Danske soldater ønsker professionel hjælp

Det er på tide, at Danmark i lighed med flere andre lande opretter særlige tilbud til krigsskadede, eksempelvis special-afdelinger på sygehuse og plejehjem, mener de fastansatte i Forsvaret.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De danske soldater, der skal føre folketingets udenrigspolitik ud i livet, vil sikres bedre hjælp, hvis de vender hjem fra fredsbevarende missioner i kørestol eller med en krigspsykose.

Derfor foreslår de et særligt sundhedssystem, Veteran Care, der skal spænde lige fra rådgivningstjenester over særlige hospitalsafdelinger til plejehjem, sådan som man har i Holland. Og systemet skal helst indføres, før Danmark står med de første invaliderede soldater, der har fået bombet arme eller ben væk i tjenesten.

Det siger Bjarne Hesselberg, som er blevet sat i spidsen for en arbejdsgruppe under Hærens Konstabel- og Korporalforening med det formål at få skabt bedre rammer for hjemvendte soldater. Bjarne Hesselberg er desuden formand for foreningen De Blå Baretter, der tæller godt 3.000 FN-veteraner.

»Vi har heldigvis været forskånet indtil videre, men se på selvmordsattentaterne i Israel - på et tidspunkt lander der en bombe i den danske lejr, og så har vi ikke noget system til at tage sig ordentligt af de skadede,« siger han.

Ifølge Bjarne Hesselberg er der brug for en vis form for særbehandling til mennesker, der er kommet til skade, mens de tjener det danske forsvar - også ud over hvad der findes af frivillige ordninger som eksempelvis den såkaldte Kammeratskabsordning, der er finansieret af Forsvaret og Socialministeriet.

Og det er op til regeringen og Folketinget at sikre den særbehandling, og derfor må den indgå i det kommende forsvarsforlig med sine egne penge. Enten i form af forsvarets egne behandlingssteder eller som et samarbejde med det civile system. Sådan som eksempelvis Traumecentret på Rigshospitalet, der er betalt af forsvaret, men indgår i det civile system.

Ingen veteraner siden 1864
»Vi har ikke rigtig haft krigsveteraner siden 1864, og derfor er der ikke taget højde for dem i dansk lovgivning. De, der tidligere kom hjem med psykiske skader, blev måske sendt ud til deres kommunale sagsbehandler, der måske aldrig har hørt noget lignende, og derefter overladt til Arbejdsskadestyrelsen, der heller ikke har erfaringer med deres særlige problemer,« siger Bjarne Hesselberg:

»Efter Irak har man nu erkendt, at man er nødt til at lade en psykolog tvangsafhøre samtlige, der vender hjem. Og så vil det ikke være nok blot at konstatere, at nogle af dem har fået »kuk i bolden«. England, Frankrig og USA har opbygget systemer, som er alt for omfattende til danske forhold, men vi kunne godt lære noget af hollænderne,« siger Bjarne Hesselberg og tilføjer, at han allerede i morgen, torsdag, selv rejser til Holland for at se nærmere på landets Veteran Care systemer, hvorefter han skal diskutere dem med Forsvarets sundhedstjeneste og militærpsykologer.

Forslaget om et dansk Veteran Care falder helt i tråd med, at det kommende forsvarsforlig antagelig vil ende med et mere professionaliseret forsvar, hvor soldaterne i højere grad end nu vil blive brugt i internationale opgaver - også de skarpe.

»Så problemet med syge krigsveteraner bliver nok ikke mindre fremover,« siger Dansk Folkepartis forsvarsordfører Peter Skaarup, der »bestemt er positiv over for et formaliseret system«.

»De mennesker kan blive mærket for resten af deres levetid, både fysisk og psykisk, og derfor er vi nødt til at give dem vilkår efter tjenesten, som de og deres familier kan være trygge ved. Vi har jo desværre tidligere set veteraner, der er kommet hjem og har følt sig forladt af forsvaret,« siger Peter Skaarup og tilføjer, at hvis man har råd til at være med i en krig, må man også have råd til at tage sig af medaljens bagside, nemlig de syge hjemvendte.

Hos forsvarsordførerne for Venstre, Konservative og Socialdemokraterne er der mere tøven over for særbehandling af krigsveteranerne.

De mener alle tre, at det nuværende, civile system kan klare de skader, der måtte komme i fremtiden.