Danske børn trives bedre end flygtningebørn: »De skal dælen dulme behandles på lige niveau med vores egne børn. Vi kan ikke være andet bekendt«

En ny stor rapport fra Børnerådet viser, at flygtningebørn trives dårligere end danske børn. Der er behov for handling, lyder det fra Børnerådet formand, Per Larsen. »Trist«, lyder det fra Inger Støjberg, men vi er på rette vej.

Omkring 7.500 flygtningebørn kom til Danmark i 2015I. Mange kommer hurtigt efter i modtageklasser eller i almindelige klasser. Også Usserødskolen i Hørsholm har taget imod flygtningebørn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson (Arkivfoto)

»Der er ikke nogen, der sulter i det her land. De har tag over hovedet og tøj på kroppen. Så det er ikke det stadie, vi er nede på.«

Men den sætning opsummerer Børnerådets formand, Per Larsen, resultaterne i en ny stor rapport, som Børnerådet sender på gaden i dag.

I rapporten undersøger Børnerådet, der er et statsligt råd, der har til opgave at sikre børn og unges rettigheder, hvordan børn, der er flygtet eller familiesammenført, oplever de første år i Danmark, efter deres forældre har fået opholdstilladelse og er blevet visiteret til en kommune.

I 2014 fik 2.518 børn opholdstilladelse i Danmark. Året efter – i 2015 – var tallet 7.448 børn, fremgår det af rapporten. Langt størstedelen kommer fra Syrien.

Per Larsen, Børnerådets formand, betegner resultaterne som »forventede«.

»Generelt set har de danske børn det bedst – også selv om vi også ser mistrivsel hos danske børn. De syriske børn mistrives oftere og er mere ensomme. De er under pres, det er helt klart, og har knap så store vinger at flyve på endnu,« siger Per Larsen.

Rapporten er skrevet på baggrund af interview med danskfødte og syriske børn mellem 12 og 13 år samt en stor kvantitativ spørgeskemaundersøgelse til syvendeklasseselever - danske såvel som flygtede og familiesammenførte.

Mens seks procent af de flygtede og familiesammenførte børn angiver, at de har mange former for mistrivsel, gælder det blot tre procent af de danske børn.

14 procent af dem føler sig »altid« eller »tit« ensomme. Det gælder fem procent af de danskfødte børn.

Og 28 procent oplever, at deres familier har færre penge end andre. Det sidste gælder blot 12 procent af de danskfødte børn. Også selvværdet er højere hos danske børn end flygtede og familiesammenførte.

»Vi diskuterer jo ikke flygtningepolitik hos Børnerådet - det har vi ingen mening om. Men vi har den holdning, at når de er kommet ind i landet, så skal de dælen dulme behandles på lige niveau med vores egne børn. Vi kan ikke være andet bekendt,« konstaterer Per Larsen.

Anbefalinger

På baggrund af rapporten kommer Børnerådet derfor med en række anbefalinger. Flygtningebørn bør konsekvent tilbydes psykologhjælp og kontaktfamilier ved ankomsten i kommunen. Fritidspas til fritidsaktiviteter bør gælde i alle kommuner, ligesom en passende bolig, der matcher familiens størrelse, bør tilbydes.

Børnerådet savner i det hele taget fokus på det, rådet kalder de indirekte konsekvenser, som stramninger og ændringer i lovgivningen har for børnenes trivsel. En af dem er integrationsydelsen, som er en lavere ydelse der tildeles personer, der har opholdt sig i Danmark i mindre end syv ud af de seneste otte år - dermed ofte flygtninge.

»Hvis man tager det overordnede perspektiv, er vi jo ikke vildt begejstrede for størrelsen på integrationsydelsen. Manglende midler kan modarbejde alle de gode intentioner, man i øvrigt har. Der er masser af mulighed for at råbe op og side, hør her venner, skulle vi ikke prøve at se, om vi kunne gøre det en lille smule bedre,« siger Per Larsen og fortsætter om undersøgelsen:

»Vi er blevet bekræftet i, at det ikke er nogen nem opgave, som de børn har med at tilpasse sig det danske samfund. Og det danske samfund har måske ikke 100 procent vænnet sig til at tilpasse sig flygtninge endnu. Vi har en opgave på begge sider,« siger Per Larsen.

Artiklen fortsætter under grafikken

Støjberg: Trist, men integrationsydelsen nødvendig

Udlændingeminister Inger Støjberg har læst rapporten hovedkonklusioner.

»Det er trist, når børn ikke trives. Men man skal huske, at det tager noget tid at lære sproget, at få venner og et netværk. Mange af dem har også noget med i bagagen hjemmefra, der kan gøre det ekstra svært. Det er klart, at det spiller ind for de her børn. Forældrene spiller en vigtig rolle her. Det er afgørende, at forældrene deltager i en helt almindelig hverdag og i foreningslivet og får deres børn sendt af sted,« siger Inger Støjberg.

Børnerådets forslag om en afskaffelse af  integrationsydelsen, afslår udlændingeministeren kategorisk. For ydelsen hjælper integrationen på vej - den hindrer ikke integrationen.

»Der er ingen tvivl om, at hvis forældre er på integrationsydelse, så har man et stramt budget. Men integrationsydelsen er et værktøj til integration. Den skaber motivation til at finde et job. De her mennesker kommer fra samfund, hvor de har forsørget sig selv. Det går den rigtige vej – flere flygtninge kommer ud på arbejdsmarkedet. Og det vil også komme deres børn til gode,« siger Inger Støjberg.

KL: På rette vej

Det er i kommunerne, at den nære integrationsopgave ligger.

Københavns integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev, er også formand for Børne- og Ungeudvalget i Kommunernes Landsforening. Udvalget har også integration under hatten.

Allerslev hæfter sig ved, at 43 procent af de flygtede og familiesammenførte børn svarer, at de har høj livstilfredshed.

»Når 15 procent af børnene svarer, at de har en lav livstilfredshed lige nu, så kræver det, at vi ser på hele livet omkring barnet. Det er altså både hverdagen med mor og far, det er skolen og det er fritiden. Heldigvis viser undersøgelsen også, at 43 procent af børnene har en meget høj livstilfredshed lige nu. Det synes jeg viser, at vi er på rette vej,« siger Anna Mee Allerslev.