Danske fængsler bliver overrendt af indsatte til næste år

Overbookingen af cellerne i danske fængsler og arresthuse står til at nå et »historisk« niveau i 2021. I forvejen er fængslerne hårdt presset, erkender Kriminalforsorgens direktør, som dog understreger, at der er styr på sikkerheden. Først om cirka halvandet år får Kriminalforsorgen flere cellepladser.

Der er i forvejen overfyldt i de danske fængsler og arresthuse – men næste år bliver det endnu værre, lyder vurderingen fra Kriminalforsorgen. På billedet ses Vestre fængsel i København fotograferet udefra. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Mellem maskinerne på værkstederne i landets fængsler sover og bor indsatte. Motionsrum og kosteskabe – små rum til rengøringsmidler og den slags – er inddraget, og der er indkøbt ekstra senge, så to indsatte kan afsone i enkeltmandsceller.

Byrden er de seneste år vokset og vokset i Kriminalforsorgens institutioner: »Antallet af indsatte er steget betydeligt siden efteråret 2017,« lyder det i den seneste rapport fra oktober med Kriminalforsorgens nøgletal, hvor det også fremgår, at belægning på de 4.128 aktive fængsels- og arrestpladser i 2020 har ligget på 100 procent i gennemsnit.

Den dårlige nyhed er, at det næste år bliver endnu sværere at finde plads til de indsatte.

Lyt til artiklen her:

»Udnyttelsen i 2021 forventes fortsat at ligge meget højt med 103,2 pct.«, fremgår det af et internt dokument sendt fra direktoratet i Kriminalforsorgen til Justitsministeriet, som Berlingske har fået delvist indsigt i.

Det er et historisk højt niveau.

»Og det er af flere årsager meget bekymrende,« siger Bo Yde Sørensen, formand for Fængselsforbundet:

»Overbelæg er noget af det, der slider mest på personalet, og i forvejen er vi i en situation, hvor vi mangler flere hundrede fængselsbetjente i forhold til en normal belægning. Det betyder også, at vi ikke kan løfte den samfundsopgave, vi er sat i verden til.«

Berlingske beskrev denne sommer, hvordan fængselsvæsenet er i store problemer. Fængselsbetjente flygter fra jobbet, og de indsattes vold mod de ansatte bliver grovere og stiger år for år.

Bo Yde Sørensen mener, at »vi er dér i dag, hvor vi har svært ved at opretholde et minimum af sikkerhed for de indsatte«:

»Intet er gratis i fængslet. Det gælder også sikkerhed. Tager du vores lukkede fængsler, så er der ikke er mandskab til det længere. Og hvis vi ikke yder sikkerheden for dig som indsat, så kan jeg love for, at nogle andre har et godt tilbud til dig – og det er heller ikke gratis«.

Resultatet er, siger fagforeningsformanden, at indsatte efter afsoning risikerer – ud over en regning til staten – at skylde for dummebøder eller tjenester i det kriminelle miljø.

»Jeg har ikke ondt af folk, der har kvajet sig. Vi skal bare passe på ikke at sende dem en ubetalelig regning, som samfundet så kommer til at hænge på, fordi vi forpassede chancen for at hjælpe vedkommende videre i livet,« siger Bo Yde Sørensen.

Direktør: Vi har styr på sikkerheden

Ina Eliasen, direktør for Kriminalforsorgen, erkender, at »det er svært at drive en effektiv kriminalforsorg« med belægning på mere end 100 procent.

Hun erkender også, at prognosen for næste år peger i retning af historisk overfyldte fængsler i Danmark; at både motionsrum og værksteder flere steder allerede er taget i brug.

Og at der mangler »flere hundrede« fængselsbetjente til at løse den opgave, som i den seneste flerårsaftale for Kriminalforsorgen blev normeret til 96 procents belæg.

»Vi risikerer også, at vi ikke kan levere det, vi gerne vil, på resocialisering, selv om vi prøver at planlægge, så det ikke går ud over den del. Jeg medgiver også, at der er pres på vores system, og at når vi er så mange indsatte og mangler så mange betjente, så bliver der løbet stærkt,« siger Ina Eliasen og tilføjer, at en af direktoratets »højest prioriterede opgaver er at få rekrutteret flere fængselsbetjente«.

Ifølge Kriminalforsorgens egen statistik er antallet af sager om vold og trusler mod indsatte begået af indsatte højt sammenlignet med de seneste ti år. Ikke desto mindre understreger direktøren, at hun har en helt anden vurdering af sikkerhedssituationen i fængslerne og arresthusene end fagforbundsformanden.

»Hvis kerneopgaven bliver presset, så er det en leders ansvar at prioritere sikkerheden, så der er styr på den. Så det vil jeg ikke sige på den måde, forbundsformanden gør. Vi har netop skruet op for vores fokus på sikkerheden, fordi det er så vigtig en del af vores kerneopgave,« siger Ina Eliasen.

Har I styr på sikkerheden for de indsatte?

»Ja, det synes jeg faktisk, vi har, og grunden til, at jeg tør sige det, er, at hvis man står i en situation, hvor opgaverne skal prioriteres, så skal man først have styr på sikkerheden. Jeg vil godt sige, at vi er presset, og at det kan være svært som fængselsbetjent at nå sine opgaver, men hvis man skal prioritere mellem tingene, har vi ad ledelsens veje bedt om, at man prioriterer sikkerheden.«

Så Kriminalforsorgen går ikke på kompromis med sikkerheden?

»Nej, for det er det, vi beder om: At man prioriterer sikkerheden på de enkelte institutioner«.

Ina Eliasen forklarer, at Kriminalforsorgen har fokus på at forbedre arbejdsforholdene for fængselsbetjentene og løse problemerne med overbelægning, så godt det er muligt.

Strategien i øjeblikket har to ben, siger hun:

Det første ben er at etablere ekstra cellepladser – de første vil ifølge Ina Eliasen stå klar »allerede i starten af 2022«.

»Den andet ben handler om, hvordan vi holder fast på hele systemet imens. Det gør vi blandt andet ved at fokusere på arbejdsmiljøet. Vi ved, vores ansatte har en presset hverdag, så vi arbejder på at lette den,« siger Ina Eliasen.

Regnestykket er vel simpelt. Hvis der er for mange indsatte, kan man vel enten sørge for flere pladser nu og her, eller man kan sætte færre i fængsel. Er situationen så alvorlig, at man bør give flere mulighed for at afsone med fodlænke eller måske i en periode lade dømte vente med at afsone?

»Det kan jeg ikke svare på. Det vil i sidste ende altid være et politisk spørgsmål.«

Justitsminister Nick Hækkerup (S) skriver til Berlingske, at »regeringen er meget bevidst om det store pres, der lige nu er på Kriminalforsorgen«.

Et stort politisk flertal – regeringen, dens støttepartier og Venstre – meldte denne sommer ud, man vil komme Kriminalforsorgen og fængselsbetjentene til undsætning, når man næste år skal forhandle en ny flerårsaftale for fængselsvæsenet.

»Det er helt essentielt, hvis vi skal have en kriminalforsorg, der kan holde de kriminelle væk fra vores gader og skabe tryghed. Samtidig skylder vi vores fængselsbetjente, at der gøres mere for at lette presset på kriminalforsorgen«, lyder det fra Nick Hækkerup.

LÆS MERE