Dansk vinhøst i fare

Dansk vinavl er et årligt tilbagevendende drama, hvor forskellen på succes eller fiasko er et spørgsmål om dage, timer og få graders udsving i temperaturen. I år ryster de fleste danske vinavlere i bukserne, mens der på solskinsøen Bornholm er optimisme.

Druen rondo hos Vingården i Pedersker på Bornholm, hvor man også dyrker kloner af pinot noir, der ellers har det vanskeligt på disse breddegrader. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Siden slutningen af 1990erne har danske vinavlere plantet vinstokke med henblik på professionel dansk vinproduktion. Men det er ikke let at dyrke druer i det danske klima – og da slet ikke i år.

»Det er den værste sommer, jeg har været med til i de 20 år, jeg har været i gamet,« fortæller Torben Andreasen fra Dansk Vincenter, som har dyrket vin i Avedøre Landsby siden 1999.

For lidt varme i maj og juni gav en sen blomstring og resulterer nu i en senere modning af vindruerne. De hyppigst anvendte druesorter hos Dansk Vincenter og danske vinavlere generelt er rondo til rødvin og solaris til hvidvin, som begge modner på cirka 100 dage. Med de godt tre måneders modning er der lagt op til en ekstrem sen høst.

»Det bliver den seneste høst i min tid som vinbonde. Vi stiler efter 24. oktober, så jeg håber på solskin fra nu af og et godt stykke tid efter efterårsferien. Der sidder pænt med druer på stokkene, og de er også i gang med at modne, men det hele er bare forskubbet med tre uger i forhold til tidligere,« siger Torben Andreasen.

På Bornholm er man mere optimistisk. For selv om Danmark er et lille land, har de små regionale forskelle i klimaet helt afgørende betydning for de danske vinbønder.

»Vi har haft en god sommer på Bornholm. Varme fra Polen og Tyskland har trukket op over os hele sommeren, mens resten af Danmark har haft blæsevejr fra vest og regnvejr. Vi regner med at høste 10. oktober,« oplyser Jesper Paulsen fra Vingården Lille Gadegård i Pedersker på Bornholm.

Torben Andreasen fra Dansk Vincenter. Fold sammen
Læs mere

Jesper Paulsen har dyrket vin siden 2000, og Bornholms generelt flere solskinstimer har givet ham mod på at dyrke en eftertragtet druesort, som man kun få steder i landet tør give sig i lag med. Det drejer sig om pinot noir, som er rygraden i nogle af de største rødvine fra Bourgogne, men som med en længere modningstid er for risikabel at dyrke i Danmark. Men Jesper Paulsen har plantet de to tyske pinot noir-kloner frühbourgunder og spätbourgunder, der har en lang modningstid på henholdsvis 112 og 120 dage.

»Pinot noir er en vanskelig dame, men den giver langt bedre vin, hvis vi altså når i mål. Vi har som regel en længere eftersommer og ingen nattefrost på Bornholm, men der er stadig tre uger til høsten, og det kan stadig godt gå fuldstændig galt. Hvis vi får for meget regn og torden, mugner druerne og får ikke nok smag. Men sådan er det at være vinbonde,« siger Jesper Paulsen fra Vingården Lille Gadegård.

Hvor bornholmerne ikke frygter nattefrost, er det netop det, som kan give Torben Andreasen på Dansk Vincenter søvnløse nætter med øjnene fikseret på termometerets kviksølvsøjle.

»Risikoen for nattefrost stiger jo voldsomt i oktober. Druerne kan tåle en halv til en hel grads frost, men kommer der to graders nattefrost, skal der høstet inden for et døgn eller to. Ellers rådner druerne,« fortæller han.

Skulle uheldet være ude, er der andre knapper, man har lært at skrue på som dansk vinavler. Dansk Vincenter producerer rødvin, hvidvin, rosé og mousserende vin. Sidstnævnte kræver ikke samme høje sukkerindhold i druerne som de øvrige, så skulle den frygtede nattefrost komme snigende, før druerne er helt modnede, vil man typisk øge produktionen af de danske bobler.

Og så er der som bekendt ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

»I et land som Spanien har de ofte problemer med, at somrene er for varme, så vinen nærmest brænder af, og druerne tvangsmodner. Det giver en flad og plasket vin uden tilstrækkeligt med syre. De danske vine har som regel altid flot syre. 16 år som dansk vinavler har lært mig, at der er stor variation fra år til år i både udbytte og kvalitet – men foreløbigt er det da lykkedes mig at lave vin hvert år.«