Danske skoleelever er blevet bedre – men ikke gode nok

De stærke og svage elever skal i højere grad skilles ad i undervisnigen i folkeskolen. Det mener Dansk Folkeparti som reaktion på PISA-undersøgelsen. Den viser, at Danmark er blevet bedre i naturfag, mens vi ikke er blevet bedre i læsning.

Der kommer ingen reformer af folkeskolen og nye lovforslag fra regeringen denne gang.

PISA-undersøgelsen for 2006 blev offentliggjort i går, og selv om Danmark stadig ikke er verdensmester i skoleridt, vil undervisningsminister Bertel Haarder (V) se tiden an og vente på, at de tiltag, regeringen allerede har igangsat, kommer til at virke.

»Nu skal dét, vi har gennemført, have lov at virke i praksis. Vi skal have lærerne med i dét, vi har vedtaget, så de føler, at det nytter noget i dagligdagen. Træerne er plantet – nu skal de studses, og der skal rives omkring dem,« sagde en poetisk Bertel Haarder på det pressemøde i Undervisningsministeriet i går, hvor PISA 2006 blev præsenteret.

Uddannelsesordfører Martin Henriksen (DF) efterlyser heller ikke store reformer, men mener dog, at PISA peger på nødvendige justeringer i skolepolitikken. Især vil han gerne gøre det lettere for skolerne at dele eleverne op i hold efter elevernes faglige niveau. Det må skolerne i dag kun gøre i op til halvdelen af undervisningstiden.

»PISA viser, at undervisningsdifferentiering er for dårlig i Danmark, og det er nu engang lettere for lærerne at nå alle elever, hvis klassen er delt ind i hold, hvor eleverne har nogenlunde samme forudsætninger. Vi bør helt fjerne den nuværende grænse for holddeling eller hæve den, så skolerne kan dele eleverne i flere timer end i dag,« siger Martin Henriksen.

Fremgang i naturfag
De danske placeringer i læsning og matematik er nogenlunde på samme niveau som i de tidligere undersøgelser fra 2000 og 2003, mens der er betydelig fremgang at spore i naturfag. Men trods den naturfaglige optur, er der fortsat bekymring over de danske præstationer. Det drejer sig især om læsning, hvor vi i alle tre undersøgelser er placeret omkring OECDs gennemsnit.

Netop læseundervisningen er blevet intensiveret i folkeskolen som følge af de danske elevers middelmådige placeringer i diverse internationale læseundersøgelser. Anstrengelserne bar da også frugt, da den såkaldte PIRLS-undersøgelse i sidste uge konkluderede, at danske 4. klasses elever har forbedret deres læsefærdigheder betydeligt siden starten af 1990erne.

Men effekten begrænser sig til de små elever. De 15-16-årige, der deltager i PISA-undersøgelserne, læser fortsat på samme gennemsnitlige niveau. Det skuffer PISA-forskerne, fordi eleverne i PISA 2006 faktisk burde have fået gavn af skolernes forøgede læseindsats.

»Enten har effekten af indsatsen endnu ikke nået de 15-årige, eller også har indsatsen i de yngste klasser slet ikke virkning op i de ældste årgange,« sagde professor Niels Egelund, der er formand for det danske PISA-konsistorium.

Resultaterne kan indikere, at der er behov for en fokuseret undervisning i tekstforståelse gennem hele skoleforløbet, påpeger forskerne.

Dårlige til at læse
Bertel Haarder hæfter sig bl.a. ved, at regeringen allerede har besluttet, at eleverne i deres skoletid skal testes fire gange i læsning. Han erkender dog også, at det er et problem, at en stor gruppe elever fortsat har så dårlige læsekompetencer, at de vil have vanskeligt ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. 16 procent af de danske elever ligger på de dårligste niveauer i 2006 mod 17 procent i 2003.

Om en skoleelev klarer sig godt eller dårligt hænger snævert sammen med forældrenes uddannelsesmæssige baggrund, viser PISA. Undersøgelsen kan derimod vanskeligt påvise faktorer ved skolerne, der skulle have indflydelse på elevernes resultater. F.eks. er der ikke signifikante forskelle mellem store og små skoler, ligesom det ikke er muligt at påvise en effekt af linjefagsuddannede lærere.

OECDs PISA-undersøgelser har gennem årene været stærkt kritiseret af både forskere og politikere. Og i går advarede den internationale lærerorganisation IE også mod at bruge PISA til at lave uddannelsespolitik. Bertel Haarder afviser dog, at han har overfortolket PISA og siger, at han har tillid til de forskere i Danmark, der står for undersøgelserne herhjemme.