Danske bilister kører hurtigere end egen fartgrænse

Sker der noget uventet, gør det en stor forskel, om man kører for stærkt, siger Rådet for Sikker Trafik.

Sker der noget uventet, gør det en stor forskel, om man kører for stærkt, siger Rådet for Sikker Trafik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De fleste danskere er enige om, at det ikke er i orden, når speedometeret viser en hastighed, der overskrider den lovlige grænse.

73 procent svarer i en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik, at det ikke er socialt acceptabelt at køre 10 kilometer i timen for hurtigt på en landevej.

Men i samme undersøgelse vurderer 67 procent af danskerne, at de jævnligt kører 90 kilometer i timen, hvor man kun må køre 80 kilometer i timen.

Det ser ud til, at der er gode intentioner, men de bliver ikke altid overholdt, lyder det fra Michelle Laviolette, der er seniorprojektleder i rådet.

»Det siger noget om, hvor svært det kan være, når man kører i sin bil på en lige landevej, at mærke, at bare man kører 95 kilometer i timen i stedet for 80, så gør det en kæmpe stor forskel.«

»Det er simpelthen ikke til at mærke, specielt ikke hvis man kører i en ny bil. Der er altså en diskrepans mellem det, folk siger, og hvad de kommer til at gøre,« siger hun.

Fra fredag til søndag vil politiet stå langs vejene i Danmark med laserkontroller og holde øje med bilernes hastighed.

Risikoen for at ende i en dødsulykke bliver ifølge Rådet for Sikker Trafik fordoblet, hvis du kører bare 13 kilometer i timen for hurtigt.

»Hvis der sker noget uventet, så gør det en kæmpestor forskel,« siger hun.

/ritzau/