,« siger Manu Sareen.

Han er overbevist om, at det er i mødet med almindelige danskere, at den egentlige integration finder sted. Det oplevede ministeren selv, da han og hans familie kom til Danmark fra Indien i 1971.

»Det er kongevejen til integration. Det er lige præcis det, der skal til. Min familie og jeg blev integrerede, fordi danskerne inviterede os indenfor. Det er omkring spisebordet, man lærer alt det usagte, som man ikke kan lære på et kursus,« siger ministeren.

Socialministeriet og kommunerne er opmærksomme på, at privat indkvartering kan bruges til at huse nogle af de 12.000 flygtninge. Derfor er ministeriet efter aftale med Kommunernes Landsforening i gang med at udarbejde en såkaldt boligbørs, der skal formidle kontakt mellem private udlejere og kommunerne. Den er efter planen klar efter sommerferien, og såvel værelser som villaer vil kunne blive formidlet på boligbørsen.

»Vi står i en ekstraordinær situation, og derfor glæder det mig, at vi bruger ekstraordinære løsninger. Jeg bifalder, at kommunerne tager alle de muligheder i brug, der er,« siger Manu Sareen.