Danske gymnasier bløder elever efter tyrkisk »terrorliste«

To gymnasier, der sidste år blev udråbt som terror- og Gülen-skoler på sociale medier, har fået markant færre ansøgere i 2017. Både skolerne selv såvel som Privatskolernes formand mener, at det skyldes konflikten i Tyrkiet.

Foto: Niels Ahlmann Olesen. Rektor Crilles Bacher, Høje-Taastrup Private Gymnasium
Læs mere
Fold sammen

Ingen gymnasier i hovedstadsområdet er mindre populære end Høje-Taastrup Private Gymnasium og Københavns Private Gymnasium, der begge har tyrkiske rødder. Det viser de seneste søgetal for 2017. Årsagen er formentlig det kup, der blev forsøgt i Tyrkiet sidste sommer, og den efterfølgende optrapning af konflikten mellem Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, og Gülen-bevægelsen.

Både målt i antal elever, der havde det ene af de to gymnasier som deres 1. prioritet, da de søgte ungdomsuddannelse i år, og målt på, hvilke gymnasier der har oplevet det største relative ændring i søgningen som 1. prioritet er Høje-Taastrup Private Gymnasium og Københavns Private Gymnasium helt i bund.

Sidste år havde Københavns Private Gymnasium 79 ansøgere, der helst ville gå i skole hos dem. I år er tallet 15. Det er et fald på 79 procent, hvilket kun bliver overgået af Høje-Taastrup Private Gymnasium, der i år har modtaget 95 procent færre 1. prioritetsansøgninger. Sidste år havde gymnasiet 39 af denne slags, mens det blot er to elever, der i 2017 har sat Høje-Taastrup Private Gymnasium øverst på deres uddannelsesliste.

Ifølge Crilles Bacher, der er rektor på Høje-Taastrup Private Gymnasium, er der ingen tvivl om, at den massive elevflugt skyldes konflikten mellem Erdogan og Gülen-bevægelsen. Efter kupforsøget i Tyrkiet 15. juli 2016, cirkulerede en liste på de sociale medier med 14 skoler i Danmark, der blev stemplet som Gülen-skoler og terrorskoler. Både Høje-Taastrup Private Gymnasium og Københavns Private Gymnasium var med på listen.

»At vi står på den terrorliste betyder meget for mange. Der er mange, der fravælger skolen alene af den grund, at de er bange for, at de ikke længere kan komme til Tyrkiet på ferie, hvis de går hos os,« siger Crilles Bacher, der dog afviser at skolen er lukningstruet trods det store fald i antallet af ansøgere. En melding, der går igen hos Københavns Private Gymnasium, der også har markant færre 1. prioritetsansøgere i 2017 sammenlignet med 2016.

»Det er uden tvivl anklagerne om, at vi er en Gülen-skole, der er årsagen. Før kupforsøget havde vi rekordhøje ansøgertal,« siger rektor på Københavns Private Gymnasium, Hasan Ademowski, og fortsætter.

»Jeg synes, det er tåbeligt, at folk er så optaget af et land, der er så langt væk, at det kommer til at påvirke børns uddannelse. Men nu må vi se, hvad der sker. Det betyder ikke, at vi skal lukke.«

Foruden de to gymnasier består listen fra sensommeren af 12 andre skoler, alle private grundskoler, der efterfølgende har oplevet massiv elevflugt. Formanden for Privatskoleforeningen, Karsten Suhr, vurderer ligeså, at søgetallene til de to gymnasier er et udfald af konflikten i Tyrkiet. Han er dog langtfra tilfreds med, at den får lov til at spille en rolle i det danske skolesystem.

»Det er katastrofalt, at man i Danmark – så langt fra Tyrkiet – bliver påvirket af en konflikt dernede, og at det frie skolevalg, som Danmark er kendt for at have, ikke kan eksistere på grund af en konflikt i et andet land,« siger Karsten Suhr.

Han vurderer, at begge gymnasier nu er nødt til at omlægge deres profil, så de kan tiltrække flere elever med etnisk dansk baggrund. Noget begge skoler bekræfter, at de har med i deres overvejelser i øjeblikket.