Danske Astralis snupper fransk turneringssejr

Det danske Counter-Strike-hold var bedst i den franske turnering DreamHack Masters og vinder 600.000 kroner.

På vejen mod den franske turneringssejr har Astralis blandt andet slået FaZe Clan, som rangerer som det bedste hold på verdensranglisten. (Foto: Kevin C. Cox/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Kevin C. Cox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Marseille. Det danske e-sportshold Astralis har søndag aften vundet Counter-Strike-turneringen DreamHack Masters i den franske by Marseille.

I finalen slog danskerne ukrainske Natus Vincere, Na'Vi.

Med sejren indkasserer holdet en præmiesum på 100.000 dollar - svarende til lidt over 600.000 kroner.

Allerede på første bane slog Astralis fast, at holdet var turneringens bedste. Astralis vandt banen 16-4.

I anden bane var Na'Vi bedre med, men det danske hold var alligevel bedst og vandt 16-11.

Og det danske holds sejr er ikke gået ubemærket hen hos statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

- Sådan Astralis - I gjorde det, skriver statsministeren på Twitter.

Holdet takker mange gange for opbakningen.

- Den her var for Danmark, skriver holdet i en svar til statsministerens tweet.

På vejen mod den franske turneringssejr har Astralis blandt andet slået FaZe Clan, som rangerer som det bedste hold på verdensranglisten.

- Jeg er målløs... Det er mere end et år siden, at jeg har vundet en turnering. Tak for at give mig chancen på et så godt hold, skriver Astralis-spilleren Emil Reif på Twitter.

/ritzau/