Danske unge skruer ned for drukken

»Det er ikke fordi, jeg ikke har prøvet at være fuld. Jeg vil bare hellere sove længe, lave lektier og være sammen med mine venner i weekenden.«

18-årige Jacob Rosschou (midt i billedet), der er elev på Ørestad Gymnasium på Amager, er en af de unge, der holder lidt igen med alkoholen. »Det er ikke, fordi jeg ikke har prøvet at være fuld. Jeg vil bare hellere sove længe, lave lektier og være sammen med mine venner i weekenden,« siger han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danske unge, som i årtier nærmest har haft Europa-rekord i druk, begynder nu i stort antal at skære ned på deres forbrug af øl og spiritus og i perioder helt at droppe alkohol. Det fremgår af en omfattende kortlægning af danskernes sundhed og livsstil, Den Nationale Sundhedsprofil, som får eksperter til at tale om en holdningsændring og en ny sundhedstrend blandt unge, når det gælder alkohol.

Kortlægningen, som offentliggøres i dag, viser, at der på få år er sket et markant fald i andelen af unge mænd mellem 16 og 24 år, der drikker over de forskellige risikogrænser, som Sundhedsstyrelsen har fastsat. I 2010 var andelen, som drak over 14 genstande på en uge, 38,3 procent; i 2013 var tallet faldet til 28,4 pct.

Se grafik over tallene fra Sundhedsstyrelsen HER.

Tilsvarende er andelen af unge, som angiver, at de slet ikke drikker alkohol i en typisk uge, steget fra 11,7 til 17,5 pct. blandt mænd og fra 13,3 til 17 pct. blandt kvinder.

»Det er en positiv og formentlig også trendsættende udvikling, som vi begynder at se. Vi ved endnu ikke hvilke sociale grupper blandt de unge, der i en typisk uge vælger helt at undlade at drikke alkohol. Men nye sundhedstrends starter som regel især blandt de veluddannede grupper. Forældrene og de unge ser ud til at reagere på de stærke samfundsmæssige signaler, der er omkring risici ved alkohol,« siger specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Kit Broholm.

Hun henviser bl.a. til de stramninger af lovgivningen, som er blevet gennemført siden midten af 1990erne, da lovgivningen om salg af alkohol til unge er blev stammet ad flere omgange. Tilsvarende kan kampagner på skoler, hvor der vedtages alkoholpolitikker og laves aftaler mellem forældre til børn i en række klasser om f.eks. at udskyde alkoholdebuten, være begyndt at slå igennem. Også på gymnasierne har der været en række alkoholpolitiske initiativer.

»Druk interesserer mig ikke«

Det er blandt andet tilfældet på Ørestad Gymnasium på Amager. Her er 18-årige Jacob Rosschou sammen med to studiekammerater i gang med at skrive opgave om borgerrettighedsbevægelsen i USA. Han nikker genkendende til, at der bliver drukket mindre blandt hans venner. Og selv har han svært ved at se det tillokkende i at drikke meget alkohol.

»Det interesserer ikke specielt meget at være fuld,« siger Jacob Rosschou, der går i 2.g.

Han begyndte at drikke alkohol, da han var 16 år, men drikker ifølge sig selv ikke særlig ofte.

»Det er ikke fordi, jeg ikke har prøvet at være fuld. Jeg vil bare hellere sove længe, lave lektier og være sammen med mine venner i weekenden.«

Ørestad Gymnasium er et af de gymnasier, der har indført en stram alkoholpolitik. Det betyder eksempelvis, at eleverne ikke må drikke alkohol på introturen. Til de fem-seks årlige fester, som gymnasiet holder, kan eleverne dog købe alkohol. Det skyldes ifølge vicerektor Lars Viborg Jørgensen, at en del af eleverne ellers ikke ville komme til festerne.

»Som uddannelsesinstitution ville vi selvfølgelig helst helt undgå at servere alkohol for vores elever. Men der ligger også et pres fra eleverne, som vi må forholde os til. For de fleste elever synes alt andet lige, at det er sjovere, hvis der bliver serveret alkohol,« siger Lars Viborg Jørgensen.

Den alkohol, som han hentyder til, er øl og cider. På Ørestad Gymnasium udskænker man nemlig ikke hård spriritus til eleverne.

»Vi har regnet ud, at eleverne i gennemsnit drikker 1,5 genstand, når de er til fest her på skolen. Så faktisk drikker de ikke særlig meget, når de er her. De fleste drikker til gengæld hjemmefra, inden de kommer til fester,« siger Lars Viborg Jørgensen.

Derfor har Ørestad Gymnasium også valgt at have vagter til gymnasiefester, der kan teste eleverne med et alkoholmeter. Det betyder også, at elever, der er for fulde, bliver smidt hjem fra festen. For Jacob Rosschou er Ørestad Gymnasiums stramme alkoholpolitik dog ikke noget problem. Selv om han altid plejer at komme til skolens fester, har han nemlig ikke noget behov for at skeje ud og blive helt vildt fuld.

»Der kan sagtens gå en måned og nogle gange mere imellem, at jeg går til fest og drikker,« siger han.

Fald fra højt niveau

Forskere glæder sig over udviklingen på alkoholområdet, der også dokumenteres af, at andelen af mænd mellem 16 og 24 år, som drikker over højrisikogrænsen på 21 genstande om ugen, er faldet fra 22 til 14,4 pct. Men de betoner også, at tallene falder fra et meget højt niveau, og at andre undersøgelser af, hvor mange 15-årige, der har prøvet at drikke sig fulde, stadig placerer danske unge helt i top i europæisk sammenhæng.

»Det store fald er rigtigt interessant og særdeles positivt. En medvirkende årsag kan være en skærpet opmærksomhed omkring, at det er vigtigt at få gode karakterer for at komme videre i uddannelsessystemet. Men der er stadig betydelige udfordringer, når det gælder unge og alkohol. Der måtte gerne ske endnu mere,« siger formanden for Vidensråd for Forebyggelse, Morten Grønbæk.

Han mener, at lovgivningen bør skærpes yderligere, så det bliver forbudt at sælge alle former for alkohol til unge under 18 år. I dag må unge mellem 16 og 18 gerne købe øl og andet med en alkoholprocent under 16,5 pct.

»Alle gymnasieelever kan købe den alkohol, de helst vil have. Pigerne kan købe breezers, og drengene kan få øl. De kan få en ordentlig kæp i øret, lige når de ønsker det. Her kunne man godt gå mere til biddet og arbejde mere på at indskrænke tilgængeligheden til alkohol for unge,« siger Morten Grønbæk.

Den nationale sundhedsprofil er baseret på svar fra 160.000 danskere på en række spørgsmål om deres sundhed, sygdom og trivsel. Den første undersøgelse blev gennemført i 2010, og dermed er det muligt at sige mere om udviklingen på en lang række områder som rygning, alkoholforbrug, kostvaner, vægt, fysisk aktivitet etc.

Det billede, der tegner sig, er, at mange stadig spiser for usundt, rører sig for lidt og vejer for meget. Selv om middellevetiden er steget, går det langsommere med udviklingen i såkaldt »gode leveår«; det vil sige hvor mange år vi lever med henholdsvis et godt og et dårligt helbred. Ud over på alkoholomådet er der også fremgang i forhold til tobaksforbruget, hvor andelen af unge rygere og storrygere er faldende.