Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Et flertal af danske muslimer føler sig mere knyttet til Danmark end til oprindelseslandet. Det viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget, skriver Jyllands-Posten.
Tre ud af fire svarer, at de føler sig tættest knyttet til Danmark, mens 12,9 procent peger på deres - eller forældrenes - oprindelsesland.
Da Rambøll lavede en lignende undersøgelse i 2006, var det 55 procent, der følte sig tættest knyttet til Danmark, mens hver tredje pegede på oprindelseslandet.
Integrationskonsulent Esma Birdi fra konsulentfirmaet Institut for Integration kalder det en glædelig udvikling og ser ingen modsætning imellem følelsen af tilknytning og tidligere målinger, der blandt andet har vist, at de danske muslimer er blevet mere religiøse, og at flere mener, at unge piger skal gå med tørklæde.
»Jeg kender rigtigt mange både med og uden tørklæde, og stærkt religiøse, som er meget glade for at bo her i Danmark, og som føler, at de er til gavn for det danske samfund,« siger Esma Birdi til avisen.
Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) er ikke opløftet over målingen, som han mener, kan være et udtryk for, at muslimerne »føler sig godt tilpas i de parallelsamfund, hvor de bor,« skriver Jyllands-Posten.