Danske kvinder får trist topplacering

Danmark ligger skyhøjt målt på antallet af alvorlige bristninger hos fødende, viser nye tal fra OECD.

Det er en barsk omgang at føde. F.eks. oplever 3,2 procent af de fødende kvinder i Danmark at briste i mellemkødet, når den lille skal ud. Arkivfoto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere

Først den gode nyhed: Det er heldigvis stadig kun et lille mindretal af alle fødende, der oplever alvorlige bristninger.

Så den dårlige: Danmark ligger dobbelt så højt som f.eks. Norge og gennemsnittet i OECD, når eksperterne gør antallet af alvorlige bristninger ved fødsler op. I 2011 oplevede 3,2 procent af alle kvinder, der fødte uden instrumentel hjælp herhjemme, alvorlige bristninger, hvor det kun gælder 1,6 procent af de norske fødende.

»Når vi sammenligner med andre lande, som vi plejer at kunne sammenligne os med, f.eks. Norge, er det min opfattelse, at vi bør kunne nedbringe antallet af bristninger,« siger klinikchef Morten Hedegaard fra Rigshospitalet i København på baggrund af OECD-tallene.

Skader på bækkenbunden i form af overstrækning af væv og nerver og læsion af endetarmens lukkemuskel har gennem årene været genstand for stor debat blandt fødselslæger og jordemødre – og især – hvordan man nedbringer antallet af skader, da nogle kvinder døjer med eftervirkningerne i årevis.

Plads til forbedringer

I 1998 reagerede Rigshospitalet med en undersøgelse, da man havde observeret et stigende antal skader. Målet med den danske undersøgelse var at efterprøve en hypotese om, at den teknik, jordemoderen bruger, når man tager imod barnet, har betydning for omfanget af skader. Undersøgelsen konkluderede, at der sandsynligvis er en sammenhæng mellem styringen af den sidste del af fødslen og antallet af bristninger.

Klinikchef Morten Hedegaard siger, at der flere steder i Danmark er stor interesse og store projekter i gang med det formål at nedbringe antallet af bristninger.

»Vi fokuserer i øjeblikket på bestemte håndværksmæssige jordemoderfaglige detaljer, f.eks. det såkaldte »Rittgens håndgreb«, der anvendes, når hovedet fødes. Håbet er, at vi via træning og fokusering kan gøre det bedre for de fødende. Der er ligeledes projekter i gang i bl.a. Herning, Hillerød og Herlev.«

OECD lægger ikke bare vægt på konsekvenserne for de kvinder, der brister under fødslen: Antallet af bristninger er også en god indikator for patientsikkerheden under en fødsel, skriver OECD i undersøgelsen Health at glance 2013.

Berlingske kunne i går fortælle, hvordan Regionerne udbetaler store erstatninger til børn, der får hjerneskader som følge af iltmangel under fødslen. Skader, der potentielt alle kunne undgås, hvis behandlingen blot levede op til vanlig obstetrisk standard på fødestederne. Tidligere har Berlingske beskrevet, hvordan anvendelsen af fødselsmidlet Misoprostol i sjældne, men alvorlige tilfælde kan føre til ve-storme og hjerneskader på børnene.

Søren Brostrøm, chef for sygehuse og beredskab i Sundhedsstyrelsen, siger, at der ikke er tale om et generelt patientsikkerhedsmæssigt problem:

»Herhjemme er vi meget, meget gode til at registrere bristninger. Det er en af forklaringerne på, at Danmark ligger højt på denne indikator sammenlignet med de øvrige OECD-lande.«

Han siger dog også, at der skal ske noget på området.

»Der er plads til forbedringer. Nogle fødesteder ligger for højt i forhold til vores nationale mål. Man kan ikke forebygge alle bristninger, men man kan bl.a. have fokus på at undersøge kvinden grundigt.«

Vi klipper mindre i Danmark

Ulla Astman (S) er formand for sundhedsudvalget under Danske regioner og formand for Dansk Selskab for Patientsikkerhed samt regionsformand i Region Nordjylland.

Ifølge hende kan de mange alvorlige bristninger i Danmark sammenlignet med de øvrige OECD-lande hænge sammen med, at de såkaldte fødselsklip benyttes sjældent herhjemme, fordi flere videnskabelige studier har vist, at fødselsklip medfører flere alvorlige bristninger ved ringmusklen.

»Nogle af de forklaringer, jeg har hørt, er, at man i nogle af de andre lande »klipper«. Det gør man ikke herhjemme af faglige grunde. Her siger vi, at naturen må råde – at det er bedre at lade være. Og nogle gange brister man. Det er dog bedre, end at man rutinemæssigt klipper.«

Men antallet af bristninger betragtes jo som kvalitetsparameter af OECD. Vi har også sagerne med Misoprostol og iltmange. ar vi et generelt sikkerhedsproblem herhjemme i forbindelse med fødsler?

»Man skal hele tiden løbende have øje på, om der er kvalitetsbrist, som man enten kan gøre noget ved på enkelte fødesteder eller generelt. Det er klart, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at nedbringe antallet af bristninger. Det har jo nogle alvorlige følger for kvinderne i forhold til vandladning etc. – det er bestemt ikke ønskværdigt, derfor skal vi hele tiden prøve at gøre det bedre,« siger Ulla Astman.