Danske Medier: Demokratisk problem at DR kopierer dagbladenes indhold

Formand i brancheorganisationen Danske Medier, Stig Ørskov, mener, at DR forvrider konkurrencen og underminerer de private mediers muligheder for at skabe bæredygtige forretninger. En reducering af DR vil give bedre plads til de frie medier til fordel for demokratiet.

Siden adm. direktør for JP/Politikens Hus, Stig Ørskov, overtog formandsposten i brancheorganisationen Danske Medier sidste år, har han ikke lagt skjul på sin holdning til DRs størrelse og aktiviteter.

Og da Politiken sidste år bad den nyudnævnte formand udvælge tre mærkesager for Danske Medier, var DR også øverst på listen over områder, der skulle gøres noget ved.

Det er derfor helt i tråd med Stig Ørskovs syn på mediemastodonten, når Dansk Folkeparti i dagens Berlingske foreslår at skære massivt i DRs budget på 3,7 mia. kr. årligt. Helt konkret vil det største borgerlige parti skære en fjerdedel af det beløb væk over en femårig periode.

De øvrige borgerlige partier – herunder kulturminister Bertel Haarder (V) – er enig med DF. Han mener også, at DR udfordrer de private medier og dermed danskernes mulighed for at få et alternativ.

Hvad er problemet i, at DR lever op til sine public service forpligtelser om en bred dækning af nyheder?
»I Danske Medier er vi optaget af, at danskerne sikres et mangfoldigt udbud af frie medier. Og at de i højere grad selv får lov til at bestemme over deres medieforbrug. I dag får DR 3,7 mia. kr. årligt i tvangsopkrævede licenskroner, som DR blandt andet bruger på at producere en gratis digital netavis, der er i direkte konkurrence med dagbladenes netaviser. Og som i stort omfang kopierer dagbladenes indhold. Det er voldsomt konkurrenceforvridende og underminerer de frie og uafhængige medier, hvilket er til skade for mediemangfoldigheden. Det er et demokratisk problem.«

Hvordan kan det styrke de private medier at beskære i DR?
»DRs aktiviteter forvrider konkurrencen og underminerer de private mediers muligheder for at skabe bæredygtige forretninger. Med en reduktion af licensen og en slankning af DR, bliver der bedre plads til de frie medier, og forbrugerne får frigivet penge til andet medieforbrug end DR. Det er godt for demokratiet, og det er godt for borgerne. Det er på høje tid, at vi får normaliseret balancen mellem statens medier og de frie medier.«

Er det ikke nærmere de amerikanske mastodonter - Netflix, Google, Facebook, HBO - der er de reelle problemer og danske mediers helt store konkurrenter frem for DR?
»Vi er vant til konkurrence. Og vi har ikke det fjerneste imod konkurrence, når den sker på lige vilkår. Men DR bruger tvangsopkrævede licenskroner til aktiviteter, der er stærkt konkurrenceforvridende. Det er det, vi reagerer på.«

Risikerer vi ikke at få mindre public service OG mindre privatfinansieret journalistik - altså både
pest og kolera?

»Langt de fleste private medier producerer public service indhold, der er mindst lige så godt som det
indhold, DR producerer. Ved at give dem bedre plads, sikrer vi et mangfoldigt og stærkt
medielandskab. Det giver bedre valgmuligheder for borgerne og gavner den demokratiske debat.«

Er det ikke i virkeligheden bare de private medier, der har været for længe om at se digitale udvikling og udvikle bæredygtige forretningsmodeller - har DR overhovedet noget med problemerne at gøre?
»Alene i 2015 skruede DR sit digitale budget op med 40 procent. De midler bliver brugt på at producere et gratis indhold, som i høj grad er konkurrenceforvridende. Dermed er det betydeligt sværere at skabe bæredygtige forretninger for de private medier. Konsekvensen er, at udbuddet af medier begrænses. Det er skidt for borgernes valgmuligheder og demokratisk usundt.«