Danske fregatter kan primært forsvare sig selv: »Vi mangler luftværn, så vi kan beskytte vores havne og lufthavne«

Fra Kaliningrad-enklaven kan russiske missiler ramme alle skibe i Østersøen og værre endnu: Alle danske byer. Tiden er kommet til at købe ind, så Danmark kan forsvare sig og opnå søherredømme i Østersøen, mener militær analytiker.

Fregatten Peter Willemoes er sat ind i Østersøen. Der mangler dog krydsermissiler og luftværn, hvis fregatten og den danske flåde i øvrigt skal fungere som afskrækkelse mod Rusland, mener militær analytiker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søværnet
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den danske flåde rør på sig. Torsdag annoncerede forsvarsminister Morten Bødskov (S), at fregatten Peter Willemoes skal eskortere danske soldater til de baltiske lande for dermed at øge Danmarks tilstedeværelse i Østersøen.

Det er en opgave, der nu bliver løst, og ikke en generel oprustning, og det er der brug for, mener Johannes Riber, som er flådeanalytiker og ph.d. ved Center for Militære Studier.

»Lige nu står der missiler i Kaliningrad, der kan ramme en hvilken som helst by i hele Danmark. Om det så er Nexø, eller det er Skagen. Jeg tror ikke, at der er ret mange, der er klar over det, men det kan man jo fra russisk side,« forklarer Johannes Riber.

»Og det skal vi da forholde os til,« mener analytikeren.

Johannes Riber har svært ved at forestille sig, at NATO bliver trukket ind i Ukraine-konflikten. På den anden side har Vladimir Putin vist sig at være svær at forudsige. Hans logik er ikke den samme som vores, der er sket et tektonisk skifte i geopolitikken, og tiden er derfor kommet til at afstøve gammel tankegang, mener analytikeren.

»Når vi snakker Østersøområdet, så handler det om afskrækkelse, og det handler om troværdig afskrækkelse, hvor vi siger, jamen, hvis I finder på noget her, så har vi alle de her ting, vi kan smide tilbage i hovedet på jer, så derfor lader I nok være med at gøre noget,« siger Johannes Riber.

Problemet er dog, at Danmark ikke har »alle de her ting«, som kan smides tilbage i hovedet på Rusland. Derfor skal der købes ind.

Ubeskyttede havne

For at forstå, hvad der skal købes ind, skal den strategiske forståelse på plads. Under Den Kolde Krig var opgaven i Østersøen at lukke af for at forhindre en invasion fra Polen. Siden da er der sket en del. Polen og de baltiske lande er blevet medlemmer af NATO, og opgaven er nu at holde Østersøen åben, så NATO kan få isenkram og styrker frem.

»Hvis vi ønsker os, at man skal kunne bevæge sig frit i Østersøen, skal man have søherredømme,« forklarer Johannes Riber.

Danmark har fem fine fregatter, og selvom det ikke lyder af meget, er det sammen med NATOs øvrige tilstedeværelse rigeligt til at holde den russiske østersøflåde i skak. Et problem er dog, at søherredømme i Østersøen ikke kan sikres udelukkende med skibe.

»Det er ikke den russiske flåde i Østersøen, der udgør en trussel. Det er de russiske fly, og det er de russiske missilbatterier på land,« forklarer Johannes Riber og retter sin opmærksomhed mod de danske fregatter, som er et godt eksempel på, hvor dårligt beskyttet Danmark reelt er.

»Fregatterne har nogle antiskibmissiler og Harpoon-missiler, som de kan skyde mod andre skibe, men den russiske flåde i Østersøen er jo ikke nogen trussel. Som i slet ikke. Så har man nogle antiluftmissiler, men de har så kort en rækkevidde, at det eneste, de kan beskytte, er fregatten selv, og det er da også det, missilerne er beregnet til. Så det er ikke sådan, at vi kan lave et områdeforsvar eller et luftforsvar med de fregatter, for vi har endnu ikke fået tingene købt,« siger Johannes Riber.

»Det, som man skal købe til de her fregatter, er blandt andet standardmissiler, så vi kan have et luftforsvar, så man kan dække et større område. Og så mener jeg, at den debat, der længe har været om, hvorvidt vi skal have en eller anden form for krydsermissiler til vores fregatter, bør føre til indkøb. Der er allerede en container ombord, som missilerne kan stå i, men containeren er altså tom,« siger analytikeren og skærer problematikken ud i pap.

»Vi mangler i øvrigt også luftværn, så vi kan beskytte vores havne og lufthavne, for det kan vi ikke i dag. Du kan skyde alle de missiler fra russisk side, som du vil, og om det så er mod Bornholm eller Esbjerg, og vi kan ikke gøre en pind ved det.«

Ringe stand

Johannes Riber har umiddelbart svært ved at forestille sig, at krigen i Ukraine breder sig til Østersøen, eller at NATO overhovedet bliver involveret. På den anden side havde de fleste også svært ved at forestille sig, at Putin ville sende tropper ind i Ukraine.

»Det, som Ukraine har vist os, er i hvert fald, at russerne er villig til at bruge mere magt, og nok også en del mere end de fleste havde regnet med. Langt henad vejen var der et håb om, at Putin nok alligevel var en rationel, fornuftig fyr, der godt kunne se, at det her var en dårlig idé. Men han er ikke helt så rationel. Han er måske endda en lille smule irrationel. Det skal vi forholde os til. Hvis du har sådan en fyr, der ikke tænker i samme logik som os, hvad dælen gør vi ved det? Det skal du jo beskytte dig imod på en eller anden måde,« mener Johannes Riber.

»For så er der jo uforudsigelighed, og uforudsigelighed er usikkerhed. Vi bliver i hvert fald nødt til at tale om, at vi ikke har kapacitet og penge nok til bare at drive forsvaret i den ringe stand, som forsvaret er i i dag. Først og fremmest handler det om bevillinger, så økonomien i forsvaret hænger sammen,« siger analytikeren:

»Vi er nødt til at forholde os til det.«