Danske Nilly er chokeret over Clinton-kampagnens arrogance: »Det var ubehageligt at opleve selvtilfredsheden«

Nilly Taheri oplevede en stærk modvilje imod at forstå Trump-vælgerne, da hun arbejdede på Hillary Clintons kampagnekontor. En modvilje, der viser det store hul mellem kultureliten og den almindelige vælger, mener hun.

Foto: JEWEL SAMAD

Det var, da danske Nilly Taheri bankede på døre hos vælgere i Miami, at hun første gang mødte de opgivende amerikanere.

Dør efter dør stødte hun til egen overraskelse på de samme sænkede blikke i de tre uger, hun rejste rundt i forskellige stater.

De amerikanere var årsagen til Trumps sejr, mener hun. Den unge kvinde er formand for socialdemokratisk ungdom i København og jura-studerende – og hun er lige kommet hjem efter at have ført valgkamp for Hillary Clinton.

På dansk jord igen er Nilly Taheri stadig chokeret over den indbildskhed, hun mødte blandt demokraterne på Hillary Clintons kampagnekontor i New York.

De ville ikke forstå Trump-vælgernes motivation. De ville ikke åbne øjnene for, hvad der var ved at ske.

»De Trump-vælgere, jeg mødte, støttede ham med åbne øjne, og de vidste, hvad de gjorde. De var meget velreflekterede. De var hverken racistiske eller dumme. På kampagnekontoret ramte det mig med 180 km i timen, hvor stor forskel der er på selvopfattelsen blandt demokraterne på Manhattan og virkeligheden blandt amerikanerne derude. Det var meget arrogant, at de mennesker på kontoret, der aldrig havde oplevet at miste, rullede øjne af dem, der støttede Trump. Det var ubehageligt at opleve selvtilfredsheden,« siger hun.

Nilly Taheri har skrevet om sine oplevelser i en klumme hos Netavisen Pio. Her fortæller hun om mødet med John, en hvid ufaglært fabriksarbejder, der bor i North Carolina. Han havde mistet sit arbejde, fordi han var blevet erstattet af »en af de der smarte robotter«.

Hos ham oplevede Nilly Taheri den tvivl ved valget, der hjemsøgte mange andre amerikanere. Hillary var magt, og Donald Trump var vanvittig. Men sidstnævnte ville ruske op i det hele, lød Johns ræsonnement.

Tilbage i New York forsøgte Nilly Taheri at rejse diskussioner med folk på kampagnekontoret om, hvorfor nogle amerikanere ville stemme på Trump. Men det spørgsmål vakte ikke interesse.

»De ville ikke anerkende, at folk udenfor New York havde reelle bekymringer over deres fremtid. Men utryghed kan få folk til at gøre noget, de ellers normalt ikke ville gøre. Trump-vælgerne så de etablerede politikere som nogen, der havde svigtet dem. Den følelse overskyggede alle de dårlige ting og kritiske fortællinger ved Trump, oplevede jeg. Om det, han sagde, var rigtigt eller forkert, var lige meget. Han blev symbol på forandring,« siger hun.

Mens alle har haft travlt med at forstå, hvorfor Trump blev valgt, lyder Nilly Taheris analyse, at det var eliten selv, der sikrede Trump den endelige sejr. Det er eliten, der skal se indad og blive klogere på sig selv.

En anden lære ved Trump-triumfen er, at utryghed er en vigtig drivkraft for vælgernes endelige kryds.

»Det får folk til at stemme på en mand, der ikke kommer til at gøre noget godt for dem. Som politiker skal man få folk til at tro, at man skaber en hverdag for dem, der bliver bedre i morgen. Det håber jeg også, at vores egne politikere kan lære noget af,« siger hun.

I Danmark bliver afstanden mellem Christiansborg og vælgerne også debatteret. Nilly Taheri mener, at vi trods alt skal være glade for, at den distance ikke er den ørkevandring, hun oplevede i USA.

»Da jeg tog derover, havde jeg naivt forestillet mig, at jeg ville møde det håb og optimisme, man mødte i Obamas kampagne. For mig personligt var det jo inspirerende med en mulig kvindelig præsident, men det var slet ikke vigtigt for vælgerne, viste det sig.«