Danske jøder bad igen og igen om hjælp - forgæves

Det jødiske samfund har siden efteråret i fire breve og under to møder med justitsministeren bedt om beskyttelse. Liberal Alliance ønsker uafhængig kommission, der kulegraver forløbet.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det jødiske samfund i Danmark har gentagne gange siden sommeren 2014 - i breve, i telefoniske henvendelser og under møder med danske ministre - bedt regeringen om hjælp til at beskytte den jødiske skole og den jødiske synagoge i København. Det oplyser Radio24syv torsdag.

Dokumenter viser, at det jødiske samfund i fire breve siden juli 2014 direkte til justitsminister Mette Frederiksen (S) og hendes forgænger, Karen Hækkerup, under møder med de to ministre og i et antal henvendelser direkte til Københavns Politi og Politiets Efterretningstjeneste, har bedt om beskyttelse af jødiske skolebørn, den jødiske synagoge og jødiske arrangementer af frygt for, at terrorister ville angribe og dræbe danske jøder.

Det fremgår også, at jøderne aldrig fik den beskyttelse, de ønskede.

13. januar i år - seks dage efter at terrorister i Frankrig angreb satiremagasinet Charlie Hebdo og et jødisk supermarked - bad Det Jødiske Samfund for fjerde gang i et brev direkte landets justitsminister om hjælp og beskyttelse.

Det fremgår af brevet, at det jødiske samfund i Danmark »er rystet over den seneste uges begivenheder i Paris« og beder »i kølvandet på de forfærdelige terrorangreb i Paris« om en »revurdering af sikkerhedssituationen«.

»Kunderne i det jødiske supermarked blev udsat for et terrorangreb alene fordi de var jøder. Danske jøder står over for samme trussel. Og vi forventer at den danske regering og politi tager vores situation alvorligt,« hedder det i brevet til justitsminister Mette Frederiksen.

»Vi efterlyser en helt konkret stillingtagen fra justitsministeren om, hvorvidt man agter at øge sikkerhedsforanstaltningerne gennem øget tilstedeværelse af politi, så følelsen af sikkerhed hos det jødiske samfund kan genoprettes,« lyder det videre.

Af brevet fremgår det, at det jødiske samfund allerede tre gange i løbet af sommeren og efteråret 2014 har henvendt sig til daværende justitsminister Karen Hækkerup og anmodet om, at politi var til stede ved den jødiske Carolineskolen på Østerbro i København, når børn blev hentet og afleveret, samt ved den jødiske synagoge og menighedshuset i Krystalgade ved større arrangementer, men at intet var sket.

»Vores bekymring skyldes, at der i de seneste år har været angreb på jødiske institutioner med døden til følge,« fremgår det af brevet af 13. januar 2015, hvor der henvises til angrebene i 2012 i Toulouse i Frankrig, hvor en lærer og tre elever fra en jødisk skole blev dræbt af en islamisk terrorist, og angrebet mod et jødisk museum i Bruxelles i maj 2014, hvor fire blev skudt.

Af brevet fra januar 2015 fremgår det, at det jødiske samfund måneder forinden, i brevene til Karen Hækkerup og under et møde med hende, gjorde det klart, »at det ikke må være sådan, at der skal ske lignende myrderier i Danmark, inden politiet og Justitsministeriet tager truslen mod danske jøder alvorligt«.

Af brevet fremgår det videre, at det jødiske samfund »er og har længe været i løbende kontakt med PET og Københavns Politi, men vi må konstatere, at vores ønske om øget tilstedeværelse af politi ikke er efterkommet«.

I de tre breve til Karen Hækkerup fra 28. juli 2014, 21. august 2014 og endnu et brev, der er udateret, men formentlig er fra september, mens Hækkerup stadig var justitsminister, gentages ønsket om hjælp, men det fremgår, at intet sker.

»Det Jødiske Samfunds sikkerhedsansvarlige har løbende kontakt med PET og Københavns Politi. Det er vores vurdering, at der ikke kommer til at ske en ændring af politiets indsats, uden at der kommer en klar udmelding fra justitsministeren«.

»Vi advarer imod, at der i Danmark skal ske lignende hændelser (drabene i Frankrig og Bruxelles, red.), inden justitsministeren og øvrige relevante myndigheder tager truslen mod danske jøder alvorligt,« skriver det jødiske samfund til justitsminister Karen Hækkerup i efteråret 2014.

De nye oplysninger synes at stride mod de svar, Hækkerup i september 2014 gav Folketinget, der ønskede svar på, hvordan politiet beskyttede de jødiske institutioner. I svaret, dateret 8. september 2014, fremgår det, at politiet er »meget opmærksomme på sikkerhedssituationen omkring det jødiske samfund og jødiske institutioner« og at PET »er meget opmærksomme på at yde den hjælp og beskyttelse, som man finde nødvendig«.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) ønsker ikke at kommentere sagen, men retsordfører Simon Emil Ammitzbøl (LA) fra Liberal Alliance, siger, at der nu bør nedsættes en kommission, der undersøger sagen.

»Der skal handles resolut nu, så der ikke er nogen tvivl om, at de danske jøder får den beskyttelse, de skal have’, siger Ammitzbøl, der tilføjer, at ‘det her bestyrker mig i, at vi bør få en uafhængig undersøgelse af hele forløbet op til terrorangrebet og selvfølgelig også under terrorangrebet, så vi kan finde ud af, hvad gjorde vi godt, hvad gjorde vi ikke så godt, og hvad kan vi lære,« siger han til Radio24syv.

Han siger, at der skal være tale om »en reel uafhængig undersøgelse«.