Tanken om at få en svigersøn, der hedder Mohammed, eller en svigerdatter, der hedder Ghazala, bryder mange danske forældre sig ikke om.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Center for Forskning i Islamisme og Radikaliseringsprocesser (CIR) ved Aarhus Universitet.

42 procent af de mere end 1000 adspurgte danskere i undersøgelsen var enige i udsagnet "jeg ville ikke bryde mig om, hvis min søn eller datter giftede sig med en muslim".

Omvendt har 58 procent ikke noget imod at få en muslimsk svigersøn eller -datter.

- Det er svært at sige, hvor meget af det skyldes religion, og hvor meget der skyldes, at folk ikke vil have, at deres søn eller datter gifter sig med en person med lavere social status, siger Peter Nannestad, professor ved CIR.

Modviljen mod at få en muslimsk svigersøn eller -datter kan ifølge Peter Nannestad skyldes, at mange muslimer og indvandrere fra muslimske lande kommer fra lavtuddannede baggrunde og derfor hører til en lavere social klasse.

Andelen, der erklærer sig villig til at acceptere en muslimsk svigersøn eller -datter, er 67 procent i højindkomstgruppen (husstande med en indkomst på over 800.000 kroner om året) mod 56 procent blandt personer i lavindkomstgruppen (husstande med en årsindkomst på under 200.000 kroner).

Forklaringen på, at en større del af højindkomsthusstandene ville acceptere en muslimsk svigersøn eller -datter, er, at sandsynligheden for, at det rent faktisk sker, er meget lav.

Undersøgelsen viser desuden, at langt de fleste ikke har noget imod at få en muslimsk nabo, og det kan være med til at forklare de danske ghettoer.

- Det ser ikke ud til, at det er religion, der gør, at danskere flytter væk fra ghettoområder, men at det i højere grad er social status, der har betydning, siger Peter Nannestad.

/ritzau/