Danske politikere er uenige om Danmarks rolle i USAs racekonflikt: »Fuldstændig uacceptabelt«

Danske udenrigsordførere er ikke enige om, hvorvidt Danmark officielt bør lægge afstand til racekonflikten i USA, der lige nu fylder de amerikanske gader med bål og tåregas.

 
USA er i oprør efter George Floyds død under en anholdelse. Video: CNN/Reuters/Ritzau Scanpix, redigering: Ida Meesenburg Fold sammen
Læs mere

Verdenssamfundet har blikket rettet mod USA, hvor uroligheder forårsaget af et angiveligt drab på en sort mand begået af politiet har udløst voldsomme konflikter.

Spørgsmålet, som trænger sig på, er, om lille Danmark kan og bør gøre andet end at se til. Dette spørgsmål er der ikke et klart svar på, når man spørger blandt Folketingets udenrigsordførere.

Eva Flyvholm, der er udenrigsordfører for Enhedslisten, er »skuffet« og kritiserer i skarpe vendinger, at Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), ikke træder til og rejser en kritik over for vores tætteste allierede.

»Jeg synes, at det er fuldstændigt uacceptabelt,« siger hun.

Billederne fra USA med soldater, brand og tåregas i gaderne har ramt medier verden over. Journalister er blevet blevet anholdt for at være til stede under demonstrationerne, og især denne del, mener Eva Flyvholm, er det nødvendigt, at Jeppe Kofod siger fra over for.

»Journalisterne oplever, at de bliver angrebet af politiet, og samtidig er der den situation, at præsidenten nærmest tiljubler dette. Vi kan alle blive enige om, at pressen skal have lov til at dække de her begivenheder,« siger hun.

Politi og soldater er sat ind i Atlanta i Georgia under optøjerne i USA, der er brudt ud, efter at afroamerikaneren George Floyd døde i politiets varetægt. Danske politikere er uenige om, hvorvidt Danmark skal skride til handling. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik S. Lesser/Ritzau Scanpix.

Enhedslisten kræver handling

Eva Flyvholm, hvorfor skal Danmark overhovedet blande sig i stridigheder, som finder sted i USA?

»Måden, journalister bliver behandlet på, er noget universelt, for at vi kan vide, hvad der foregår, og er et internationalt ansvar.«

I det hele taget, mener Eva Flyvholm, kunne Danmark sige fra over for stridighederne i USA.

»Grundlæggende kunne han (Jeppe Kofod, red.) sagtens spørge ind til, hvad der bliver gjort. Han kunne sige, at det er bekymrende at se den vold i forbindelse med demonstrationerne. Det er jo den tilgang, vi har til mange andre konflikter.«

Tror du, det ville hjælpe noget?

»Jeg tror sådan set, at det har en betydning, hvis tilstrækkeligt mange lande viser bekymring over noget, der foregår. Det betyder noget, det ved vi. Jeg er godt klar over, at Trump ikke gør præcist, som vi siger, men vi ved, at det har en betydning.«

Konflikten blussede op, da den 46-årige afroamerikaner George Floyd døde i politiets varetægt. Han blev anholdt under mistanke for at have købt en pakke cigaretter med en falsk 20-dollarseddel i en butik i byen Minneapolis. En video viser en betjent, Derek Chauvin, med knæet placeret i nakken på Floyd, der lå på asfalten. Dette stod ifølge en rekonstruktion på i otte minutter og 46 sekunder.

Fire politibetjente er efterfølgende blevet fyret og efterforskes, mens Derek Chauvin er sigtet for uagtsomt manddrab.

Søren Espersen: Racismen vil fortsætte

I Dansk Folkeparti ser man med stor alvor på situationen i USA, fortæller partiets næstformand og udenrigsordfører, Søren Espersen.

Demonstranter holder hænderne oppe for at forsøge at finde fodfæste i turbulensen skabt af en helikopter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Roberto Schmidt/Ritzau Scanpix.

Han var første gang i USA for omtrent 40 år siden – dengang udsendt som journalist for B.T. – og situationen er ikke blevet bedre, nærmere tværtimod, men det betyder ikke, at vi skal blande os, mener Søren Espersen.

»De folkelige protester mod det er jo rigtigt godt, men jeg hørte udenrigsministeren sige, at det ikke er noget, Danmark vil blande sig i officielt, og det giver jeg ham da ret i. Det støtter vi,« siger Søren Espersen.

Tirsdag skrev Jeppe Kofod på Facebook et langt opslag om sit syn på konflikten. Og mens han er »chokeret«, mens videoen fra anholdelsen er »gruopvækkende«, og dødsfaldet er »forfærdeligt«, mener han ikke, at det kræver handling fra Danmark.

»Her må jeg sige klart, at det er kun USA selv, der kan og skal håndtere den nuværende situation,« skriver han:

»Den nuværende situation må ikke gøres til en udenrigspolitisk kampplads.«

Dette er Søren Espersen enig i. Han siger, at »vi kan tilkendegive alt det, vi har lyst til«, men at racismen vil fortsætte, mener han.

»Der er ingen tvivl om, at det er en racisme, som ikke er til at få bugt med. Selv om der går yderligere 40 år, er der ikke sket noget positivt på det felt. Det er noget, Amerika og den amerikanske befolkning må klare selv, ligesom vi gerne vil klare vores problemer selv, og der tror jeg ikke, at man har brug for alle mulige tilkendegivelser,« siger Søren Espersen.

Martin Lidegaard: Vi skal vænne os til et forandret USA

I Det Radikale Venstre slår udenrigsordfører Martin Lidegaard hurtigt fast, at situationen både er hjerteskærende og dybt foruroligende.

Hvad Danmarks rolle så er i det, er ifølge Martin Lidegaard en mellemvej. Danmark kan godt løfte en pegefinger, siger han, men vi skal nok ikke regne med, at det får nogen betydning.

»Jeg tror ikke, at Danmark har en rolle i at blande sig i USAs interne affærer. Hvad angår lige præcis angreb på journalister, så synes jeg godt, at man i al stilfærdighed kunne udtrykke sin bekymring. Ud over dette har jeg svært ved at se, at vi skal blande os,« siger han:

»Jeg tror, at vi skal til at vænne os til, at USA ikke er det, det har været. Og dét er i den grad en opgave for en dansk udenrigsminister.«

Du siger, at USA ikke er det samme, som det har været. Er det ikke at spille fallit at sige, at Danmarks langvarige arbejde med diplomati ikke rykker ved noget?

»Jo, det kan du sige,« slår han an:

»Men det, Danmark altid har været god til ved diplomati, er, at tilpasse udenrigspolitikken efter den virkelighed, der er uden for landets grænser. Nu er den virkelighed ved at ændre sig, og jeg er ikke ude i, at vi skal svigte NATO eller finde et alternativ til samarbejdet med USA, men jeg bliver nødt til at konstatere, at USA ikke ønsker at påtage sig det lederskab i øjeblikket.«