Danske soldater atter i kamp i Afghanistan

Den danske eskadron i Helmandprovinsen har i en uge blokeret en vigtig forsyningsrute for Taleban. Men trods hårde kampe savner styrken ikke kampvogne.

Gennem den seneste uge har den danske eskadron i Afghanistans Helmand-provins fungeret som prop eller blokering for en af Talebans og lokale narkobaroners transportruter gennem den nordlige del af provinsen.

Eskadronens tilstedeværelse har siden sidste søndag udløst flere hårde træfninger, hvor formodede Talebanoprørere har beskudt den danske styrke med raketter, morterer og håndvåben. De danske soldater har fra positioner i et bjergpas svaret igen med egne våben og tilkaldte flybombardementer.

Men trods de hårde angreb savner de danske soldater ikke for nærværende kampvogne, siger styrkens chef, oberstløjtnant Hans-Christian Mathiesen. Han vil dog ikke afvise, at de kampvogne, som nu er gjort klar til eventuelt at forstærke styrken, kan gøre nytte, når foråret kommer og kampaktiviteten traditionelt tiltager.

»Eskadronen og dens uddannelse passer godt til de opgaver, vi har«, siger oberstløjtnanten. Styrken i Afghanistan fik efter de hårde kampe i Musa Qala i august tilført både lette morterer og pansrede mandskabsvogne, som deltager i den aktuelle patrulje omkring Talebans transportrute, der bl.a. løber i en dyb wadi mellem netop Musa Qala og Shir Ghazay. Eskadronen har døbt transportruten »ondskabens akse«.

»Der er ingen tvivl om, at vores tilstedeværelse har irriteret. Sidste søndag blev alle eskadronens tre delinger udsat for koordinerede angreb med raketter og morterer, men med flystøtte blev kampene overstået på et par timer«, fortsætter Hans-Christian Mathiesen.

Modsat dens normale praksis forblev eskadronen i området og er siden søndag blevet angrebet adskillige gange i de mørkeste nattetimer, hvor Taleban har haft fordel af lokalkendskab og bedre har kunnet udnytte terrænet til at bevæge sig uset ind på den danske styrke. Men ingen danske soldater er endnu kommet noget til.

Inden længe flytter eskadronen sig til et område, hvor den kan genforsynes i sikkerhed, og derefter vil eskadronen bruge flere kræfter på de »bløde« opgaver i form af kontakt til lokalbefolkningerne i områdets landsbyer, hvor der er gode muligheder for at komme i samarbejde om udviklingsprojekter.

»Vi er der ikke for at fratage befolkningen dens religion eller traditioner. De lokale samfund fungerer ganske godt, og folk går faktisk ikke sultne i seng. Det er højere oppe, i provinsens regering, det halter med god regeringsførelse«, vurderer styrkechefen.