Danske unge pakker flyttekasserne tidligt

Danmark er det EU-land, hvor færrest unge bor hos forældrene. Kun svenskerne er yngre, når de flyver fra reden. Forskere peger på velfærdsstatens muligheder og en tradition for selvstændighed som sandsynlige forklaringer, men fortæller også, at overgangen til voksen er under forandring.

Inden længe får tusindvis af unge tilbudt en plads på en af landets videregående uddannelser, og det betyder også, at mange unge skal til at pakke flyttekasserne og flytte hjemmefra. Det kan være svært som forælder at give slip på børnene, når de flyver fra reden, og derfor giver Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet en række gode råd til, hvordan man tackler det. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andreas Beck (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Næsten lige så hurtigt som danske unge kan invadere en teltplads under festival, formår de at rykke teltpælene op, når det kommer til barndomshjemmet.

Tal fra EUs statistiske kontor, Eurostat, viser, at kun 43,4 pct. af danske unge mellem 16 og 24 år stadig boede hjemme hos mor og far i 2013. Det er den absolut laveste andel blandt unge i EU og næsten halvdelen af landenes gennemsnit på 82,9 pct. Selv de nærmeste forfølgere på listen, Finland og Sverige, ligger et stykke bagud med henholdsvis 56,3 og 58 pct. viser tallene, som i dag bringes i KLs nyhedsbrev Momentum.

Til gengæld er svenskerne med 19,6 år de yngste i Europa til at flytte hjemmefra. Her ligger Danmark dog også lavt med et snit på 21 år. Det europæiske gennemsnit er til sammenligning 26,1 år. Med sydeuropæiske fraflytningsaldre omkring de 30 år tyder noget altså på, at mamas mousaka, pasta eller cevapi lokker mere end mors frikadeller. Men at vores nordiske naboer følger Danmark tæt på listen giver også et praj om, hvorfor danske unge foretrækker at flyve tidligt fra reden.

Ifølge Lars Dencik, professor emeritus i socialpsykologi ved Roskilde Universitet, er velfærdsstaten en afgørende forklaring på, at unge i Norden tidligt flytter hjemmefra. Velfærden har givet mange tilstrækkelig velstand til at kunne følge den kultur, som ansporer dem til at kunne klare sig selv.

Mor og far er trætte af boomerang-børn

Danskere har gode økonomiske muligheder

Mens især de katolske lande værner om at holde sammen i familien, ønsker de danske unge sig i højere grad et frirum, hvor de kan bestemme over eget liv. Adfærden påskyndes samtidig af forældrene, som ser positivt på, at børnene frigør sig. Det kommer blandt andet til udtryk, når familiens unge får lov til at finde sig selv på backpackerrejser eller højskoleophold og i form af forældrekøb af boliger. Her er målet dels at investere, dels at hjælpe de unge med at flytte hjemmefra. Ikke for at smide dem ud, men fordi man mener, det er godt for dem.

Betragtningerne bakkes op af sociolog og forsker ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Karen Margrethe Dahl.

»I forhold til Sydeuropa har danske unge traditionelt haft gode muligheder med SU, gratis uddannelse, adgang til forholdsvis billige boliger og en relativt lav ungdomsarbejdsløshed. Der er gode muligheder for tidligt at blive økonomisk selvstændig,« siger hun og forklarer, at fraflytningsalderen derfor formentlig også er steget en smule siden finanskrisen, nedskæringer i SU og større mangel på studieboliger.

At få unge alligevel bor hjemme skyldes kombinationen af muligheder og normer.

»Vi værdsætter selvstændighed og uafhængighed meget højt. Det er nærmest pinligt at bo hjemme, efter man er fyldt 25. Det er ikke noget, som ligefrem giver status i vennernes øjne. Men generelt er hele velfærdssamfundet indrettet til at hjælpe individer med at være uafhængige af familien.«

Samtidig påpeger Karen Margrethe Dahl dog, at de yngste, der flytter hjemmefra i Danmark ofte kommer fra en mere udsat position. Typisk fra fraskilte familier eller barndomshjem med færre sociale og økonomiske ressourcer. Det bakkes op af psykologi­professor Ole Steen Kristensen fra Aarhus Universitet, som især arbejder med udsatte unge.

Han forklarer, at det vigtigste er at have den rette ballast med hjemmefra til at klare udfordringer. For unge med sociale vanskeligheder bliver for eksempel et brev fra skatte­væsnet eller en anden offentlig myndighed hurtigt et uoverstigeligt problem.

»Det at flytte tidligt hjemmefra er ikke i sig selv et kvalitetstegn. Det afgørende er familiens støtte. Og den har mange andre unge i dag stadig, uanset om de bor hjemme eller ude,« siger han.

Ifølge international forskning bevares båndene til familien da også i stadigt højere grad, selv om børnene forlader teenageværelset.

Det forklarer center- og forskningsleder Noemi Katznelson fra Center for Ungdomsforskning under Aalborg Universitet. Hun understreger, at forskningen ikke er foretaget i dansk kontekst, men at den formentlig også afspejler elementer her.

OK at få vasket tøj hjemme

»Der er mange glidende overgange mellem generationerne i dag, også på de områder hvor man ellers tidligere ville markere selvstændighed. Man behøver ikke den der enorme afstand. Den markeres i dag ved selv at tage beslutninger om, hvad man skal og vil. Det at være voksen er i stigende grad noget, man opnår ved at træffe autonome beslutninger,« siger hun.

Hvor voksenlivet i høj grad tidligere blev markeret ved at smække med døren og blive selvstændig både økonomisk og socialt, er det altså i dag mere ufarligt for de unge at bevare en stor tilknytning til barndomshjemmet, selv om de fysisk er flyttet hjemmefra. For eksempel truer det ikke længere de unges selvforståelse at få vasket tøj hos forældrene, at blive hjulpet økonomisk til op i 30erne og at tage på lange ferier med dem. Eller sammen at indtage en teltplads på Roskilde Festival.

Generation Y vil arbejde hårdt. Meget hårdt. Men vil selv bestemme hvor og hvornår