Danske børn snubler

Spædbørn i Danmark lærer at tale på et senere tidspunkt i livet end børn i resten af de nordiske lande, i England, Spanien og Italien. Det viser foreløbige resultater fra den hidtil største undersøgelse om spædbørns sprogindlæring i Danmark. Det kan være årsagen til, at danske børn også har en senere læsestart end i andre lande, mener forskerne.

To-årige Oliver sidder trygt og godt på armen af sin far, skuespilleren Per Lykke Hansen, mens Olivers mor, Catrin Haas Svendsen (th.) ser til. Familien er en af 183 famiier, som Pia Thomsen (længst tv.) og Dorte Bleses har undersøgt i et forskningsprojekt om spædbørns sprogtilegnelse. I forgrunden Olivers to ældre søskende Josefine og Amanda. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens far og mor taler, er to-årige Oliver tavs. Måske er det fordi Oliver fornemmer, at det netop er ham og hans sprog, det handler om. Oliver og hans forældre, violinisten Catrin Haas Svendsen og skuespilleren Per Lykke Hansen, er en af de 183 familier, der har deltaget i den hidtil største danske undersøgelse af børns sprogindlæring, en undersøgelse som ni sprogforskere fra Syddansk Universitet har stået for.

Med et bryder Oliver tavsheden. »Det' mælk! Det' kage. Det' mor!« siger han glad og peger på de nævnte objekter, som om han pludselig gerne vil vise, hvad han kan. Herfra min verden går! Forældrene følger med i Olivers strøm af ord. I over et år har Catrin og Per hver måned udfyldt et omfattende spørgeskema om, hvilke ord Oliver har lært at forstå eller sige i den forgangne periode.

»Det kan være vanskeligt at vide, hvornår han pludrer, og hvornår han faktisk siger et ord. Det gør det heller ikke nemmere, at han indimellem er begyndt at anvende et ord, som han senere holder op med at bruge,« siger Catrin.

Spørgeskemaundersøgelsen er en af flere forskellige projekter, som forskerne i Odense har startet, der skal kortlægge, hvordan danske børn tilegner sig ordforråd og grammatik.

I et andet projekt har forskerne været på regelmæssige besøg hos seks tvillingefamilier. I timevis har de fulgt tvillingeparrene med et videokamera for at få opsnappet børnenes ord og gestik. Indspilningerne er nu ved at blive skrevet ud i tekster med hyperlinks, så sprogforskerne vil kunne klikke på et ord og høre udtalen.

Det er et stort materiale, som er samlet sammen siden 1999, og indsamlingen fortsætter længe endnu. Der vil være stof til mange års arbejde for forskere i ind- og udland, men allerede nu har forskningsadjunkt Dorthe Bleses og ph.d.-studerende Pia Thomsen fået lavet nogle foreløbige analyser.

»Vores spørgeskemaundersøgelse bekræfter, at dansk er et vanskeligt sprog at lære i forhold til andre sprog. Danske børn lærer at tale på et senere tidspunkt end i andre lande,« siger Dorthe Bleses.

For nogen lyder det måske mærkeligt, at en nations børn skulle være så »uheldige« at blive tildelt et modersmål, der først kan læres senere end i andre lande. Men prøv for eksempel at sammenligne det norske ord gate og det danske gade. Mens det norske ord slutter på veldefineret stavelse, er den danske slutlyd udflydende og svær at ramme, forklarer Pia Thomsen.

»Det at dansk lydligt set er så reduceret gør det sværere at isolere de enkelte ord fra hinanden, og det kunne være en væsentlig årsag til den forsinkede start,« siger Pia Thomsen.

Forskerne skelner mellem »forståelse« af de ord, som forældre og ældre søskende bruger over for barnet og barnets egen »produktion« af ord. I snit kan danske børn forstå ti ord i otte-måneders alderen, mens de selv først begynder at bruge enkelte ord omkring et-års fødselsdagen. Typisk går der seks måneder fra barnet forstår et ord, til det selv begynder at bruge det. Omkring halvandet-års alderen bruger barnet i gennemsnit 15 ord selv.

Forskerne understreger på det kraftigste, at der er tale om gennemsnitstal. Der kan være store udsving inden for det, man kan betegne som normale rammer. Gennemsnitligt forstår danske børn i halvandet-års alderen omkring 100 ord, men variationerne mellem de enkelte børn er så stor som fra ingen ord til 404 ord forstået.

Ca. 40 pct. af børnene i undersøgelsen bruger selv meget få ord i halvandet-års alderen (under fem), og cirka halvdelen af dem siger slet ikke noget endnu.

Sammenligner man resultatet for den danske undersøgelse med tilsvarende udenlandske undersøgelser, er de danske børns ordforråd i forståelse og produktion markant mindre. Det kan eksempelvis nævnes, at spanske børn i halvandet-års alderen forstår omkring 160 ord, mens f.eks. engelske og italienske børn ligger på over 200 ord (hvor danske børn i snit forstår 100 ord). Spanske, engelske og italienske børn bruger på samme alderstrin mellem 30 og 60 ord selv mod de danske børns ca. 15 ord i gennemsnit.

Spørgeskemaundersøgelsen har også vist andre sammenhænge. For eksempel lærer pigerne statistisk set hurtigere at forstå ord end drengene, omend forspringet ikke er ret stort. Børn med mellem én og tre søskende lærer at forstå og tale hurtigere end enebørn - jo flere jo hurtigere! Tilsvarende spiller ens »nummer« i søskendeflokken en rolle for, hvor hurtigt man tilegner sig sproget. Jo lavere nummer jo langsommere er man i princippet.

