Danske virksomheder på udkig efter irakiske tolke

Irakere, der tidligere har arbejdet for dansk forsvar, er potentielle nye medarbejdere, mener flere erhvervsledere. De første irakere kan vente at få asyl og dermed arbejdstilladelse om få dage.

De 96 irakiske tolke, der sidder i Røde Kors' asylcentre, er på grund af deres baggrund og erfaringer meget attraktive for danske virksomheder. <br>Arkivfoto: Claus <br>Haagensen Fold sammen
Læs mere

De 96 irakere, der har arbejdet som tolke og i andre funktioner for dansk forsvar i Irak, og som nu er bragt til Danmark for at søge asyl, er en interessant potentiel interessant arbejdskraft, mener en række virksomhedsledere.

Irakerne, der sammen med pårørende er fløjet til Danmark i to omgange siden juli, er forventeligt både veluddannede og interesserede i at blive integreret i Danmark, mener chefen for entreprenørkoncernen NCC Construction, Christian Herskind. Han er også formand for organisationen Interforce i hovedstaden, som tæller op mod 1.300 virksomheder, der ønsker at støtte dansk forsvar. Herskind er desuden præsident for foreningen Mars og Merkur, der samler erhvervsledere og militære topfolk med fælles interesse for at støtte forsvaret.

Siden nyheden om irakernes ankomst til Danmark i juli har Christian Herskind hver uge modtaget henvendelser fra tre-fire virksomheder, som er interesserede i kontakt til potentielle medarbejdere. Christian Herskind tog sidste år en tørn på to måneder som udsendt major af reserven i det nordlige Afghanistan, hvor han som ansvarlig for genopbygning havde nær kontakt til lokale tolke.

»Man mener, at disse irakere har karakteregenskaber og en baggrund for at lære noget, som gør, at de kan blive rigtig gode medarbejdere. Det er en gruppe, som ikke får lov at gå ledige i ret lang tid«, forudser Christian Herskind. Også hans egen virksomhed er interesseret i at beskæftige mennesker, som har vist sig handlekraftige og loyale.

Samme opfattelse har Interforce-formand i region Nordjylland, adm. direktør for maskinkoncernen Hydrema A/S, Jan Werner Jensen.

»Kvalifikationerne skal passe, men jeg har indtryk af, at disse mennesker har en livsholdning og kvalifikationer som gør, at de er interessante som medarbejdere. Vi har flygtninge her, som vi har ansat med stor succes. Men det er meget betinget af, at det er mennesker med en positiv indstilling til integration, og det må man forvente, at de har«.

Hovedparten af de i alt 310 irakiske tolke og deres pårørende opholder sig på Røde Kors-asylcentrene i Thyregod ved Jelling og ved Ebeltoft. Solveig Vestergaard, der er centerchef begge steder, oplyser, at en del af irakerne har en universitetsgrad i engelsk, og at andre er ingeniører og nogle enkelte læger blandt asylsøgerne. Men Røde Kors foretager ikke nogen systematisk undersøgelse af asylsøgernes baggrund. Hun formidler imidlertid gerne kontakt mellem asylsøgerne og virksomheder, der er interesseret i den engelsktalende irakiske arbejdskraft.