Danske partier i »borgkrig« efter bombeangrebet

S kalder den øvrige oppositions kritik af udenrigspolitikken for »utidig«, DF beskyldes for at drive plat på terrorangrebet og Vestager raser over Venstres anklage om, at R går terroristernes ærinde.

Mens der under den første Muhammed-krise blev etableret en form for borgfred på Christiansborg, så er der efter terrorangrebet på den danske ambassade i Islamabad udbrudt en regulær borgkrig de danske partier imellem.
På tværs af de sædvanlige alliancer beskyldes både Enhedslisten, de Radikale, Venstre og Dansk Folkeparti for at drive politisk plat på den forfærdelige episode i Pakistan.
Både Enhedslisten og de Radikale har efter bombesprængningen benyttet lejligheden til at udfordre den aktivistiske, danske udenrigs- og sikkerhedspolitik og opfordret regeringen til at tænke over, hvad der egentlig gavner danskerne mest.
Men det, mener S-formand, Helle Thorning-Schmidt, er en »utidig« kritik.
»Et terrorangreb er en uendelig dårlig baggrund for at diskutere ændringer i både vores udenrigspolitik og vores interne diskussioner om bl.a. ytringsfrihed. Det er vigtigt i den her situation at få slået fast, at terroristerne på ingen måde skal have held til at bestemme vores politik, og derfor mener jeg, at det er forkert at sammenkæde tingene,« siger Helle Thorning-Schmidt.
Og både statsminister Anders Fogh Rasmussen og Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, kritiserede i går Enhedslisten og ikke mindst de Radikale i endnu hårdere vendinger.
Blød i knæene
»Det er meget beklageligt, at Vestager bliver blød i knæene og giver op over for terroristerne,« skriver Støjberg på sin blog.
Det får til gengæld temperamentet i kog hos Vestager.
»Det er helt, helt ude i hegnet, at man skal beskyldes for at gå terroristernes ærinde, fordi man stiller spørgsmål. Mine udtalelser er et fuldstændig nøgternt, nede på jorden og realistisk bidrag til at sørge for, at danske interesser bliver betjent bedst muligt,« siger Margrethe Vestager, der fastlår, at kampen mod islamisme, anden ekstremisme og terrorisme står lige så højt på dagsordenen hos R som hos DF:
»Men ethvert alvorligt angreb på en dansk ambassade og på Danmark må give overvejelser i forhold til, om vi gør det, vi gerne vil.«
Beskyldningerne om at udnytte tragedien i Pakistan til egen vinding blev i går også rettet mod Dansk Folkeparti, der kort efter terrorangrebet krævede, at danske soldater skal beskytte ambassader i udsatte lande.
»Det er vigtigt, at vi står sammen og ikke påstår, at nogen er mere optagede af udsendte medarbejderes sikkerhed end andre. Det er jo oven i købet regeringens parlamentariske grundlag, der udtrykker mistillid til udenrigsministeriet,« siger Helle Thorning-Schmidt.
Udenrigsminister Per Stig Møller (K) fastslår dog, at han er godt tilfreds med opbakningen fra hele Folketinget, og han vil ikke udelukke, at danske soldater på ambassaderne kan blive en løsning.
»Vi har jo soldater på ambassaden i Irak, og derfor kan man ikke sige, det er en umulighed. Man må vurdere, hvad der er det bedste middel, og da vi i forvejen bruger den metode, skal den selvfølgelig ikke udelukkes andre steder,« siger Per Stig Møller, mens SFs udenrigsordfører, Holger K. Nielsen, advarer mod at »militarisere« ambassaderne.