»Hvis man er interesseret i at få børn til at lære at forstå og tale tidligere end i dag, tyder dette resultat på, at aldersintegrerede børnehaver kunne spille en rolle. Børn er gode til at lære af hinanden,« siger Dorthe Bleses.

Det bekræfter forældreparret Per og Catrin. Oliver har to storesøstre, syv-årige Amanda og fem-årige Josefine, som i timevis øver ord med ham.

Som noget nyt har forskerne undersøgt dialektens betydning for sprogindlæringen. Selv om den stærkt dialektale udtale generelt er på retur, er der stadig store regionale forskelle.

Forskerne har blandt andet fokuseret på datids-endelserne, hvor der er store udtalevariationer mellem landsdelene. På Sjælland har forskerne for eksempel indkredset tre forskellige måder at udtale datidsverbet »spillede« på, og på Fyn findes op til ni forskellige.

Selv den reducerede, stærkt fynske udgave af ordet, hvor ordet i sin datidsform udtales helt uden nogen endelse på (som for eksempel: »I går spil' han fo'bol'«), kunne forskerne finde i børnenes ordforråd.

»De forskellige udtaler af det samme ord gør det selvfølgelig ikke nemmere at lære dansk. Nordmændene har til sammenligning langt færre talesprogsreduktioner. De har med andre ord færre måder at udtale samme ordform på,« siger Dorthe Bleses.

I starten af 90erne kom det til en ophidset debat om det danske undervisningssystem, da en OECD-undersøgelse viste, at danske børn var bagud med hensyn til læsning og stavning i forhold til børn i en lang række lande.

Forskerne bag den ny undersøgelse mener, at der er en sammenhæng mellem det relativt sene tidspunkt for sprogtilegnelsen, og at de danske børn også lærer at læse og stave på et senere tidspunkt end i andre lande. Blandt andet mener de, at de forskellige udtaleformer af ord, der staves ens, spiller en afgørende rolle.

Det har forskerne bl.a. kigget på i en undersøgelse af ords stavning, herunder datidsverberne, i en fjerde klasse. Og mange af varianterne af udtaleformerne dukker op på skrift.

»Børnene overfører mange af deres mundtlige former direkte til skrift, og på den måde staver de for så vidt ordene rigtigt. Desværre for dem er der på dansk stor forskel på udtaleformen og skriftformen. Derfor bliver danske børn dårligere stavere end for eksempel islandske, norske og finske børn på samme alderstrin. I de øvrige nordiske lande er der en tættere overensstemmelse mellem udtale og skrift,« siger Dorthe Bleses.

»Talesproget bliver mere og mere reduceret. Man snupper endelserne og udtaler flere ord med forskellig betydning og stavemåde på samme måde,« siger Pia Thomsen.

Endnu er forskerne forsigtige med at komme med håndfaste konklusioner på, hvorledes pædagoger og dansklærere kan lette skriftsprogtilegnelsen for de danske børn. En måde kunne være mere fokus på den store afstand mellem mundtlige former og skrevne ord, herunder de dialektale forskelle.

»Mange børn har et godt øre for sprogets muligheder, og faktisk kunne en øget opmærksomhed på de mange udtaleformer i sidste ende give de danske børn et forspring i kraft af at øge deres generelle sproglige bevidsthed. Man ved fra studier af tosprogede, at børn godt kan lære at udnytte en sådan metasproglig forståelse,« siger Dorthe Bleses.

Forskningsprojekterne koordineres af professor Hans Basbøll i samarbejde med Dorthe Bleses og fortsætter frem til august. Programmet er finansieret af en bevilling på 2,2 millioner kroner fra Statens Humanistiske Forskningsråd og en tilsvarende støtte fra Syddansk Universitet.

Det lyder ens

Et typisk sprogfænomen, der gør det vanskeligt for børn at lære dansk, kan man se af følgende liste af forskellige betydningen af ordet »murer«.

Alle udtales fuldstændigt ens. Nogle af ordene staves ens, men tilhører forskellige ordklasser, andre er forskellige former af samme ord (f.eks. ental/flertal). Men det gælder for alle, at vi kun kan skelne dem fra hinanden ved at lytte til den kontekst de står i. For barnet, der skal lære dansk, er det dog en komplicerende faktor, når lyden - det eneste de i begyndelsen har at holde sig til - ikke understøtter differentieringen af dem.

Nogle af eksemplerne (dem med endelser) illustrerer også, hvor svært det er at skelne endelser fra hinanden fordi de lyder ens og det vanskeliggør tilegnelsen af bøjningsendelser (for både mundtligt og skriftlig brug), og stavningen af samme naturligvis.

Mure, udsagnsord i navnemåde:

Vi skal mure væggen hurtigt

murer (samme) udsagnsord i nutid:

Han murer godt nok langsomt

murre - udsagnsord i navnemåde:

Det kan murre meget længe

murrer - (samme) udsagnsord i nutid:

Han murrer hele dagen lang

mure - navneord i flertal:

Huset har mange mure

murer - (andet) navneord i ental:

Han er en god murer

muger - udsagnsord i navnemåde:

Han muger ud hos hestene

muher - udsagnsord i nutid:

Køerne muher meget i aften