Danske storbyer vil tælle deres fattige

Landets tre største byer vil have kortlagt deres fattige og er i gang med arbejdet. Prisværdigt, siger Preben Brandt fra Rådet for Socialt Udsatte. Han så gerne en national fattigdomsgrænse, men den siger socialministeren nej til.

Vi ved, de er der. Vi taler altid om dem til jul. Og vi slår hinanden i hovedet med dem, når vi diskuterer velfærd.

Men hvem er de fattige egentlig, og hvor mange er de?

Danmark har ikke en national definition af, hvornår en borger lever i fattigdom, men Københavns Kommune vil have syn for sagen, og derfor fastsætter hovedstaden nu sin egen fattigdomsgrænse. Når de ikke kan finde ud af det på Christiansborg, så kan de i hvert fald på rådhuset nogle få brostenskast derfra.

»Vi kan alle få øje på dem, der lever på gaden, men vi ved for lidt om den skjulte fattigdom,« siger socialborgmester Mikkel Warming (Enhl.), der har taget initiativet.

Han har bl.a. hæftet sig ved de halvårlige ansøgninger til De Ti Små Legater, hvor klemte borgere søger om et par tusinde kroner til en ny barneseng, til vintertøj eller til en vaskemaskine.

»Der er mennesker, som kun holder sig fast i et normalt liv med det yderste af neglene. De må undvære det, som vi andre finder indlysende,« siger Mikkel Warming.

Alternativ grænse
For at belyse den skjulte fattigdom bedst muligt har socialudvalget vedtaget sin helt egen fattigdomsgrænse, der ikke bygger på borgernes indkomst sådan som den hyppigt anvendte. Den tager derimod udgangspunkt i et budget for en acceptabel levestandard (budgetmetoden) og beskæftiger sig samtidig med, hvor mange goder og aktiviteter borgeren eller familien må undvære af økonomiske årsager (afsavnsmetoden).

Ud fra denne definition er socialforvaltningen i København således i gang med at tælle fattige og forventer at kunne fremlægge tallene og en analyse af fattigdommen i hovedstaden inden jul.

Flere definitioner
På samme måde er både Århus og Odense i gang med at kortlægge deres fattige, men med andre definitioner på fattigdom end den københavnske. I Odense hælder man i samarbejde med Syddansk Universitet til at bruge medianmetoden, der alene definerer de fattige ud fra deres indkomst, siger socialcenterchef Susanne Kvolsgaard, der forventer at kunne fremlægge resultaterne for byrådet i december.

I Århus skal et treårigt forskningsprojekt i samarbejde mellem kommunen og Den Sociale Højskole i Århus føre frem til et fælles udgangspunkt for at definere de fattige, siger socialrådmand Gert Bjerregaard (V), der på forhånd gætter på, at det er »et absolut minimum af borgerne, der kan puttes ind i den kategori«.

Hos Rådet for Socialt Udsatte kalder formand Preben Brandt initiativerne for prisværdige – især fordi de vil afsløre de skjulte fattige, så man kan sætte ind med hjælp til dem.

»Det kan jo godt være den pæne kvinde i bussen, der er fattig. Hun lever måske et sølle liv og giver den sociale arv videre til sine to børn, så de får problemer,« siger Preben Brandt.

Han håber, at de tre byer vil gå helt ned i detaljerne, når de kortlægger de fattige. Så langt, at man kan se, hvor i København en gratis madordning bedst vil gavne, eller hvor det er allermest vigtigt at bevare det lokale bibliotek eller sørge for gratis fritidsaktiviteter til børnene.

Jespersen: Forkert fokus
Socialminister Karen Jespersen (V) mener imidlertid ikke, man kan bruge en definition af fattigdom til noget.

»Den kan derimod let stikke folk blår i øjnene, fordi den giver det indtryk, at sociale problemer stammer fra, at folk har for få penge, og at du løser dem ved at give flere penge,« siger Karen Jespersen (V).

Ifølge hende skal man i stedet ruste folk til at klare tilværelsen. Det kan handle om alkoholafvænning, psykologbehandling eller uddannelse, og det kan handle om at nedbringe antallet af familier præget af vold eller øge antallet af familier, der læser højt for deres børn.

»Jeg tror ikke, at penge kan få volden og incesten eller alkoholproblemerne til at forsvinde fra hjemmene. Vi skal have fat i det, der giver et dårligt liv, og det kan vi blive dygtigere til at identificere,« siger Karen Jespersen.

Ifølge Rådet for Socialt Udsattes formand Preben Brandt er den reelle fattigdom i Danmark blevet værre over de seneste ti år. Ikke alene er antallet af mennesker med de allerlaveste indkomster svagt stigende, men det sættes i perspektiv af, at dem, der tjener mest, har fået enormt meget mere i posen.