Et helt år med vikarer eller aflyste timer. Det er, hvad et gennemsnitsbarn i den danske folkeskole udsættes for i løbet af et tiårigt skoleforløb.

Det viser en ny stor undersøgelse fra Undervisningsministeriet, der kortlægger, hvordan undervisningstimerne i den danske folkeskole bliver gennemført.

Heraf fremgår det, at otte procent af timerne i folkeskolen gennemføres med en vikar. Én procent af timerne gennemføres slet ikke.

Skoleleder-formand er ikke glad

Og tallet er højt - alt for højt, mener Skoleledernes formand, Anders Balle.

- Jeg synes, det lyder af meget. Tallet for vikartimer skal meget længere ned, og det kan det sagtens komme, hvis skolerne putter mere energi i indsatsen med teamsamarbejder, fortæller Skoleledernes formand til Berlingske.

Landets skoler er tidligere blevet opfordret til at oprette såkaldte selvstyrende læreteams, der kan tage over, hvis en anden lærer i teamet er fraværende. På den måde sikrer man, at eleverne undervises af en lærer de kender, og som har styr på undervisningsplanen i den pågældende klasse.

Undervisningsministeren er heller ikke glad

Heller ikke skolernes overinspektør, undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V), er tilfreds med de høje fraværsprocenter.

- Det glæder mig, at så mange skoler er sig deres ansvar bevidst og løser opgaven, men det er utilfredsstillende, at resultaterne ikke er forbedret tilstrækkeligt, skriver venstreministeren i en pressemeddelelse, hvor han ligesom skolelederformanden bemærker, at arbejdet med lærerteams ikke har haft ’den tiltænkte virkning’.

Elevformand kritiserer vikar-kvaliteten

Hos personerne, der mærker konsekvensen af de mange vikartimer, er man ikke overraskende dybt utilfreds med lærefraværet. Vera Rosenbeck, der er formand for Danske Skoleelever, efterlyser, at man undersøger kvaliteten af de mange vikartimer.

- Sammen med Berlingske lavede vi sidste år en rundspørge til skoleelever, der viste, at mange føler, de får mere ud af at gå hjem og lave lektier i forhold til at få en vikar. Ofte bliver der slet ikke undervist, men eleverne bliver i stedet sendt ud for at spille rundbold eller lignende, fortæller Vera Rosenbeck til Berlingske.

- Politikerne snakker om PISA-undersøgelser og en folkeskole i verdensklasse. Hvad hjælper alt det, hvis der ikke gøres en indsats for, at vi elever får den undervisning, vi har krav på, spørger Vera Rosenbeck, der selv går i ottende klasse.

Minister: Planlagt fravær er for højt

Den største årsag til lærefraværet på ni procent skyldes sygdom og barns første sygedag. Men 15 pct. af fraværet stammer fra planlagt efteruddannelse. Et tal der overrasker undervisningsministeren.

- Det undrer mig, at det er nødvendigt at aflyse undervisning på grund af efteruddannelse, som skolerne i modsætning til sygdom, kan planlægge sig ud af. Jeg må derfor opfordre skolerne til at blive bedre til at planlægge lærernes efteruddannelse, siger Troels Lund Poulsen.