Danske småøer accelererer kursen mod det mennesketomme

Befolkningerne er i løbet af 70 år halveret på danske småøer, viser analyse. Men befolkningen kan meget vel flytte tilbage øerne på et tidspunkt, lyder det overraskende fra flere sider.

Øen Endelave. Arkivfoto 1999 Fold sammen
Læs mere
Foto: CLAUS FISKER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Købmandsbutikkerne har drejet nøglen om, vejene bliver stadigt mere tomme, og befolkningen er aldrende. Ni ud af 10 beboede danske småøer har kurs mod det mennesketomme, og affolkningen går en del hurtigere nu end tidligere.

Befolkningen på danske småøer er på 70 år gennemsnitligt set blevet udsat for en halvering. Fortsætter udviklingen fra de seneste 15 år, vil endnu en halvering af de øer, der ikke allerede er skrumpet kraftigt ind, kun tage 60 år.

Det viser Berlingske Researchs analyse af befolkningsudviklingen med udgangspunkt i 62 danske, beboede øer med befolkninger på Bornholms størrelse eller mindre, i alt ca. 110.000 beboere.

Interaktiv grafik: Se, hvordan øerne bliver affolket
 
Den hurtigere affolkning skyldes ikke mindst, at ø-befolkningen er markant ældre end landets befolkning generelt. Sandsynligheden for at finde en 66-årig beboer er mere end dobbelt så stor på øerne som i resten af befolkningen. Da de 50-80-årige på øerne udgør en meget stor andel, er øerne dybt afhængige af indvandring.

Stort krav til antal tilflyttere

Uden indvandring ville halveringen af befolkningerne på øerne ikke ske på 60 eller 70 år - men 50 år, viser analysen.

Beregningerne viser, at der frem til 2060 netto skal mere end 25.000 tilflyttere til for at holde ø-befolkningen på det nuværende niveau.

Når udviklingen hovedsageligt er gået nedad, vil det være logisk at spørge, hvornår øerne vil være helt øde. Men flere kilder, Berlingske har talt med, køber ikke præmissen om, at urbaniseringen nødvendigvis vil fortsætte.

»På et tidspunkt vender det måske«

Fremtidsforsker og konsulent Jesper Bo Jensen fra analyse- og foredragsvirksomheden Fremforsk har ikke meget til overs for ideen om en befolkningsprognose for små øer, fordi tallene i den slags prognoser kan være temmelig usikre. Han har kigget på prognoser, der forudsiger udviklingen i de danske kommuner.

»De tager ofte fejl. Den faktiske udvikling afviger meget fra det forudsagte, og de er langt mere usikre end prognoser for hele landet. Det er oftest til- og fraflytningen til kommunen, der bliver forudsagt forkert. I dag forventer de fleste en affolkning af øerne, men udviklingen kan udmærket gå i en helt andet retning, og om nogle år kan vi være på vej tilbage til øerne igen,« siger Jesper bo Jensen, der har beskæftiget sig med befolkningsprognoser i mange år.At udviklingen kan vende, begrunder han med, at befolkningsudviklingen historisk set foregår i bølger.

»Tilbage i 1970'erne fik vi en »tilbage til naturen«-bevægelse med kollektiver på landsteder og nedlagte gårde og også en vis bosætning på øerne. Ærø havde i 1990'erne tilflytning af seniorer fra Holland. Vi kunne godt se noget tilsvarende på ø-området, men det kræver nogle ændrede signaler om, hvad der er et godt liv og en god opvækst for børn, og hvad forældre forventer af deres tilværelse,« siger fremtidsforsker Jesper Bo Jensen.

Heller ikke i foreningen Sammenslutningen af Danske Småøer køber foreningens formand Dorthe Winther præmissen om, at øerne vil være stort set tomme om en længere årrække. Hun tror og håber på, at udviklingen vender, og at unge som gamle flytter tilbage til øerne, væk fra storbyernes larm og ræs.

»Det er da rigtigt, at der en urbaniseringstendens. Men på et tidspunkt vender det måske. Når folk i byen er blevet rigtig trætte af bilos, og de har fået børn - og så kan man kalde mig naiv - men så vil de måske gerne flytte til en af øerne,« siger Dorthe Winther.